Aktionærlån

02-04-2007

Revisors undersøgelsespligt og konsekvenser for selskabet og ledelsen

Selskabslovgivningen indeholder bestemmelser, der forbyder aktie- og anpartsselskaber at yde lån eller stille sikkerhed over for selskabsledelsen og selskabsdeltagerne. Omfattet af låneforbudet er endvidere selskabsledelsen og selskabsdeltagerne i det långivende selskabs moderselskab samt personer, der er ”nærtstående” til de forannævnte personer.

I daglige tale benævnes lån af denne karakter ”aktionærlån”, selv om der reelt set kan være
tale om lån til såvel ejere som ledelse og disses nærtstående.

Lovgivningen indeholder nogle undtagelser fra aktionærlånsforbudet. En af de væsentligste
undtagelser er muligheden for, at et datterselskab yder lån til eller stiller sikkerhed for sit moderselskabs forpligtelser.

I et selskab, der er omfattet af revisionspligten i årsregnskabsloven, er vi som revisorer forpligtede til at foretage vurdering af risikoen for ulovlige aktionærlån samt foretage en række revisionshandlinger, som afdækker en formodet risiko herfor.

Ulovlige aktionærlån kan få konsekvenser for selskabet og ledelsen.

I nærværende artikel foretages en gennemgang af ovenstående aspekter vedrørende aktionærlån.

Revisionen

Som et led i planlægningen af revisionen vil vi vurdere, om der er forøget risiko for ulovlige
aktionærlån, og om sådanne lån søges skjult i regnskabet.

Vi vurderer, om selskabet har de fornødne forretningsgange og kontroller til identifi kation af
aktionærlån. I mange situationer er aktionærlån et resultat af almindeligt regnskabsrod og sammenblanding af selskabets og ledelsesmedlemmers økonomi.

Vor vurdering af risikoen for ulovlige aktionærlån er derfor tæt forbundet med den generelle
vurdering af kontrolmiljøet i selskabet.

Vore undersøgelser omfatter såvel aktionærlån, som er optaget og indfriet i løbet af regnskabsåret, som aktionærlån, der er medtaget i regnskabet, fordi lånet først indfries i et efterfølgende regnskabsår.

Ligeledes vil vore undersøgelser omfatte lovligheden af sikkerhedsstillelser over for moderselskaber, aktionærer og ledelsesmedlemmer.

Vi undersøger, om der er tale om ulovlige lån. Et låneforhold mellem selskabet og den ovenfor nævnte personkreds kan nemlig være lovligt som følge af en kategorisering som ”sædvanlig forretningsmæssig disposition”.

Kriterierne for en sådan sædvanlig disposition er, at

  • dispositionen er erhvervsmæssigt begrundet,
  • dispositionen er sædvanlig for selskabet, og
  • dispositionen er sædvanlig inden for den pågældende branche.

Det klassiske eksempel herpå er en situation, hvor selskabet sælger en vare til en aktionær
og i overensstemmelse med selskabets og branchens sædvanlige praksis yder aktionæren kredit.

I praksis forekommer det ikke sjældent, at der kan opstå tvivl om lovligheden af et ydet aktionærlån eller en foretaget sikkerhedsstillelse. Tvivlen opstår for eksempel i forhold til enkeltstående dispositioner eller i omgåelsessituationer.

Her vil vi som regel anmode ledelsen om at dokumentere lovligheden i form af et juridisk responsum eller eventuelt ved en forespørgsel til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Vore undersøgelser vil endvidere omfatte en kontrol af korrekt indregning af aktionærlån,
herunder efterlevelse af krav til noteoplysninger vedrørende lånevilkår, rentebetaling og tilbagebetalte beløb, samt om sikkerhedsstillelser er tilstrækkeligt oplyst.

Vi vil indhente revisionsbevis vedrørende værdiansættelsen af aktionærlån, der er indregnet i årsrapporten, og herunder vurdere behovet for nedskrivning af fordringen.

Herudover foretager vi en selvstændig vurdering af, om ledelsen har handlet forsvarligt på
udlånstidspunktet eller på tidspunktet for afgivelse af sikkerhedsstillelse i forhold til kreditrisiko, afkast og øvrige vilkår.

Revisionspåtegningen

Ulovlige aktionærlån vil som en altovervejende hovedregel altid medføre omtale i revisionspåtegningen.

Såfremt årsrapporten ikke indeholder de oplysninger, der kræves i årsregnskabsloven, eller såfremt vi er uenige i indregningen eller værdiansættelsen af et aktionærlån, skal vi tage forbehold i påtegningen.

Vi skal give supplerende oplysninger i påtegningen, såfremt vi vurderer, at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar som følge af forholdet. Der skal herunder altid oplyses om overtrædelse af den selskabsretlige lovgivning, som virksomheden er underlagt. Ulovlige aktionærlån vil altid være en overtrædelse af denne lovgivning og dermed afstedkomme en supplerende oplysning.

Der skal ikke oplyses om navne på bestemte ledelsesmedlemmer eller om, hvilken straf eller erstatning de kan ifalde.

Ulovlige aktionærlån har således altid alvorlige konsekvenser for selskabet, idet dets rapportering i form af årsrapporten vil være forsynet med en modificeret revisionspåtegning.

For selskaber, der opfylder betingelserne for fravalg af revision, kan ulovlige aktionærlån af
betydelig størrelse endvidere have den konsekvens, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer afgørelse om pålæg af revision.

Konsekvenser for ledelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtager en stikprøve af årsrapporter med det formål at kontrollere overholdelse af lovgivningen, herunder bestemmelserne om aktionærlån.

Overtrædelse af aktionærlånsbestemmelserne kan umiddelbart konstateres via udformningen af revisionspåtegningen, samt via de oplysningskrav, der fi ndes i årsregnskabsloven vedrørende aktionærlån.

Når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen konstaterer et ulovligt aktionærlån, er proceduren, at ledelsen får pålæg om at inddrive lånet med en frist på 6 uger.

Når lånet er tilbagebetalt, underskriver ledelsen en erklæring til styrelsen om, at lånet med tillæg af lovpligtige renter er tilbagebetalt. Selskabets revisor udarbejder ligeledes en erklæring, som bekræfter ledelsens udsagn.

Såfremt selskabet ikke kan inddrive lånet, skal der i stedet indsendes dokumentation for, at
der er påbegyndt retslig inkasso eller lignende mod debitor. Hvis debitor ikke kan tilbagebetale lånet, skal der indsendes en erklæring fra en offentlig instans (for eksempel udskrift fra fogedbogen) om, at debitor er insolvent. Alternativt kan der indsendes en uvildig udtalelse fra en advokat eller revisor om, at den pågældende ud fra sit kendskab til debitors forhold vurderer, at beløbet ikke kan inddrives ved retslig inkasso.

Såfremt styrelsen ikke modtager ovennævnte dokumentation inden fristens udløb, vil ledelsen blive pålagt tvangsbøder, indtil dokumentationen modtages i styrelsen.

Tilbagebetales lånet ikke, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne vedrørende lånet, for virksomhedens tab.

Er der tale om større lån eller gentagelsestilfælde, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen typisk
oversende sagen til politiet med henblik på at undersøge, om der bør rejses tiltale mod ledelsen for overtrædelse af selskabslovgivningen.

Højesteret har tidligere fastsat praksis for størrelsen af de bøder, som kan pålægges, når der optages lån i selskabet. Af den pågældende afgørelse fremgik, at såfremt lånet er tilbagebetalt inden for den 6-ugersfrist, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeler, når et ulovligt lån konstateres, fastsættes bøden til 2½ % af lånets hovedstol.

Er lånet ikke tilbagebetalt inden for 6-ugersfristen, fastsættes bøden til 5 % af lånets hovedstol. Disse procentsatser kan ikke give et endegyldigt billede af bødestørrelserne, idet for eksempel andre forhold - gentagne overtrædelser eller forsæt - kan indebære skærpelser.

I særligt grove tilfælde kan der straffes efter straffelovens regler om mandatsvig, eksempelvis ved betydelige lån i selskabet, som ikke kan tilbagebetales og kan medføre eller være medvirkende til selskabets økonomiske sammenbrud og dermed tab for selskabets kreditorer.