Beskatning ved salg af aktier

03-02-2002

Gennemgang af de gældende regler for en personlig investor, som ikke er næringsdrivende ved handel med aktier

Gode råd

? Ved små beholdninger af børsnoterede aktier kan tab efter 3 års ejertid hverken fratrækkes eller fremføres. Har man derfor en sådan aktiepost, der er faldet i værdi, bør tabet realiseres inden udløbet af 3-års-fristen, således at tabet kan modregnes og fremføres.

? Ved tab på unoterede aktier med en ejertid på under 3 år kan tabet modregnes eller fremføres til modregning i gevinster. Beholdes aktierne derimod, til ejertiden er på mindst 3 år, får fradraget en skatteværdi på 28/43%, som kan fratrækkes i anden skat.

? Husk, at tab ved salg af aktier ikke kan modregnes i udbytte fra udloddende investeringsforeninger, selv om udbyttet stammer fra foreningens aktieavancer.

? Husk, at alle børsnoterede aktier medregnes ved opgørelsen af bundgrænsen for skattefrihed.

Børsnoterede og ikke-børsnoterede aktier


Ejertid

Mindre end 3 år.


Gevinst

Kapitalindkomst.


Tab

Modregning i gevinst på aktier ejet i mindre end 3 år. Yderligere tab kan frem-

føres i 5 år.


Avanceopgørelse

Aktie-for-aktie metoden for børsnoterede aktier.

Gennemsnitsmetoden for ikke-børsnoterede aktier.

Børsnoterede aktier


Ejertid

3 år og derover og behold-

ningsværdi på mindre end 125.100 kr. (2002) for enlige og 250.100 kr. for ægtefæller.

3 år og derover og beholdningsværdi på mindst 125.100 kr. (2002) for enlige og 250.100 kr. (2002) for ægtefæller.


Gevinst

Skattefri.

Aktieindkomst 28/43%


Tab

Intet fradrag.

Ingen modregning.

Modregning i gevinst på børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år. Yderligere tab kan fremføres i 5 år.


Avanceopgørelse

Gennemsnitsmetoden.

Kun aktier ejet i mere end 3 år medregnes.

Værdiregistrering ved indkomstårets udløb samt efter køb og før salg.

Ikke-børsnoterede aktier


Ejertid

3 år og derover.


Gevinst

Aktieindkomst 28/43%.


Tab

Fradrag i anden aktieindkomst. Skatteværdien af negativ aktieindkomst (28/43%) modregnes i skat af anden indkomst.


Avanceopgørelse

Gennemsnitsmetoden.

Det understreges, at skemaet kun gælder for almindelige personers køb og salg af aktier og anparter. Reglerne gælder altså ikke personer, der driver næring ved køb og salg af aktier.

Vigtige sondringer

Som det fremgår af skemaet, er især 3 spørgsmål vigtige:

? Er aktierne ejet i over eller under 3 år?

? Er der tale om børsnoterede eller unoterede aktier?

? Er beholdningen af børsnoterede aktier på over eller under 125.100 kr. (2002) for enlige og 250.100 kr. (2002) for ægtefæller?

Hjælpe- eller beregningsregler

Ved avanceopgørelsen gælder der nogle særlige regler:

First in - first out - princippet

Når man skal afgøre, hvilken aktie der anses for afstået, gælder den regel, at den først erhvervede aktie er den først afståede (first in - first out).Det betyder, at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, der bestemmer ejertidens længde for de enkelte afståede aktier. Selv om den ældste aktie er båndlagt, således at den fysisk ikke kan sælges, er det alligevel anskaffelsestidspunktet for denne aktie, der lægges til grund.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie.

First in - first out - princippet gælder kun for aktier i samme selskab.

Endvidere gælder princippet kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes adskilt.

Aktie-for-aktie-metoden

Denne metode anvendes kun ved salg af børsnoterede aktier med en ejertid på under 3 år.

Efter aktie-for-aktie-metoden lægges anskaffelsessummen for den enkelte aktie (den først erhvervede) til grund for opgørelsen af fortjeneste eller tab.

