Årsregnskabsloven

04-02-2004

Ændringerne til årsregnskabsloven er vedtaget

Folketinget har den 3. februar 2004 vedtaget ændringen af årsregnskabsloven.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at ændringen af årsregnskabsloven skal ses som et led i handlingsplanen for regelforenkling og administrative lettelser, der indgår i regeringens vækstprogram, "Vækst med vilje". Det fremgår endvidere, at der er flere ændringer af årsregnskabsloven i støbeskeen. Disse ændringer vil navnlig have til formål at tilpasse loven til de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS.

Ud over en række lovmæssige præciseringer indeholder ændringsloven flere bemærkelsesværdige regelforenklinger og administrative lettelser. Nedenfor gennemgår vi de væsentligste ændringer, som opsummeret kan præsenteres således:

  • Forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsklasserne.
  • Flytning af regnskabskrav fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C.
  • Andre lempelser og præciseringer.

Det skal bemærkes, at ændringslovens lempelser kan anvendes på tidspunktet for lovens vedtagelse. Det betyder, at årsrapporter, der aflægges efter den 3. februar 2004, kan aflægges efter de nye lempeligere regler. Årsrapporter, der aflægges efter de nye lempeligere regler, skal ikke indeholde særskilt oplysning herom.

I forhold til det oprindelige fremsatte lovforslag er der sket følgende ændringer:

  • Kravet om anvendelse af IAS/IFRS i børsnoterede virksomheders årsregnskaber udskydes, så det først gælder for årsrapporter, der omfatter regnskabsperioder, som begynder 1. januar 2009 eller senere.
  • Kravet om anvendelse af IAS/IFRS i koncernregnskabet for virksomheder, der alene har gældsinstrumenter noteret på en fondsbørs, udskydes, så det først gælder for årsrapporter, der omfatter regnskabsperioder, som begynder 1. januar 2007 eller senere.

Størrelsesgrænser

 

Den såkaldte byggeklodsmodel inddeler virksomhederne i regnskabsklasser. Små og mindre virksomheder skal følge en række generelle krav til regnskabsaflæggelse, hvorimod større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav.

De hidtidige størrelsesgrænser for små, mellemstore og store virksomheder var betydeligt strammere end de tilsvarende grænser i EU-direktiverne.

Ændringsloven har betydet en harmonisering med størrelsesgrænserne i det seneste direktiv.

I oversigten nedenfor er der foretaget en sammenligning mellem de hidtidige størrelsesgrænser og de nye grænser.

 

Regn-

skabs-

klasse

Virksom-

hedstyper

Hidtidige grænser Nye grænser
D Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber Alle uanset størrelse Alle uanset størrelse
C (store) Store virksomheder Balancesum: > 75 mio. kr.

Nettooms.: > 150 mio. kr.

Antal ansatte: > 250

Balancesum: > 119 mio. kr.

Nettooms.: > 238 mio. kr.

Antal ansatte: > 250

C (mellem) Mellemstore virksomheder Balancesum: 20-75 mio. kr.

Nettooms.: 40-150 mio. kr.

Antal ansatte: 50-250

Balancesum: 29-119 mio. kr.

Nettooms.: 58-238 mio. kr.

Antal ansatte: 50-250

B Små virksomheder Balancesum: 0-20 mio. kr.

Nettooms.: 0-40 mio. kr.

Antal ansatte: 0-50

Balancesum: 0-29 mio. kr.

Nettooms.: 0-58 mio. kr.

Antal ansatte: 0-50

A Andelsselskaber m.v. med begrænset ansvar Balancesum: 0-4 mio. kr.

Nettooms.: 0-10 mio. kr.

Antal ansatte: 0-10

Balancesum: 0-6 mio. kr.

Nettooms.: 0-12 mio. kr.

Antal ansatte: 0-10

Der er ingen særlige overgangsregler for skift af regnskabsklasse, hvorfor skift sker efter lovens almindelige to års regel. Afgørelse af, om en virksomhed på grundlag af ovenstående nye størrelsesgrænser kan skifte regnskabsklasse, sker på baggrund af indeværende år og sidste år.

Regnskabsklasse B er i dag gældende for cirka 110.000 virksomheder, svarende til omkring 95% af alle de virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.

Ændringsloven vil betyde, at cirka 1.200 virksomheder vil rykke ned fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse B og således bliver omfattet af færre og enklere krav til regnskabsaflæggelsen.

De nye størrelsesgrænser for klasse B-virksomheder vil ligeledes være gældende i forhold til muligheden for at undlade aflæggelse af koncernregnskab.

