Energiafgifter

10-02-2004

Artiklen giver en kort gennemgang af reglerne om godtgørelse af energiafgifter og afgifter på ledningsført vand

I det danske skattesystem findes der en stor mængde afgifter, som er indført for at få virksomheder og private forbrugere til at tage større hensyn til miljøet. En momsregistreret virksomhed har dog visse muligheder for at få godtgjort en række afgifter på energi via sin momsangivelse, men reglerne om godtgørelse er komplicerede og svære at få overblik over.

Denne artikel indeholder en kort gennemgang af reglerne om godtgørelse af energiafgifter og afgifter på ledningsført vand.

Gode råd

  • Gennemgå virksomhedens energi- og afgiftsforhold. Hent f.eks. inspiration på
  • www.energiokonomi.dk

    , eller kontakt en specialist.

  • Husk at søge energi- og vandafgiften retur via momsangivelsen.
  • Virksomheder, som har værktøj mv., der drives af en generator, kan spare op til 5/6 af afgiften på energiforbruget i generatoren, hvis virksomheden registreres efter elafgiftsloven.

Miljø-og energiafgifter i Danmark

En stor del af de danske miljøafgifter opkræves, når et givet produkt sælges første gang i Danmark, og i alle efterfølgende salgsled er afgiften indregnet i produktets pris. Denne type afgift har den almindelige virksomhed ikke mulighed for at få godtgjort. Som eksempler kan nævnes afgift på engangsemballage og på genopladelige batterier. Visse afgifter på energi har den momsregistrerede virksomhed dog mulighed for at få godtgjort.

Hvilke energiformer er omfattet?

Det er muligt at få godtgørelse af afgift på elektricitet, naturgas, dieselolie, kul, koks, fyringsolie og andre olieprodukter til opvarmning.

De nævnte energiformer afgiver desuden CO2 (kuldioxid) ved afbrænding, og indholdet af CO2 er også belagt med afgift.

Endelig er der afgift på ledningsført vand, som ganske vist ikke er en form for energi, men hvor godtgørelsesreglerne alligevel svarer til godtgørelsesreglerne for energiafgifter.

Afgifterne fremgår af fakturaer fra leverandørerne, f.eks. varmeværk, vandværk eller naturgasselskab.

Afgiften på elektricitet er som den eneste afgift delt op i flere dele; dels selve energiafgiften, dels et el-distributionsbidrag på 4 øre pr. kWh og dels et el-sparebidrag på 0,6 øre pr. kWh.

Hvad er principperne for godtgørelse?

Energiafgifter opkræves hos alle forbrugere, uanset om der er tale om privatpersoner eller virksomheder. Formålet med godtgørelsesreglerne er at føre energiafgifter tilbage til erhvervslivet, når energien bruges direkte til fremstilling af varer og ydelser (såkaldt procesenergi).

Når erhvervslivet bruger energi til samme formål som private husholdninger, dvs. til fremstilling af rumvarme og varmt forbrugsvand, skal afgiften derimod udgøre en omkostning for erhvervslivet.

Det er desuden et krav, at der kun godtgøres afgifter på energi, der anvendes til momspligtige aktiviteter.

Hvis en virksomhed har både momspligtig og momsfri omsætning, og energien udgør en omkostning for hele virksomheden, kan afgifter på den del af energien, som forholdsmæssigt svarer til den momsfrie omsætningsandel, aldrig godtgøres. For eksempel kan en momspligtig bilforhandler, der også har momsfrie indtægter fra formidling af

billån, ikke få godtgjort afgifter på hele sit energiforbrug.

Det er også en forudsætning,at virksomheden selv har forbrugt den energi, som man ansøger om afgiftsgodtgørelse for. For eksempel kan en udlejer af fast ejendom aldrig få afgiftsgodtgørelse for den energi, som forbruges af de enkelte lejere - heller ikke selv om udlejeren opkræver et bidrag til dækning af udgiften til lejernes energiforbrug. Udlejer kan i stedet oplyse størrelsen af afgifterne til lejerne, som derefter kan ansøge om godtgørelse hver især.

Hvad er procesformål?

Energi til procesformål, der altså giver ret til godtgørelse, er energi, som bruges til fremstilling af momspligtige varer eller ydelser.

I de fleste virksomheder anvendes der hovedsageligt elektricitet til procesformål, f.eks. belysning, drift af maskiner,kontorudstyr og kaffemaskiner.

Hvis en vare skal opvarmes i løbet af fremstillingsprocessen (f.eks. kogning af fødevarer eller pasteurisering af mælk), er der også ret til godtgørelse af afgifterne på varmeforbruget, der typisk er fremstillet ved hjælp af olie, kul eller naturgas.

Der er også afgiftsgodtgørelse for energi anvendt til opvarmning i staldbygninger, gartneriers drivhuse, malekabiner og tørrerum til træ.

Energi til opvarmning af vand kan også i visse tilfælde anses for at være procesenergi. Som eksempler kan nævnes rengøring i slagterier, vask af tekstiler eller tilsætning af varmt vand direkte til varen under fremstillingen, f.eks. i bagerier eller restauranter.

Forbrug af olie eller gas i forbrændingsmotorer er principielt procesenergi, men som hovedregel er der ikke ret til afgiftsgodtgørelse for dette forbrug. De nærmere regler er omtalt nedenfor.

