Ekstraordinært udbytte

20-10-2004

Siden 1. juli 2004 har danske aktie- og anpartsselskaber haft mulighed for at udlodde ekstraordinært udbytte

Udbytteudlodning fra aktie- og anpartsselskaber har hidtil været snævert forbundet med selskabernes ordinære generalforsamling.

Samtidig med godkendelsen af årsrapporten har aktionærerne eller anpartshaverne taget stilling til størrelsen af udbytte, og der har ikke været mulighed for yderligere udbytte før den næste ordinære generalforsamling.

På europæisk plan har der i en række lande længe været mulighed for udlodning af ekstraordinært udbytte. Muligheden er således givet i EU's såkaldte kapitaldirektiv. Med de nye regler er den danske selskabslovgivning bragt i overensstemmelse med det øvrige Europa.

Baggrund

Baggrunden for de ændrede regler har været et ønske fra dele af dansk erhvervsliv om at gøre det muligt at udlodde udbytte på andre tidspunkter end i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Denne mulighed kan være hensigtsmæssig i flere situationer.

Fra erhvervslivet har det således været fremført, at selskaber, der indgår i omstruktureringer eller salg, ofte har behov for at kunne tilpasse kapitalforholdene i selskabet, eksempelvis ved udlodning af likvide midler.

Uddeling af engangsindtægter ved frasalg af datterselskaber eller aktiviteter kan på tilsvarende måde være hensigtsmæssig for selskaberne. Ekstraordinært udbytte kan ligeledes anvendes i forbindelse med generationsskifter.

Bemyndigelse

Generalforsamlingen kan bemyndige selskabets bestyrelse til at udlodde udbytte flere gange om året. I anpartsselskaber uden bestyrelse gives bemyndigelsen til direktionen.

Bemyndigelsen gives for en periode ad gangen og udløber automatisk ved den førstkommende ordinære generalforsamling. Det er således ikke muligt for aktionærerne/anpartshaverne at give en stående bemyndigelse til at udlodde ekstraordinært udbytte.

Idet selskabets aktionærer/anpartshavere én gang årligt godkender årsrapporten, bør de ligeledes én gang årligt tage stilling til bemyndigelsen til udlodning af ekstraordinært udbytte ud fra selskabets aktuelle økonomiske situation.

Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives på såvel en ordinær som en ekstraordinær generalforsamling. Den gives med simpelt stemmeflertal, med mindre andet fremgår af vedtægterne.

Generalforsamlingen kan beslutte visse begrænsninger i bemyndigelsen. Dette kan være en maksimering eller minimering af det ekstraordinære udbyttes størrelse. En bemyndigelse kan eksempelvis indebære, at aktionærerne/anpartshaverne kun ønsker at modtage ekstraordinært udbytte, hvis selskabets økonomi giver mulighed for udlodning af udbytte af en vis størrelse.

Bestyrelsen vil under ingen omstændigheder være berettiget til eller kunne pålægges at foreslå udbytte i en situation, hvor lovens krav hertil ikke er opfyldt.

Bemyndigelsen kan begrænses til alene at kunne anvendes i bestemte situationer eller i kortere perioder, end loven foreskriver. En sådan tidsmæssig begrænsning kan eksempelvis være en begrænsning, der medfører, at bestyrelsen ikke kan beslutte at udlodde udbytte efter udløbet af det indeværende regnskabsår.

Alle begrænsninger skal fremgå klart af bemyndigelsen, og bemyndigelsen skal optages i selskabets vedtægter.

Vedtægterne skal angive datoen for udløbet af den periode, hvori bemyndigelsen kan udnyttes, eller den begivenhed - eksempelvis næste ordinære generalforsamling - der udløser bemyndigelsens ophør.

Oplysningerne skal indarbejdes i vedtægterne således, at såvel potentielle investorer som kreditorer får henledt opmærksomheden på, at likvide midler kan trækkes ud af selskabet til aktionærerne/anpartshaverne inden næste generalforsamling.

Tilbagekaldelse

Bemyndigelsen kan til enhver tid tilbagekaldes af generalforsamlingen. Dette kan dermed ske på en ekstraordinær generalforsamling med samme flertal, hvormed bemyndigelsen blev vedtaget. Såfremt der træffes beslutning om tilbagekaldelse, må selskabets vedtægter ændres.

En bemyndigelse til udlodning af ekstraordinært udbytte er ikke et tilsagn til aktionærerne/anpartshaverne om ekstraordinært udbytte, men en lovbestemt adgang for bestyrelsen til at imødekomme et ønske om udbytte, hvis selskabets økonomiske situation giver grundlag for dette.

Bestyrelsen er altid ansvarlig for, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Bestyrelsen vil således også i forbindelse med udlodning af ekstraordinært udbytte kunne ifalde erstatningsansvar, hvis denne udlodning efterfølgende påfører selskabet, aktionærerne/anpartshaverne eller kreditorerne tab.

Formelle krav

Beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol og vedlægges følgende dokumenter:

  • Et perioderegnskab (i loven benævnt "mellembalance"), der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for udlodningen.
  • En erklæring fra bestyrelsen, der bekræfter, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets og - i moderselskaber - koncernens økonomiske stilling.

På en efterfølgende generalforsamling kan generalforsamlingen forlange ovenstående dokumenter fremlagt og stille spørgsmål til disse. Dokumenterne skal ikke indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Perioderegnskabet

Perioderegnskabet skal ifølge lovbemærkningerne være udarbejdet efter principperne i årsregnskabsloven. Det må fortolkes således, at regnskabet skal aflægges efter de principper for indregning og måling,som gælder for selskabets regnskabsklasse, herunder i overensstemmelse med virksomhedens hidtidige regnskabspraksis.

Selskabets ledelse bør nøje overveje formen for perioderegnskabet. Til en vis grad bør der henses til, at aktionærerne/anpartshaverne på den efterfølgende generalforsamling kan forlange perioderegnskabet fremlagt.

Der er ingen grænser for, hvor lang tid forud for bestyrelsens beslutning, mellembalancen kan opgøres. Stor tidsmæssig spredning medfører skærpede krav til bestyrelsens erklæring om selskabets eller koncernens økonomiske stilling.

Perioderegnskabet skal være gennemgået af selskabets revisor. Der er således ikke krav om revision heraf. Revisor forsyner perioderegnskabet med en erklæring om udført gennemgang.

Beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte kan tidligst træffes af bestyrelsen, når vedtægtsændringen med bemyndigelsen til bestyrelsen er registreret og offentliggjort i informationssystemet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen kan ske on-line via det elektroniske registreringssystem Webreg.

Anvendelse af reglerne

Tiden vil vise, i hvor stort omfang danske aktieog anpartsselskaber vil gøre brug af muligheden for udlodning af ekstraordinært udbytte.

I dagspressen har man kunnet læse, at det første børsnoterede selskab nu har meldt sig på listen over selskaber, der vil anmode sine aktionærer om en bemyndigelse til at udlodde ekstraordinært udbytte. Som begrundelse anføres dels væsentlige overskud på den almindelige drift samt frasalg af aktiviteter.

Sidstnævnte "ekstraordinære"indtægter vil sandsynligvis være et vigtigt incitament i selskabernes beslutningsproces omkring udlodning af ekstraordinært udbytte. Derfor vil de nye regler efter al sandsynlighed hurtigt vinde indpas i større selskaber og koncerner.