Flytning af krav

I ændringsloven flyttes en række krav til en højere regnskabsklasse og skal således ikke længere opfyldes i den regnskabsklasse, kravet flyttes fra:

  • Segmentoplysninger vedrørende nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder (fra klasse B til C).
  • Notekrav vedrørende personaleomkostninger (fra klasse B til C).
  • Notekrav vedrørende ledelsesvederlag (fra klasse B til C).
  • Segmentoplysninger vedrørende fordelingen på aktiviteter og markeder af henholdsvis aktiverne og hovedaktiviteternes resultat (fra klasse C-stor til D).

Andre forhold

Ændringsloven indeholder herudover blandt andet følgende lempelser og præciseringer:

  • Udvidet adgang til at anvende en omlægningsperiode på op til 18 måneder ved ændring af regnskabsår som følge af koncernetablering, selv om etablering af koncernforholdet har fundet sted forud for omlægningsperioden.
  • Aflæggelse af årsrapport i andre valutaer end danske kroner og euro er tilladt. Såfremt der anvendes en anden valuta, skal der oplyses om kursen på den anvendte valuta på balancedagen i både indeværende og foregående regnskabsår i forhold til danske kroner.
  • Det er præciseret, at modervirksomheder, som undlader at aflægge koncernregnskab efter lovens undtagelsesbestemmelser herom, kan nøjes med at aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B, hvis der isoleret set er tale om en klasse B-virksomhed.
  • Kravet om løbende regulering af investeringsaktiver - herunder blandt andet investeringsejendomme - til dagsværdi er ophævet. Anvendelsen af dette målegrundlag er med andre ord frivillig. Samtidig er det nu præciseret, at bestemmelsen også omfatter finansielle aktiver, herunder kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.
  • Kravet om 5 års hoved- og nøgletal er lempet, således at mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C kan undlade tilpasning af sammenligningstal for 3. - 5.år i situationer, hvor der er ændret regnskabspraksis.
  • Oplysningskravet omkring ledelseshverv i andre danske aktieselskaber er begrænset således, at også ledelseshverv i andre virksomheders 100% ejede dattervirksomheder kan udelades (klasse D).
  • De udvidede segmentoplysningskrav for regnskabsklasse D er ændret således, at kravene ikke er mere vidtgående end IAS 14.
  • Kravet vedrørende oplysning om anvendt regnskabspraksis i halvårsrapporten for statslige aktieselskaber er ophævet.
  • Rettelser og justeringer i regnskabsskemaerne samt forskellige lovmæssige korrektioner.

Øgede krav

Virksomheder i regnskabsklasse C-stor samt D pålægges i ændringsloven udvidede oplysningskrav i ledelsesberetningen.

Disse virksomheder skal - i det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling - således fremover supplere redegørelsen for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold med oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevante for virksomhedens specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold. Kravet gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar 2005 eller senere.

Den begrænsede mulighed for at udeholde dattervirksomheder af konsolideringen som følge af forskelligartet aktivitet er ikke opretholdt i ændringsloven. Også denne skærpelse har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2005 eller senere.

IAS-forordningen

Ændringsloven indeholder bestemmelser, der tilpasser årsregnskabsloven til den såkaldte IAS-forordning.

I ændringsloven er det fastsat, at børsnoterede virksomheder (klasse D) - ud over at skulle aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS - får pligt til at anvende disse standarder ved aflæggelse af årsrapporten. Loven indeholder en overgangsordning på dette område - se herom i indledningen til denne artikel.

Fra og med 2005 får andre virksomheder mulighed for at vælge, om de vil aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler eller efter IAS/IFRS. Vælger en virksomhed frivilligt at anvende IAS/IFRS, skal standarderne anvendes på hele årsrapporten, og samtlige godkendte standarder skal følges.

Hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, træder standarderne i stedet for lovens bestemmelser for de virksomheder, som anvender standarderne.

Idet standarderne er et kompliceret og stort regelsæt (cirka 1.500 sider), forventes det, at denne nye mulighed primært vil finde anvendelse blandt virksomheder, der opererer internationalt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ifølge ændringsloven fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse af IAS-forordningen i Danmark.

Denne hjemmel tænkes udnyttet ved at fastsætte de krav i årsregnskabsloven, der fortsat skal være gældende for de virksomheder, der anvender standarderne. Disse krav vil eksempelvis omfatte krav til ledelsesberetning, hoved- og nøgletalsoversigt, revision, godkendelse og indsendelse af årsrapporter.

Ikrafttrædelse

Med enkelte undtagelser træder ændringerne til årsregnskabsloven i kraft den 1. april 2004 og har virkning for regnskabsår, der begynder 1. april 2004 eller senere. Virksomhederne kan som nævnt ovenfor anvende de nye bestemmelser før denne dato, såfremt dette sker systematisk og konsekvent.