Ændring af årsregnskabsloven

01-10-2003

Den første ændring af årsregnskabsloven af 2001 er formentlig lige på trapperne

I foråret 2001 vedtog Folketinget den nye årsregnskabslov. For at lette overgangen til de mange nye bestemmelser blev loven forsynet med en række overgangsbestemmelser. I tilgift udsendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i efteråret 2002 en "overgangsbekendtgørelse".

Hermed skulle vejen således være banet for en nogenlunde smertefri overgang fra gammel til ny regnskabsaflæggelse.

I august måned er lovudkast til ændring af års regnskabsloven sendt i høring.

Ud over en række lovmæssige præciseringer indeholder lovudkastet flere bemærkelsesværdige regelforenklinger og administrative lettelser. Nedenfor gennemgår vi de væsentligste foreslåede ændringer, som opsummeret kan præsenteres således:

  • Forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsklasserne.
  • Flytning af regnskabskrav fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C.
  • Andre lempelser og præciseringer.

Af lovudkastet fremgår endvidere, at der er flere ændringer af årsregnskabsloven i støbeskeen. Disse ændringer vil navnlig have til formål at tilpasse loven til de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS.

Størrelsesgrænser

 

Den såkaldte byggeklodsmodel inddeler virk somhederne i regnskabsklasser. Små og mindre virksomheder skal følge en række generelle krav til regnskabsaflæggelse, hvorimod større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav.

De gældende størrelsesgrænser for små, mellemstore og store virksomheder er betydeligt strammere end de tilsvarende grænser i EU-direktiverne.

Lovudkastet lægger op til en harmonisering med størrelsesgrænserne i det seneste direktiv.

I oversigten nedenfor er der foretaget en sammenligning mellem de nuværende størrelsesgrænser og de foreslåede nye grænser.

 

Regn-

skabs-

klasse

Virksom-

hedstyper

Nuværende grænser Nye grænser
D Børsnoterede selskaber og statslige A/S Alle uanset størrelse Alle uanset størrelse
C (store) Store selskaber Balancesum: > 75 mio. kr.

Nettooms.: > 150 mio. kr.

Antal ansatte: > 250

Balancesum: > 119 mio. kr.

Nettooms.: > 238 mio. kr.

Antal ansatte: > 250

C (mellem) Mellemstore selskaber Balancesum: 20-75 mio. kr.

Nettooms.: 40-150 mio. kr.

Antal ansatte: 50-250

Balancesum: 29-119 mio. kr.

Nettooms.: 58-238 mio. kr.

Antal ansatte: 50-250

B Små selskaber Balancesum: 0-20 mio. kr.

Nettooms.: 0-40 mio. kr.

Antal ansatte: 0-50

Balancesum: 0-29 mio. kr.

Nettooms.: 0-58 mio. kr.

Antal ansatte: 0-50

A Andelsselskaber m.v. med begrænset ansvar Balancesum: 0-4 mio. kr.

Nettooms.: 0-10 mio. kr.

Antal ansatte: 0-10

Balancesum: 0-6 mio. kr.

Nettooms.: 0-12 mio. kr.

Antal ansatte: 0-10

Regnskabsklasse B er i dag gældende for cirka 110.000 virksomheder, svarende til omkring 95% af alle de virksomheder,som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.

Lovudkastet vil betyde, at cirka 1.200 virksomheder vil rykke ned fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse B og således bliver omfattet af færre og enklere krav til regnskabsaflæggelsen.

De nye størrelsesgrænser for klasse B-virksomheder vil ligeledes være gældende i forhold til muligheden for at undlade aflæggelse af koncernregnskab.

Flytning af krav

I lovudkastet flyttes en række krav til en højere regnskabsklasse og skal således ikke længere opfyldes i den regnskabsklasse, kravet flyttes fra:

  • Segmentoplysninger vedrørende nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder (fra klasse B til C).
  • Notekrav vedrørende personaleomkostninger (fra klasse B til C).
  • Notekrav vedrørende ledelsesvederlag (fra klasse B til C).
  • Segmentoplysninger vedrørende fordelingen på aktiviteter og markeder af henholdsvis aktiverne og hovedaktiviteternes resultat (fra klasse C-stor til D).

