De nye EU-lande

07-09-2004

En kort gennemgang af beskatning, sociale bidrag og moms i de nye EU-lande

Gode råd

  • Enkelte af de nye EU-lande kan med fordel anvendes til at nedbringe skatten ved grænseoverskridende transaktioner. F.eks. ved udlodning af udbytter til lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
  • Andre lande byder på en lavere selskabsbeskatning, formentlig for at tiltrække udenlandske investorer. Eksempelvis kunne det være fordelagtigt at placere et overskudsgivende produktionsselskab i Estland, hvor selskabsskatten er 0. Der er dog beskatning på udlodningstidspunktet.
  • Det kan normalt ikke betale sig at placere finansiel virksomhed i lavtbeskattede selskaber i de nye EU-lande, da de danske ejere - selskaber eller personer - da vil blive beskattet i Danmark via tvungen sambeskatning.

Generelt

Efter indtrædelsen i EU er landene umiddelbart omfattet af:

  • EU 's moder-/datterselskabsdirektiv,
  • EU 's fusionsdirektiv,
  • EU-forordning 1408/71 om social sikring og
  • EU 's rente-/royaltydirektiv.


Rente-/royaltydirektivet

EU-kommissionen har fremsat et ændringsforslag til rente-/royaltydirektivet, som vil indebære, at Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen og Slovakiet i en overgangsperiode kan opkræve kildeskat af betalinger fra selskaber i disse lande til associerede selskaber i andre EU-lande.

Letland og Litauen vil få en overgangsordning på 6 år, som dog nedtrappes efter 4 år. I de første 4 år kan der opkræves en kildeskat på 10% af renter og royalties.

Tjekkiet og Polen vil også få en overgangsordning på 6 år, men kun vedrørende royalty. I overgangsperioden må kildeskatten udgøre 10%.

Slovakiets overgangsordning vedrører kun royalty og medfører, at direktivet først skal anvendes fra og med den 1. maj 2006.

Ifølge lovforslaget må disse lande dog ikke opkræve en højere kildeskat af rente- og royaltybetalinger end landene har ret til i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Ifølge Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med de pågældende lande ligger beskatningen mellem 0-10%. Ved den danske skatteberegning vil der blive givet kreditlempelse for de pågældende kildeskatter.

6. momsdirektiv

Derudover blev de nye medlemslande omfattet af bestemmelserne i EU 's 6. momsdirektiv med virkning fra den 1. maj 2004.

Ved salg af varer til kunder i de nye EU-lande kan en dansk sælger derfor udstede faktura uden moms, hvis kunden er momsregistreret, og hvis varen fysisk sendes ud af Danmark til det andet EU-land.

Værdien af salget skal angives i momsangivelsens rubrik B, og ikke som tidligere i rubrik C.

Sælger er også forpligtet til at indsende kvartalsvise listeangivelser til Told&Skat.

Hvis en dansk virksomhed foretager et såkaldt fjernsalg - dvs. sælger varer direkte fra Danmark til privatpersoner i de nye medlemslande (primært postordresalg og salg via internettet) - skal der opkræves dansk moms af salget, indtil den danske sælger overskrider en bestemt omsætningsgrænse i hvert enkelt EU-land. Det er dog også muligt at

lade sig registrere i de respektive lande, inden registreringsgrænsen overskrides. Dette vil være en fordel, hvis den lokale momssats er lavere end den danske. Nedenfor omtales den obligatoriske registreringsgrænse for hvert nyt EU-land.

Hvis en dansk virksomhed køber varer fra en producent eller mellemhandler i et af de nye medlemslande, vil virksomheden modtage en momsfri faktura, som er påført sælgers navn, adresse og momsnummer samt en angivelse af mængden og arten af varen. Køber skal beregne såkaldt erhvervelsesmoms (dansk moms) af fakturabeløbet. Erhvervelsesmomsen angives i rubrikken "Moms af varekøb mv. i udlandet" på momsangivelsen. Det beregnede momsbeløb kan fratrækkes som købsmoms, hvis varen udelukkende anvendes i den momspligtige virksomhed. Hvis varen også anvendes til andre formål, kan momsen kun fratrækkes forholdsvist.

Den samlede værdi af varekøb foretaget i EU-lande skal angives i rubrik A på momsangivelsen.

Selskabsbeskatning

En del af de nye EU-lande har selskabsskatter, som er noget lavere end den danske selskabsskat. Finansiel indkomst (f.eks. afkast af aktier og obligationer) fra lande, hvor selskabsskatten er lavere end 22,5% (3/4 af den danske selskabsskat på 30%), vil blive beskattet hos en dansk aktionær. Hvis aktionæren er et selskab, sker beskatningen

ved tvungen sambeskatning, hvorved den finansielle indkomst beskattes med den danske selskabsskat på 30%. Hvis aktionæren er en fysisk person, skal personen ligeledes beskattes med 30% af det finansielle resultat. Til gengæld kan personen skattefrit trække udbytte ud af selskabet til betaling af CFC-skatten.

Personbeskatning

Personbeskatningen i de nye EU-lande er umiddelbart noget lavere end det danske niveau, men ud over den personlige skat skal arbejdsgivere betale betydelige sociale bidrag, hvilket for de fleste lande bringer den effektive skatteprocent op i nærheden af den danske.

Cypern

Personer beskattes efter en progressiv skatteskala mellem 20-40%.

Det skattefrie bundfradrag er 17.156 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 6,3% i sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 10%.

Selskaber beskattes med 10%.

Hvis et dansk moderselskab anvender et cypriotisk datterselskab til finansielle investeringer i aktier, obligationer og lignende, vil det cypriotiske datterselskab blive omfattet af tvungen sambeskatning, hvorved beskatningen stiger til dansk niveau.

Cypern er især interessant i kombination med et dansk holdingselskab med henblik på at få udbytte udloddet til et land uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Udbytte fra et ikke-finansielt selskab i et lavskatteland kan udloddes skattefrit til Danmark og videre fra Danmark til Cypern uden kildeskat. Som nævnt er selskabsskattesatsen i Cypern 10%, og herfra kan der ske udlodning uden kildeskat til f.eks. Cayman Islands. Hvis udbyttet udloddes direkte fra Danmark til Cayman Islands, skal der tilbageholdes

28%i kildeskat. Ved at lade udbyttet gå via Cypern er der altså en skattebesparelse på 18%.

Cypern har en standardmomssats på 15% samt en reduceret sats på 5%, der anvendes ved salg af fødevarer.

Når fjernsalget til cypriotiske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres på Cypern og opkræve lokal moms af sit salg.

Estland

Personer beskattes proportionalt med en skattesats på 26%.

Det skattefrie bundfradrag er 1.074 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler ingen sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 33%.

Selskabsbeskatningen er markant anderledes end i Danmark. Selskaber beskattes ikke på sædvanlig vis af deres nettoindkomst. Dermed er der ikke grund til regler om fradrag for driftsomkostninger, afskrivninger osv. Selskaber er imidlertid ikke fritaget for beskatning, men beskattes med 26% af bestemte udbetalinger i form af f.eks. dividender, personalegoder og gaver. Umiddelbart kan beskatningen af udbytte ligne en kildeskat, der er i strid med EU 's moder-/datterselskabsdirektiv, hvis der sker udlodning til et selskab, der ejer mindst 25% af det estiske selskab. Tiden vil derfor vise, om Estland kan opretholde denne særegne form for selskabsbeskatning.

Hvis et dansk moderselskab anvender et estisk datterselskab til finansielle investeringer i aktier, obligationer og lignende, vil det estiske datterselskab blive omfattet af tvungen sambeskatning, hvorved beskatningen stiger til dansk niveau.

Estland har en standardmomssats på 18% samt en reduceret sats på 5%, der anvendes ved salg af bøger, aviser, blade og medicin.

Når fjernsalget til estiske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Estland og opkræve lokal moms af sit salg.

Letland

Personer beskattes proportionalt med en skattesats på 25%.

Det skattefrie bundfradrag er 382 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 9% i sociale bidrag,medens arbejdsgivere betaler 24,09%.

Selskaber beskattes med 15%.

Hvis et dansk moderselskab anvender et lettisk datterselskab til finansielle investeringer i aktier, obligationer og lignende, vil det lettiske datterselskab blive omfattet af tvungen sambeskatning, hvorved beskatningen stiger til dansk niveau.

Letland har en standardmomssats på 18% samt en reduceret sats på 9%, der anvendes ved salg af visse fødevarer, bøger, aviser, blade og medicin.

Når fjernsalget til lettiske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Letland og opkræve lokal moms af sit salg.

Litauen

Personer beskattes proportionalt med en skattesats på 33% af arbejdsindkomst, medens en del andre indkomster (renter, udbytter og lejeindtægter mv.) kan tillades beskattet proportionalt med 15%.

Det skattefrie bundfradrag er 1.008 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 3% i sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 31%.

Selskaber beskattes med 15%.

Hvis et dansk moderselskab anvender et litauisk datterselskab til finansielle investeringer i aktier, obligationer og lignende, vil det litauiske datterselskab blive omfattet af tvungen sambeskatning, hvorved beskatningen stiger til dansk niveau.

Litauen har en standardmomssats på 18% samt en reduceret sats på 5%, der anvendes ved salg af visse fødevarer, bøger og medicin.

Når fjernsalget til litauiske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Litauen og opkræve lokal moms af sit salg.

Malta

Personer beskattes efter en progressiv skatteskala mellem 0-35%.

De skattefrie bundfradrag er 7.547 euro (enlige) og 10.168 euro (ægtepar) i 2004.

Både lønmodtagere og arbejdsgivere betaler 10% i sociale bidrag.

Selskaber beskattes med 35%.

Malta har en standardmomssats på 15% samt en reduceret sats på 5%, der anvendes ved salg af bøger, aviser og blade. De fleste fødevarer er fritaget for moms.

Når fjernsalget til maltesiske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres på Malta og opkræve lokal moms af sit salg.

Polen

Personer beskattes efter en progressiv skatteskala mellem 19-40%.

Det skattefrie bundfradrag er 596 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 26,96% i sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 20,79%.

Selskaber beskattes med 27%.

Polen har en standardmomssats på 22% samt en reduceret sats på 7%, der dog kun anvendes ved salg af fast ejendom.

Når fjernsalget til polske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Polen og opkræve lokal moms af sit salg.

Slovakiet

Personer beskattes proportionalt med en skattesats på 19%.

Det skattefrie bundfradrag er 2.210 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 12% i sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 23%.

Selskaber beskattes med 19%.

Hvis et dansk moderselskab anvender et slovakisk datterselskab til finansielle investeringer i aktier, obligationer og lignende, vil det slovakiske datterselskab blive omfattet af tvungen sambeskatning, hvorved beskatningen stiger til dansk niveau.

Slovakiet har en standardmomssats på 19% og anvender ingen reduceret momssats.

Når fjernsalget til slovakiske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Slovakiet og opkræve lokal moms af sit salg.

Slovenien

Personer beskattes efter en progressiv skatteskala mellem 17-50%.

Det skattefrie bundfradrag er 1.416 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 6,3% i sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 10%.

Selskaber beskattes med 25%.

Slovenien har en standardmomssats på 20% samt en reduceret sats på 8,5%, der anvendes ved salg af fødevarer, børnetøj, bøger og medicin.

Når fjernsalget til slovenske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Slovenien og opkræve lokal moms af sit salg.

Tjekkiet

Personer beskattes efter en progressiv skatteskala mellem 15-32%.

Det skattefrie bundfradrag er 1.197 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 13,5% i sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 35%.

Selskaber beskattes med 28% faldende til 26% i 2005 og 24% i 2006.

Tjekkiet har en standardmomssats på 19% samt en reduceret sats på 5%, der anvendes ved salg af visse fødevarer, bøger, aviser og medicin.

Når fjernsalget til tjekkiske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Tjekkiet og opkræve lokal moms af sit salg.

Ungarn

Personer beskattes efter en progressiv skatteskala mellem 18-38%.

Det skattefrie bundfradrag er 1.765 euro i 2004.

Lønmodtagere betaler 6,3% i sociale bidrag, medens arbejdsgivere betaler 10%.

Selskaber beskattes med 16% + 2% erhvervsskat.

Hvis et dansk moderselskab anvender et ungarsk datterselskab til finansielle investeringer i aktier, obligationer og lignende,vil det ungarske datterselskab blive omfattet af tvungen sambeskatning, hvorved beskatningen stiger til dansk niveau.

Ungarn har en standardmomssats på 25%samt en reduceret sats på 12%, der anvendes ved salg af visse fødevarer, bøger, medicin og udstyr til brug på hospitaler mv.

Når fjernsalget til ungarske privatpersoner overskrider 35.000 euro i løbet af et kalenderår, skal den danske sælger momsregistreres i Ungarn og opkræve lokal moms af sit salg.

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax