Acontoskat for selskaber

28-02-2002

1. rate af acontoskatten skal betales den 20. marts 2002. Vi beskriver her konsekvenserne af at være tilmeldt acontoskatteordningen og af at indbetale frivillig acontoskat den 20. marts 2002.

Ordinær acontoskat


Ordinær acontoskat beregnes som halvdelen af gennemsnittet af de sidste 3 indkomstårs indkomstskat. Ordinær acontoskat betales med halvdelen henholdsvis senest den 20. marts og senest den 20. november i indkomståret. Dette svarer i gennemsnit til en betaling den 20. juli.

Overstiger indkomstårets skat den ordinære acontoskat, betales der et ikke-fradragsberettiget tillæg på 10,00% af restskatten. Dette giver følgende forrentning efter skat omregnet til helårsbasis:

Skema 1

Betalingsdag (gennemsnit) Seneste rettidige betalingsdag for restskat Antal dage Tillæg (ikke fradrags-

berettiget)

Helårlig forrentning af restskat *) Omregnet rente før skat **)
20/7 2001 20/11 2002
488
10,00%
7,48%
10,69%


*) Beregnet som 10,00 * 365/488.
**) Beregnet som 7,48%/(1-0,30)

Overstiger den ordinære acontoskat indkomstårets skat, ydes der et skattefrit tillæg på 4% af den overskydende skat. Tillægget er begrænset til 4% af den højeste indkomstskat i et af de sidste 3 år forud for indkomståret. Begrænsningen gælder dog ikke de første kr. 25.000 af tillægget. Hvis regeringens "Konkurrenceevnepakke" (L-99) vedtages, ophæves denne begrænsning fra og med indeværende indkomstår.

Tilbagebetaling af overskydende skat foretages i perioden 1. til 20. november i året efter indkomståret. Ved tilbagebetaling den 20. november giver dette følgende forrentning omregnet til helårsbasis:

Skema 2

Betalingsdag (gennemsnit) Tilbagebetaling af overskydende skat Antal dage Tillæg (skattefri) Helårlig forrentning af overskydende skat *) Omregnet rente før skat **)
20/7 2001 20/11 2002
488
4%
2,99%
4,27%


*) Beregnet som 4,00 * 365/488.
**) Beregnet som 2,99%/(1-0,30)

Øvrige bemærkninger

  • For selskaber, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, betales acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
  • Selskaber kan mod begæring få nedsat den ordinære acontoskat.
  • Selskaber kan under særlige omstændigheder begære overskydende skat tilbagebetalt tidligere.
  • For sambeskattede koncerner beregnes den ordinære acontoskat udelukkende for moderselskabet. Der beregnes således ikke ordinær acontoskat for et datterselskab, der ved den senest foreliggende skatteansættelse var sambeskattet med et moderselskab.

Frivillig acontoskat

1. rate af den frivillige acontoskat betales senest den 20. marts. Der ydes et beregningsmæssigt tillæg på 1,0% i den indbetalte frivillige acontoskat.

Overstiger indkomstårets skat den ordinære acontoskat plus den indbetalte frivillige acontoskat inklusive tillægget på 1,0%, betales der et ikke-fradragsberettiget tillæg på 10,00% af skatten. Dette giver følgende nettotillæg til den indbetalte frivillige acontoskat:

Skema 3

Betalingsdag Frivillig indbetaling Tillæg/fradrag Indbetaling inkl. tillæg/fradrag Sparet tillæg til restskat, 10,00% I alt Nettobespa-

relse ved fri-

villig indbetaling af acontoskat

20/3 2002
100,00
+1,0
101,0
10,10
111,10
11,10%


Omregnet til helårsbasis giver dette følgende forrentning:

Skema 4

Betalingsdag Sidste rettidige betalingsdag for restskat Antal dage Besparelse (ikke skattepligtig) Helårlig forrentning af restskat *) Omregnet rente før skat **)
20/3 2002 20/11 2003
610
11,10%
6,64%
9,49%


*) Beregnet som 11,10*365/610
**) Beregnet som 6,64/(1-0,30)

Til overskydende skat af den frivillige acontoskat betales et skattefrit tillæg på 4% ud over tillæg af 1,0% som nævnt ovenfor.

Tillægget er begrænset til 4% af den højeste indkomstskat i et af de sidste 3 år forud for indkomståret. Begrænsningen gælder dog ikke de første kr. 25.000 af tillægget. Hvis regeringens "Konkurrenceevnepakke" (L-99) vedtages, ophæves denne begrænsning fra og med indeværende indkomstår. Dette giver følgende nettotillæg til den indbetalte frivillige acontoskat:

Skema 5

Betalingsdag Frivillig indbetaling Tillæg/fradrag Indbetaling inkl. tillæg/fradrag Tillæg til over-

skydende skat, 4%

I alt Nettobespa-

relse ved fri-

villig indbetaling af acontoskat

20/3 2002
100,00
+1,0
101,0
4,04%
105,04
5,04%

Overskydende skat tilbagebetales i perioden 1. til 20. november i året efter indkomståret. Ved tilbagebetaling den 20. november giver dette følgende forrentning:

Skema 6