Andre forhold

Lovudkastet indeholder herudover blandt andet følgende forslag til lempelser og præciseringer:

  • Udvidet adgang til at anvende en omlægningsperiode på op til 18 måneder ved ændring af regnskabsår som følge af koncernetablering,selv om etablering af koncernforholdet har fundet sted forud for omlægningsperioden.
  • Aflæggelse af årsrapport i andre valutaer end danske kroner og euro bliver tilladt.
  • Såfremt der anvendes en anden valuta, skal der oplyses om kursen på den anvendte valuta på balancedagen i både indeværende og foregående regnskabsår i forhold til danske kroner.
  • Det præciseres, at modervirksomheder, som undlader at aflægge koncernregnskab efter lovens undtagelsesbestemmelser herom, kan nøjes med at aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B, hvis der isoleret set er tale om en klasse B-virksomhed.
  • Kravet om løbende regulering af investeringsaktiver - herunder blandt andet investeringsejendomme - til dagsværdi ophæves. Anvendelsen af dette målegrundlag bliver med andre ord frivillig.
  • Kravet om 5 års hoved- og nøgletal lempes, således at mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C kan undlade tilpasning af sammenligningstal for 3. - 5.år i situationer, hvor der er ændret regnskabspraksis.
  • Oplysningskravet omkring ledelseshverv i andre danske aktieselskaber begrænses således, at også ledelseshverv i andre virksomheders 100% ejede dattervirksomheder kan udelades (klasse D).
  • De udvidede segmentoplysningskrav for regnskabsklasse D ændres således, at kravene ikke er mere vidtgående end IAS 14.
  • Kravet vedrørende oplysning om anvendt regnskabspraksis i halvårsrapporten for statslige aktieselskaber ophæves.
  • Rettelser og justeringer i regnskabsskemaerne samt forskellige lovmæssige korrektioner.

Øgede krav

Virksomheder i regnskabsklasse C-stor samt D pålægges i lovudkastet udvidede oplysningskrav i ledelsesberetningen.

Disse virksomheder skal således redegøre for:

  • Sammenhængen mellem virksomhedens videnressourcer og virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling.
  • Sammenhængen mellem virksomhedens eksterne miljøpåvirkning og virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling.

Hvis videnressourcerne eller miljøpåvirkningerne ikke har betydning for forståelsen af virksomhedens udvikling,resultat og finansielle stilling, kan oplysningerne udelades.

Den begrænsede mulighed for at udeholde dattervirksomheder af konsolideringen som følge af forskelligartet aktivitet er ikke opretholdt i lovudkastet.

IAS-forordningen

Lovudkastet indeholder bestemmelser, der tilpasser årsregnskabsloven til den såkaldte IAS-forordning.

Det foreslås i lovudkastet, at børsnoterede virksomheder (klasse D) - ud over at skulle aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS - får pligt til at anvende disse standarder ved aflæggelse af årsrapporten.

Andre virksomheder skal frit kunne vælge, om de vil aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler eller efter IAS/IFRS. Vælger en virksomhed frivilligt at anvende IAS/IFRS, skal standarderne anvendes på hele årsrapporten, og samtlige godkendte standarder skal følges.

Hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, træder standarderne i stedet for lovens bestemmelser for de virksomheder,som anvender standarderne.

Idet standarderne er et kompliceret og stort regelsæt (cirka 1.500 sider), forventes det, at denne nye mulighed primært vil finde anvendelse blandt virksomheder, der opererer internationalt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ifølge lovudkastet fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse af IAS-forordningen i Danmark.

Denne hjemmel tænkes udnyttet ved at fastsætte de krav i årsregnskabsloven, der fortsat skal være gældende for de virksomheder, der anvender standarderne. Disse krav vil eksempelvis omfatte krav til ledelsesberetning, revision, godkendelse og indsendelse af årsrapporter.

Ikrafttrædelse

Med enkelte undtagelser vil ændringerne i årsregnskabsloven - såfremt loven vedtages - træde i kraft den 1. april 2004. Af lovudkastet fremgår dog, at virksomhederne kan anvende de nye bestemmelser før denne dato, såfremt dette sker systematisk og konsekvent.