Bopæl/arbejde i Danmark og Sverige

20-02-2004

Artiklen beskriver i hovedtræk reglerne for beskatning og social sikring, når en person bor i Sverige og arbejder i Danmark, eller omvendt.

Noget kunne tyde på, at Øresundsbroen har øget interessen for at flytte til eller fra Sverige. I hvert fald flyttede 2.542 danskere til Skåne i 2002, medens lidt færre flyttede den modsatte vej. Årsagerne til grænsegængeriet kan være mange, eksempelvis udviklingen i ejendomspriserne og broens blotte tilstedeværelse, der bevirker, at store firmaer måske ikke længere ser et behov for at have en arbejdsplads på begge sider af Øresund.

Gode råd

  • Der kan opnås store økonomiske fordele for danskere ved at bo i Sverige og arbejde i Danmark. Fordelene består ikke i lavere skatter, men i lavere omkostninger. Til og med 2004 kan der opnås en besparelse ved en hjemmearbejdsplads i Sverige.
  • Ved bopæl i Danmark og arbejde i Sverige opnås der store skattebesparelser, hvis den svenske indkomst lempes efter eksemptionsprincippet.

Bopæl i Sverige

Beskatning i Sverige

Det svenske og det danske skattesystem ligner hinanden på mange områder med en enkelt meget væsentlig forskel. I Sverige betaler arbejdsgiveren meget høje sociale bidrag, men til gengæld er de svenske marginalskatter noget mindre end i Danmark. Det samlede skattetryk er på niveau med det danske, men opkrævningen sker på en anden måde.

Det betyder, at skatteberegningen for personer, som flytter til Sverige og fortsætter med at arbejde i Danmark, i virkeligheden er ret simpel. Beskatningen sker nemlig i praksis kun i Danmark og helt efter danske regler.

I teorien kan Sverige beskatte en person af globalindkomsten (ligesom i Danmark), hvis personen har bopæl i Sverige og arbejde i Danmark.

Da Danmark også beskatter indkomst optjent i Danmark, skal Sverige dog i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten reducere den svenske skat. I praksis medtager Sverige slet ikke lønindkomst for arbejde i Danmark ved opgørelsen af den skattepligtige svenske indkomst.

Løn for arbejde udført i Sverige for en dansk arbejdsgiver kan ikke beskattes i Danmark, men beskattes til gengæld i Sverige efter de almindelige svenske regler. Indtil 2005 betyder det, at løn for arbejde udført i Sverige for en dansk arbejdsgiver (f.eks. fra en hjemmearbejdsplads) ikke er skattepligtig til Danmark, men kun til Sverige. Beskatningen vil efter omstændighederne blive ret begrænset, når den danske indkomst ikke indgår i beregningsgrundlaget. Fra 2005 kan Danmark også beskatte indkomst for arbejde udført på en hjemmearbejdsplads.

Beskatning i Danmark

Som fuldt skattepligtig til Sverige vil en person kun være begrænset skattepligtig til Danmark, og Danmark kan derfor kun beskatte løn for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted her i landet.

Når Danmark er tillagt beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og den interne danske betingelse for beskatning er opfyldt, sker beskatningen efter danske regler.

Efter hovedreglen gives der i lønindkomsten kun fradrag for udgifter, der er direkte knyttet til erhvervelsen af indkomsten, f.eks. befordringsfradrag og fagforeningskontingent. Herudover gives der et yderligere fradrag (også kaldet grænsegængerfradraget) svarende til personfradraget, hvis personen ved indkomstårets udgang er gift og lever sammen med en ægtefælle, og ægtefællen ikke selv har indkomst, der berettiger til dansk personfradrag. Man kan altså opnå et "dobbelt" personfradrag.

Hvis Danmark kan beskatte mindst 75% af den samlede globalindkomst, er der mulighed for fradrag stort set efter danske regler. Det vil sige, at man ud over ligningsmæssige fradrag kan få fradrag for f.eks. private renteudgifter. Anvendes disse regler, kan man dog ikke samtidig opnå grænsegængerfradraget.

Endelig er der fra den 1. januar 2004 indført fradrag for broafgift ved passage af Øresund. Fradraget udgør 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.

Ved fortsat arbejde i Danmark vil man ikke opleve egentlige skattebesparelser ved at flytte til Sverige ud over det lille brofradrag. Fordelen består i lavere leveomkostninger som følge af lavere huspriser, væsentligt billigere biler og lavere priser på visse fødevarer mv.

Bopæl i Danmark

Beskatning i Danmark

En person med bopæl i Danmark er skattepligtig af globalindkomsten i Danmark. Det vil sige, at personen skal selvangive alle skattepligtige indkomster, uanset hvilket land de stammer fra. Udenlandsk indkomst - i det konkrete tilfælde løn for arbejde i Sverige - skal derfor selvangives i Danmark.

De danske skattemyndigheder anlægger ikke samme pragmatiske indstilling til indkomst fra udlandet, som Sverige gør (se ovenfor), hvilket naturligvis hænger sammen med den høje danske marginalskat.

Dermed bliver det noget mere kompliceret at være grænsegænger med bopæl i Danmark end at være grænsegænger med bopæl i Sverige. Til gengæld er der under visse omstændigheder mulighed for reelle skattebesparelser.

Beskatning i Sverige

Når Sverige beskatter løn for arbejde udført i Sverige, sker det efter interne svenske regler.

I visse tilfælde er det muligt at opnå en bruttoskat på 25%. Den kaldes SINK-skat (særlig indkomstskat) og tillades efter ansøgning. SINK-skatten er en endelig svensk skat og skal tilbageholdes og indbetales i forbindelse med lønudbetalingen.

Hvis man ikke får tilladelse til SINK-beskatning, sker beskatningen efter almindelige svenske regler. Det betyder en svensk beskatning på ca. 30% i kommuneskatter, hvortil kommer 20% i statsskat af indkomst på mellem 284.300 - 430.000 SEK (ca. 235.000 -354.000 DKK) og 25% af indkomst ud over 430.000 SEK.

Lempelse af dobbeltbeskatning

Ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har Sverige beskatningsretten til løn for arbejde udført i Sverige, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

  • Personen opholder sig i Sverige i mere end 183 dage inden for en 12-måneders-periode.
  • Lønnen udbetales af eller for en svensk arbejdsgiver.
  • Lønnen udbetales af en arbejdsgiver med fast driftssted i Sverige.
  • Der er tale om arbejdsudleje.

Hvis blot én af disse betingelser er opfyldt, må Sverige beskatte lønnen. Herved sker der umiddelbart en dobbeltbeskatning, da lønnen beskattes både i Danmark og i Sverige. For at undgå denne dobbeltbeskatning skal Danmark nedsætte den danske beskatning. Nedsættelsen kan ske efter nedenstående metoder.

Kreditmetoden (dobbeltbeskatningsoverenskomsten)
Hovedreglen er, at Danmark nedsætter skatten efter kreditmetoden.

Det vil sige, at den beregnede danske skat nedsættes med den skat, der er betalt i Sverige, men dog højst med den del af den danske skat, der falder på løn for arbejde udført i Sverige.

På grund af de høje personskatter i Danmark betyder det normalt, at den danske skat nedsættes med faktisk betalt skat i Sverige, og at den samlede beskatning umiddelbart bliver den samme, som hvis det kun havde været Danmark, der kunne beskatte hele indkomsten.

Dog kan der opnås en skattebesparelse, hvis personen er gift, har nettorenteudgifter og ingen "dansk" indkomst, som disse udgifter fragår i. For det første fragår nettorenteudgifterne i personens egen indkomst og dermed i den skat, der skal betales til Danmark. Men renteudgifterne fragår også i ægtefællens skatteberegning, hvorved der reelt opnås et dobbelt fradrag.

Ved indsendelse af den danske selvangivelse skal der anvendes en særlig blanket til udenlandsk indkomst, og der skal indsendes dokumentation for betalt svensk skat.

Eksemptionsmetoden (dobbeltbeskatningsoverenskomsten)
Hvis personen er omfattet af og betaler til social sikring i Sverige, nedsættes den danske skat efter eksemptionsmetoden. Det betyder, at den danske skat nedsættes forholdsmæssigt med den del, der kan henføres til løn for arbejde udført i Sverige. Nedsættelsen af den danske skat er dermed uafhængig af størrelsen af den betalte svenske skat. Eksemptionslempelsen gælder også løn for arbejde udført for en offentlig svensk arbejdsgiver, herunder arbejde udført af sundhedspersonale på svenske sygehuse. Mange kommuner i Danmark er ikke klar over denne sondring og giver derfor - fejlagtigt - kun kreditlempelse.

Hvis eksemptionsmetoden anvendes, bliver lønnen fra Sverige teoretisk set ikke beskattet i Danmark, men kun i Sverige. I praksis får lønnen dog betydning for beskatningen af dansk indkomst på grund af progressionen i det danske skattesystem. Det skyldes, at den svenske indkomst også indgår i den danske skatteberegning,men at skatten altså lempes forholdsmæssigt.

Eksemptionsmetoden (intern dansk regel)
Eksemptionsmetoden finder også anvendelse efter interne danske regler i ligningslovens § 33 A og er altså uafhængig af reglerne for social sikring, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

  • Bopæl i Danmark.
  • Der er tale om løn i et ansættelsesforhold.
  • Opholdet i Sverige varer mindst 6 måneder.
  • Personen opholder sig i Danmark i højst 42 dage inden for de 6 måneder og kun på grund af ferie- og fridage samt eventuelt nødvendigt arbejde i Danmark i form af afrapportering og lignende, der har tilknytning til arbejdet i Sverige.

I de 42 dage medregnes påbegyndte døgn, og det betyder, at eksempelvis hjemkomst sent fredag aften med udrejse tidligt den efterfølgende mandag morgen tæller som 4 dage.

Det er en forudsætning for "fuld" lempelse efter ligningslovens § 33 A, at Sverige beskatter lønnen. Hvis en person arbejder i Sverige for en dansk arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted dér, og opholdet i Sverige ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode, er Danmark tillagt beskatningsretten til lønnen. Det betyder, at den

danske skat kun nedsættes med halvdelen, men til gengæld skal der ikke betales svensk skat.

Social sikring

Reglerne for social sikring følger af en EF-forordning, der foreskriver, at personer som hovedregel er omfattet af arbejdslandets sociale sikringssystem.

Hvis en person udelukkende arbejder i Sverige, er personen normalt omfattet af de svenske sociale sikringsordninger og skal som følge heraf betale i henhold til interne svenske regler. Det betyder i givet fald, at personen skal betale 7% af bruttolønnen til social sikring, medens arbejdsgiveren skal betale ca. 31%, uanset om det er en dansk

eller svensk arbejdsgiver. Personen skal dog ikke betale til social sikring i Sverige, hvis han er omfattet af den svenske SINK-beskatning. Hvis arbejdsgiveren skal betale til social sikring, må det antages, at lønnen tilpasses, således at arbejdsgiverens udgifter er neutrale.

Fra hovedreglen gælder der imidlertid flere undtagelser. En person er omfattet af bopælslandets sociale sikringssystem, hvis personen arbejder samtidigt i to EØS-lande, f.eks. Danmark og Sverige. En person kan også være omfattet af bopælslandets sociale sikringssystem, hvis personen er udstationeret af eksempelvis en dansk arbejdsgiver til Sverige i højst ét år. Endelig kan en person i visse tilfælde fortsat være omfattet af bopælslandets sociale sikringssystem, hvis arbejdet i det andet land har en varighed på højst 3 år.

Danmark og Sverige har derudover indgået aftale om, at en person kan blive omfattet af arbejdslandets sociale sikringssystem, hvis den overvejende del af arbejdet udføres for en arbejdsgiver dér. Det vil sige, at mindst 50% af det samlede arbejde skal udføres i Sverige for en svensk arbejdsgiver, for at personen kan blive omfattet af svensk social sikring. Endvidere er det et krav, at arbejdet i bopælslandet kan karakteriseres som distancearbejde, typisk i form af en hjemmearbejdsplads.

Hvis den overvejende del af arbejdet udføres i Danmark for en dansk arbejdsgiver, kommer personen under dansk social sikring og skal betale AM- og SP-bidrag. Disse bidrag skal dog ikke betales af den del af lønnen, der optjenes ved arbejde i Sverige (f.eks. fra en hjemmearbejdsplads), da Danmark ikke har nogen intern hjemmel til at opkræve bidrag af indkomst, der ikke er omfattet af dansk skattepligt. Da personen er omfattet af dansk social sikring, kan Sverige ikke opkræve sociale bidrag, selv om en del af lønnen ikke er belagt med danske sociale bidrag. Fra og med 2005 kan Danmark også opkræve AM-og SP-bidrag af løn for arbejde udført i Sverige, forudsat at den svenske rigsdag vedtager Øresundsaftalen.

Hvis personen derimod er omfattet af svensk social sikring, skal der betales svensk socialt bidrag af hele lønnen, hvor arbejdsgiverbidraget er langt det væsentligste.

Eksempler

  • Bopæl i Danmark.
  • Dansk arbejdsgiver.
  • Løn for arbejde udført i Danmark (fra en hjemmearbejdsplads): 100.000 DKK.
  • Løn for arbejde udført i Sverige: 400.000 DKK.
  • Personen er omfattet af dansk social sikring.
Kreditlempelse
Dansk social sikring

Løn før skat i alt
AM- og SP-bidrag
Dansk skat i alt før lempelse ca.
Lempelse
SINK-skat

Netto efter skat




-195.000 DKK
100.000 DKK

500.000 DKK
-45.000 DKK

-95.000 DKK
-100.000 DKK


260.000 DKK

Eksemptionslempelse
Dansk

social sikring

Løn før skat i alt
AM- og SP-bidrag
Dansk skat i alt før lempelse ca.
Lempelse
SINK-skat

Netto efter skat


-195.000 DKK
156.000 DKK

500.000 DKK
-45.000 DKK


-39.000 DKK
-100.000 DKK

316.000 DKK


Der kan således opnås en skattebesparelse på ca. 56.000 DKK, hvis personen opfylder betingelsen for eksemptionslempelse efter den interne danske regel.

I andre tilfælde er der kun forholdsvist begrænsede skattebesparelser.