Hvad angår afgifter på energi anvendt til procesformål, godtgøres selve el-afgiften og el-sparebidraget fuldt ud. Af el-distributionsbidraget på 4 øre pr. kWh godtgøres forlods 3 øre. Når forbruget af el overstiger 15 mio. kWh ,godtgøres også den sidste øre vedrørende det overskydende forbrug.

For virksomheder i de liberale erhverv (arkitekter, advokater, revisorer, reklame- og andre bureauer) og virksomheder i forlystelsesbranchen (biografer, teatre, vandlande og lignende) gælder den særlige regel, at der ikke gives godtgørelse af afgifter på elektricitet og ledningsført vand, selv om elektriciteten eller vandet anvendes til procesformål. I de seneste år har myndighederne udvidet begrebet "bureauer" til at gælde alle virksomheder, som leverer tjenesteydelser fra et kontormiljø.

Når energiafgiften godtgøres fuldt ud, har virksomheden også mulighed for at få godtgjort en andel af den CO2-afgift, som hviler på energiforbruget. Langt den største del af danske virksomheder kan kun få godtgjort 10% af CO2-afgiften, men virksomheder med særligt energikrævende processer (f.eks. fremstilling af cement eller glas) kan få godtgjort 75% af CO2-afgiften.

Hvornår godtgøres afgiften på motorbrændstof?

Som nævnt er der store begrænsninger i retten til godtgørelse af afgifter på motorbrændstof.

Udgangspunktet er, at afgiften på motorbrændstof ikke godtgøres, uanset om forbrændingsmotoren sidder i et transportmiddel (f.eks. en lastbil) eller er stationær (f.eks. en kran eller et hejseværk).

Virksomheder inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, gartneri, frugtavl, dambrug eller pelsdyravl kan dog få godtgjort afgiften på brændstof, som bruges i ikke-registrerede køretøjer, når køretøjerne udfører arbejde i virksomheden. Der gives også godtgørelse for forbrug til transport af virksomhedens produkter hen til køberen.

Virksomheder, som udfører rutekørsel, sejlads eller flytransport, kan også få godtgjort afgifterne på deres forbrug af motorbrændstof.

Hvis en virksomhed bruger dieselolie eller gas i en generator, som driver redskaber eller værktøj, kan virksomheden lade sig registrere efter elafgiftsloven. Dette betyder, at virksomheden får godtgjort alle udgifter til dieselolie eller gas mod i stedet at beregne el-afgift. Afgiften på den el, som bruges af værktøjet eller redskabet, kan dog i stort

omfang godtgøres via virksomhedens momsangivelse efter de almindelige regler for procesenergi. Dermed reduceres virksomhedens omkostning til energiafgift med ca. 5/6 for den energi, som bruges i generatoren.

Det er dog en betingelse for at blive registreret, at den enkelte generator har en effekt på mindst 50 kW, og at generatoren producerer mindst 50.000 kWh om året.

Hvad forstås ved rumvarme og varmt brugsvand?

Energi anvendt til fremstilling af rumvarme og varmt brugsvand giver ikke ret til afgiftsgodtgørelse.

Ved "rumvarme" forstås enhver opvarmning af et lokale af hensyn til de ansattes komfort eller bevarelsen af lagervarers tilstand. Opvarmning af alle former for kontorlokaler, produktionslokaler eller lagerlokaler anses således for at være rumvarme.

Varme, som fremkommer ved en produktionsproces, og som også opvarmer det lokale, hvor processen foregår, anses dog ikke for at være rumvarme, og godtgørelsen af afgifterne sker i stedet efter reglerne for procesenergi.

Varmt brugsvand er ganske enkelt alt varmt vand, som anvendes af virksomheden, og som ikke er omfattet af begrebet "procesenergi". Den energi, som anvendes til opvarmning af vandet, kan ikke godtgøres.

Det skal understreges, at afgiften på selve det ledningsførte vand, som p.t. udgør 5 kr. pr. m3, stadig kan godtgøres, selv om energien til opvarmning af vandet ikke kan godtgøres (med undtagelse af forbruget i de liberale erhverv m.fl. som omtalt ovenfor).

Hvordan opgøres den afgift, som godtgøres?

For langt de fleste virksomheder er det let at opgøre den afgift, som kan godtgøres, fordi virksomhederne modtager separate regninger for el og for varme.

Det hænder dog, at en virksomhed opvarmer et eller flere lokaler ved hjælp af el-radiatorer, og forbruget skal derfor fordeles på procesenergi og rumvarme.

Fordelingen skal som udgangspunkt ske ved måling, men der findes alternativer, som dog resulterer i en mindre godtgørelse. F.eks. kan virksomheden i stedet for måling vælge at reducere sin godtgørelse af el-afgift med en "rumvarmeandel", som udgør 10 kr. pr. måned for hver m2, der opvarmes ved hjælp af el-radiatorer. Reduktionen skal anvendes i alle årets 12 måneder, også selv om radiatorerne er slukket i sommerhalvåret.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at afgifter på energi, som anvendes til ventilation, kan godtgøres i modsætning til afgifter på energi, som anvendes til at opvarme luften i ventilationsanlægget. Hvis virksomheden skal have afgiftsgodtgørelse for energien til ventilation, skal dette forbrug altså adskilles fra forbruget til opvarmning.

I stedet for en egentlig måling er det kun muligt at anvende en række godkendte alternativer. Et skøn over forbruget til procesformål vil så godt som aldrig blive accepteret af myndighederne, og konsekvensen af et skøn vil ofte være, at virksomheden ikke får afgiftsgodtgørelse for nogen del af sit energiforbrug.


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax