Ændringer til årsregnskabsloven

10-06-2008

Endnu en justering af årsregnskabsloven er vedtaget - herunder nye størrelsesgrænser for regnskabsklasserne

Folketinget vedtog den 3. juni en ændring af årsregnskabsloven.

De vedtagne ændringer har - som det udtrykkes i bemærkningerne til lovforslaget - til formål at reducere de administrative byrder for erhvervslivet samt at gennemføre de seneste ændringer til 4. og 7. direktiv om henholdsvis års- og koncernregnskaber.

I parantes bemærket er der nu foretaget godt og vel 30 lempelser siden den "nye" årsregnskabslov så dagens lys tilbage i 2001!

De nye bestemmelser træder i kraft den 1. september 2008 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. september 2008 eller senere. Der er mulighed for at anvende ændringsloven før 1. september 2008, hvis dette sker systematisk og konsekvent.

Reglerne om afskaffelse af revisionspligt af ledelsesberetningen og krav om revisors udtalelse herom må først anvendes på regnskabsår, der er begyndt 1. september 2008 eller senere.

Nedenfor har vi vist en oversigt over hovedpunkterne i ændringsloven. Hele lovteksten kan ses på Folketingets hjemmeside.

Forhøjelse af størrelsesgrænserne

Det er alene størrelsesgrænserne for balancesum og nettoomsætning som forøges. Grænsen for antal ansatte er uændret.

Andelsselskaber m.v. - regnskabsklasse A

Før

Nu

Balancesum mio. kr.

6

7

Nettoomsætning mio. kr.

12

14


Små virksomheder - regnskabsklasse B

Før

Nu

Balancesum mio. kr.

29

36

Nettoomsætning mio. kr.

58

72


Mellemstore virksomheder - regnskabsklasse C (mellem)

Før

Nu

Balancesum mio. kr.

119

143

Nettoomsætning mio. kr.

238

286


Store virksomheder - regnskabsklasse C (stor)

Før

Nu

Balancesum mio. kr.

>119

>143

Nettoomsætning mio. kr.

>238

>286


Ophævelse af kravet om revision af ledelsesberetningen

Ledelsesberetningen er fremover ikke længere omfattet af revisonspligt.

Ledelsens ansvar og kravene til indhold og kvalitet af ledelsesberetningen er imidlertid uændrede.

Ophævelse af bindingskravet for opregulering af investeringsaktiver og biologiske aktiver

En virksomhed, der har investeringsaktivitet som hovedaktivitet, kan vælge at anvende ÅRL § 38 (investeringsaktiver og tilhørende forpligtelser opgøres til dagsværdi - reguleringer indregnes i resultatopgørelsen - opreguleringer bindes på egenkapitalen).

Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk (landbrugsaktivitet), kan efter de nuværende regler på tilsvarende måde vælge at regulere disse aktiver til dagsværdi.

Fremover er der ikke længere bindingspligt på sådanne opreguleringer. Opreguleringerne vil derfor være frie reserver, der bl.a. kan anvendes som udbytte.

Præcisering af bindingskravet for kapitalandele, der måles efter indre værdis metode

De hidtidige regler har givet anledning til en række tvivlstilfælde.

Hvis en modervirksomhed kun har én dattervirksomhed, som eksempelvis har et underskud i år 1 på 100, skal dette beløb fradrages i modervirksomhedens frie reserver.

Har dattervirksomheden efterfølgende i år 2 et overskud på 100, har det i praksis givet anledning til tvivl, om dette beløb skulle bindes på reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode.

Det er nu præciseret i lovteksten, at der ikke skal ske nogen binding i denne situation, idet der ikke er tale om nogen opskrivning. I det første år er der således tale om en nedskrivning, som tilbageføres i år 2.

Det er samtidig blevet præciseret, at resultat fra dattervirksomheder og associerede virksomheder skal vises efter skat i resultatopgørelsen.

Ophævelse af kravet om oplysning om antal ansatte i regnskabsklasse B

Kravet om oplysning af det gennemsnitlige antal ansatte ophæves for virksomheder i regnskabsklasse B. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal fortsat oplyse om antal ansatte.

Ophævelse af kravet om indregning af udviklingsprojekter i regnskabsklasse C (mellem)

Fremover er det alene virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D, der skal indregne egne udviklingsprojekter som aktiver. Virksomheder i klasse C (mellem) kan vælge at omkostningsføre de afholdte omkostninger. Anvendelse af denne lempelse er betinget af, at årsregnskabet fortsat giver et retvisende billede på trods af den manglende indregning.

Det er fortsat et krav, at alle virksomheder i regnskabsklasse C omtaler forskning og udvikling i ledelsesberetningen. Dette gælder altså også virksomheder i regnskabsklasse C (mellem).

Ophævelse af kravet om oplysning af ejendomsværdi

Kravet om oplysning af den offentlige ejendomsværdi har hidtid været gældende for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Kravet ophæves for alle virksomheder.

Nyt oplysningskrav om arrangementer, der ikke er indregnet i balancen

Virksomheder i regnskabsklasse C og D bliver fremover ramt af et supplerende oplysningskrav vedrørende karakteren af og formålet med virksomhedens engagementer, der ikke er indregnet i balancen, og engagementerne finansielle indvirkning.

Oplysningerne skal alene gives, hvis oplysningerne er nødvendige for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling.

Yderligere oplysningskrav om revisorhonorar

De nuværende specifikationskrav vedrørende honorar til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision af virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D udvides.

Udvidelsen omfatter specifikation af det samlede honorar i hovedposterne "Honorar vedrørende lovpligtig revision", "Erklæringsopgaver med sikkerhed", Skatterådgivning" samt "Andre ydelser".

En virksomhed i regnskabsklasse C (stor) kan som noget nyt undlade at give oplysninger om revisorhonorar i sit eget selskabsregnskab, hvis virksomheden indgår i et koncernregnskab, hvor oplysningerne for koncernen gives.

Lempelse af kravet om oplysning om nærtstående parter

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal fortsat som udgangspunkt give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter. Oplysningskravet indsnævres imidlertid til alene at omfatte væsentlige transaktioner, der ikke er indgået på normale markedsvilkår.

Der skal fortsat oplyses om de parter, der har bestemmende indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed.

Nyt oplysningskrav for D-virksomheder om "virksomhedsledelse"

Ledelsesberetningen skal fremover indeholde en redegørelse for virksomhedsledelse m.v.

Lempelse af kravet om 5-års oversigt ved overgang til koncernregnskabspligt

Hidtil har det været sådan, at en virksomhed, der blev koncernregnskabspligtig, principielt skulle udarbejde 5 koncernregnskaber til brug for udarbejdelse af den særlige 5-års oversigt over hoved- og nøgletal i ledelsesberetningen.

Fremover kan virksomheden ved overgang til koncernregnskabspligt nøjes med at vise indeværende års tal og sammenligningstal for ét år. Det andet år vises sammenligningstal for de to forudgående år osv.

Ophævelse af kravet om moderselskabsregnskab efter IFRS

Virksomheder i regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan imødese nye regler for, hvilken regnskabsregulering, der kan anvendes i moderselskabsregnskabet fra og med 2009.

De nye regler betyder, at det vil være muligt for moderselskaber at fortsætte med at anvende ÅRL.

Såfremt en børsnoteret virksomhed ikke aflægger et IFRS-koncernregnskab, fordi der er tale om et enkeltstående selskab, skal årsregnskabet for dette selskab dog aflægges efter IFRS fra 2009.