Når der i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen i et selskab tildeles aktionærerne aktieretter (ret til fondsaktier) eller tegningsretter (ret til at tegne aktier til en fastsat favørkurs), skal disse retter anses for erhvervet for 0 kr. Ved afståelse af disse retter bliver fortjenesten derfor hele salgssummen. Selv om moderaktierne falder i kurs som

følge af aktieudvidelsen, skal disse fortsat anses for anskaffet til den oprindelige anskaffelsessum.

Anskaffelsessummen for en fondsaktie, der erhverves efter en tildelt aktieret, er 0 kr., medens anskaffelsessummen for en aktie, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, er det beløb, der betales for aktien ved tegningen.

Gennemsnitsmetoden

Gennemsnitsmetoden indebærer, at anskaffelsessummen ved salg af en del af en aktiebeholdning beregnes som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsessum for hele beholdningen. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende.

Gennemsnitsmetoden anvendes kun på aktier i samme selskab - og i så fald alle aktier uanset rettigheder, handelsværdier eller eventuel båndlæggelse mv.

Ved salg af børsnoterede aktier skal der ikke tages hensyn til aktier ejet i mindre end 3 år. For disse gælder i stedet aktie-for-aktie-metoden.

Gennemsnitsmetoden har først og fremmest betydning ved salg af en del af aktiebeholdningen i selskabet.

Endvidere har metoden betydning ved salg af unoterede aktier, hvor hele beholdningen sælges og hvor den afståede beholdning består både af aktier ejet i mindre end 3 år og af aktier ejet i mindst 3 år. Gennemsnitsmetoden har i disse tilfælde betydning ved fordelingen af den samlede fortjeneste eller det samlede tab. Det skyldes, at en del af fortjenesten eller tabet skal behandles efter reglerne for kapitalindkomst, medens en anden del af fortjenesten eller tabet skal behandles efter reglerne for aktieindkomst.

Skattefrihed for mindre beholdninger af børsnoterede aktier

Fortjeneste og tab ved salg af børsnoterede aktier, der har været ejet i mindst 3 år, er skattefri, hvis visse betingelser er opfyldt.

Skattefriheden forudsætter, at værdien af de børsnoterede aktier ikke har oversteget den skattefrie bundgrænse på følgende tidspunkter:

? Ultimo indkomståret de tre seneste år.

? Umiddelbart før en afståelse af børsnoterede aktier.

? Umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier.

Alle børsnoterede aktier medregnes - altså også børsnoterede aktier ejet i under 3 år, udenlandske børsnoterede aktier, medarbejderaktier, tegningsrettigheder og konvertible obligationer.

Aktier, der er suspenderet fra en fondsbørs, anses ikke for børsnoterede.

Bundgrænsen var oprindeligt fastsat til at være 100.000 kr. og den pristalsreguleres årligt. I 2001 var bundgrænsen 121.400 kr. for ugifte personer og i alt 242.800 kr. for samlevende ægtefæller.

I 2002 er grænserne forhøjet til henholdsvis 125.100 kr. og 250.100 kr. Bemærk, at matematikken bag den dobbelte bundgrænse medfører en afrundingsdifference, således at ægtefællers "dobbelte" bundgrænse i 2002 ikke helt svarer til to gange bundgrænsen for en ugift person. Se nærmere om den dobbelte bundgrænse nedenfor.

Indgangsværdier ved overskridelse af bundgrænsen

Hvis kursværdien af de børsnoterede aktier stiger, så værdien overstiger grænsen på et af de nævnte tidspunkter (ultimo eller før salg eller efter køb), uden at beløbsgrænsen har været overskredet i et af de forudgående tre år, fastsættes anskaffelsessummen for de børsnoterede aktier til værdien på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen overskrides, i

stedet for den faktiske anskaffelsessum. Eventuelle handelsomkostninger kan ikke tillægges anskaffelsessummen.

Dobbelt bundgrænse for ægtefæller

Den 1. marts 2000 blev der indført en dobbelt bundgrænse for ægtefæller ved salg af børsnoterede aktier. Grænsen for ægtefæller er 250.100 kr. (2002).

Det er en betingelse for den dobbelte bundgrænse, at ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret. Ved den ene ægtefælles død i løbet af salgsåret anses betingelsen dog for opfyldt.

Fra og med den 1. marts 2000 tildeles der først indgangsværdier på det tidspunkt, hvor ægtefællernes samlede beholdning af børsnoterede aktier overstiger bundgrænsen. Det vil samtidig sige, at der ses bort fra tidligere beregnede anskaffelsessummer før den 1. marts 2000. Det har således ingen betydning, hvis den ene ægtefælles beholdning isoleret set har oversteget bundgrænsen for en ugift person.

I tidligere år var den dobbelte bundgrænse:

1998: 220.600 kr.

1999: 226.600 kr.

2000: 234.600 kr.

2001: 242.800 kr.

I tilfælde, hvor ægtefællernes samlede beholdning på afståelsestidspunktet ikke har oversteget den dobbelte bundgrænse, får eventuelle beregnede anskaffelsessummer ingen betydning, da afståelsen er skattefri.

Eksempel på avanceberegning

En person, der ikke er gift, køber i 1997 en aktiebeholdning med en nominel værdi på 200.000 kr. i et børsnoteret selskab til kurs 200 (anskaffelsessum 400.000 kr.). I 1999 suppleres beholdningen med aktier, hvis nominelle værdi er 100.000 kr. Disse aktier købes til kurs 300 (anskaffelsessum 300.000 kr.). Den samlede beholdning består dermed af aktier med en nominel værdi på 300.000 kr. og en faktisk anskaffelsessum på 700.000 kr.

I 2001 sælges der aktier til en nominel værdi af 250.000 kr. Salget sker til kurs 400.

Grundet first in - first out - princippet anses de afståede aktier for at udgøre alle aktierne erhvervet i 1997 samt aktier til en nominel værdi af 50.000 kr. af aktierne erhvervet i 1999.

Aktierne erhvervet i 1997 har på salgstidspunktet været ejet i mere end 3 år og kursværdien af den samlede beholdning har ligget over bundgrænsen inden for de sidste 3 år før afståelsen. Der er dermed tale om et skattepligtigt salg.

Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden ses der bort fra aktier, som på afståelsestidspunktet ikke har været ejet i 3 år. Anskaffelsessummen kan derfor opgøres til anskaffelsessummen for aktierne erhvervet i 1997.

Fortjenesten kan dermed opgøres således:



Nom. 200.000 kr. aktier solgt i 2001 til kurs 400


800.000 kr.


Nom. 200.000 kr. aktier erhvervet i 1997 til kurs 200


400.000 kr.


Fortjeneste

(beskattes som aktieindkomst)


400.000 kr.

Aktierne erhvervet i 1999 beskattes som kapitalindkomst, da de ikke har været ejet i 3 år på afståelsestidspunktet. Fortjenesten beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier (dvs. efter aktie-for-aktie-metoden):



Nom. 50.000 kr. aktier solgt i 2001 til kurs 400


200.000 kr.


Nom. 50.000 kr. aktier erhvervet i 1999 til kurs 300


150.000 kr.


Fortjeneste

(beskattes som kapitalindkomst)


50.000 kr.

Hvis personen udskyder salget til 2003, således at alle aktierne har været ejet i mere end 3 år ved salget, skal fortjenesten (aktieindkomst) beregnes således ved en uændret salgskurs:



Nom. 250.000 kr. aktier solgt i 2003 til kurs 400


1.000.000 kr.


Anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden for samtlige aktier (250.000/300.000) x 700.000

583.333 kr.


Fortjeneste

(beskattes som aktieindkomst)


416.667 kr.

Fordelen ved at benytte gennemsnitsmetoden i stedet for aktie-for-aktie-metoden for de sidst købte aktier er, at den samlede gennemsnitlige anskaffelsessum bliver større. Dermed en mindre skattepligtig avance. Der er dog i langt de fleste tilfælde tale om en udskydelse af skatten, idet den skattemæssige anskaffelsessum for de resterende

aktier med en nominel værdi på 50.000 kr. bliver tilsvarende mindre.

Endvidere er hele avancen blevet skattepligtig som aktieindkomst (skat højst 43%) i stedet for, at en del af avancen bliver beskattet som kapitalindkomst (skat på op til 59% + kirkeskat).

Konklusion

Som det fremgår, er reglerne indviklede selv for ganske almindelige investorer. Og så har vi endda ikke omtalt de særlige regler om indgangsværdi pr. 19. maj 1993, hvis man ejede aktier på denne dato.

Er der tale om en avanceopgørelse, der ikke er helt enkel, er der altså god grund til at søge kvalificeret bistand!


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med ReviTax