Ansættelsesbeviser og arbejdstid

20-06-2002

Nye lovkrav bør give anledning til gennemgang af ansættelsesaftaler

Ændring af lov om ansættelsesbeviser

Ændrede regler vedrørende ansættelsesbeviser betyder, at virksomhederne bør overveje, om der er behov for at justere de gældende og fremtidige ansættelseskontrakter.

Af den nye lov om ansættelsesbeviser fremgår, at virksomhederne skal give medarbejderne skriftlig oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.

Det fremgår ikke af loven, hvad der er indeholdt i i "væsentlige vilkår". Det må derfor bero på en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold, hvad et "væsentligt vilkår" omfatter, men eksempelvis aftaler om overarbejde, forskudte arbejdstider, weekendarbejde, pligtmæssig rejseaktivitet, insiderregler og sikkerhedsregler kan være omfattet.

Fra den 1. juli 2002 skal ændringerne være med i alle nyansattes kontrakter, og senest 1. august 2002 skal arbejdsgiveren sørge for, at eksisterende kontrakter bliver bragt i overensstemmelse med de nye regler. For ansættelsesforhold indgået før 1. juli 1993 og som fortsat består, er arbejdsgiveren fortsat forpligtet til senest 2 måneder efter anmodning fra medarbejderen at meddele de oplysninger, herunder alle væsentlige ansættelsesvilkår, som vedkommende ikke i forvejen er oplyst skriftligt om i henhold til loven.

En eventuel overtrædelse af oplysningspligten indebærer en forøget risiko for sanktionering i form af en økonomisk godtgørelse til medarbejderen.

Beskæftigelsesministeriet har netop offentliggjort en vejledning om de nye regler, som kan ses på ministeriets hjemmeside.

Ny lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet

Loven gælder for lønmodtagere, som ikke er omfattet af kollektiv overenskomst.

Visse medarbejdertyper er ikke omfattet af de nye regler, eksempelvis lønmodtagere, som er beskæftiget med aktiviteter indenfor transportsektoren, sejlads, havfiskeri samt læger under uddannelse.

Det fremgår af loven, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inklusive overarbejde ikke må overstige 48 timer, beregnet over en 4 måneders periode. Der er i loven desuden fastsat en række særlige regler vedrørende natarbejde.

Hvis en lønmodtagers rettigheder i henhold til den nye lov krænkes, kan der tilkendes lønmodtageren en godtgørelse. Krænkelse forekommer eksempelvis ved pålæg af arbejde, der medfører, at arbejdstiden i gennemsnit over en 4 måneders periode overstiger 48 timer pr. uge.

Vælger arbejdsgiveren at afskedige en lønmodtager, fordi denne har rejst krav om godtgørelse i henhold loven, vil arbejdsgiveren blive idømt endnu en godtgørelse til lønmodtageren på grund af denne afskedigelse.

De praktiske forhold for bestemte brancher gør, at der måske kan være brug for, at 4 måneders perioden gøres længere, når man skal beregne den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Beskæftigelsesministeriet er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om eventuelle undtagelser efter forhandling med arbejdsmarkedets parter. Forskellige brancheforeninger forventes at deltage i eller på anden måde påvirke disse forhandlinger.

Loven trådte i kraft 11. maj 2002. Det må forventes, at der i nærmeste fremtid vil komme nærmere definitioner vedrørende eventuelle undtagelser og beregninger af ugentlig arbejdstid m.v.

Udover at overholde lovens krav anbefales det, at man via sin brancheforening holder sig orienteret om, hvorvidt der kommer specielle regler for netop den branche, man selv agerer i.