Erklæringer fra revisorer

02-04-2003

Nye formuleringer af revisionspåtegninger og erklæringer på personlige regnskaber

Den fornemste opgave for revisorer er naturligvis at betjene deres kunder bedst muligt.

Én af vore basale ydelser er at forsyne årsrapporter, perioderegnskaber og andet talmateriale med troværdighed.

Ved at forsyne et regnskab med en erklæring tilfører vi regnskabet troværdighed overfor brugerne.

Dette ligger i selve begrebet "den uafhængige revisor" - og det ligger i revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Vi skal som revisorer være uafhængige af vore kunder - og vi skal gennem vor erklæring udtrykke vor faglige mening om regnskabet til brugerne.

Regulering af vore erklæringer

Lovgivningen er den overordnede regulering af vort arbejde med at forsyne regnskaber med en erklæring.

I en bekendtgørelse om erklæringsafgivelse har Erhvervs- & Selskabsstyrelsen afstukket de retningslinier, alle revisorer skal følge. Det slås i denne bekendtgørelse fast, at vi ved afgivelse af erklæringer er offentlighedens tillidsrepræsentant over for brugerne af de regnskaber, vi erklærer os om.

Samtidig står der i bekendtgørelsen, at "revisor skal affatte erklæringer og rapporter i et entydigt og let forståeligt sprog".

Har man forsøgt at skrive noget teknisk svært forståeligt på en entydig måde, vil man vide, at det let forståelige nemt går fløjten.

Derfor kan en erklæring fra en revisor godt være svær at læse - vi er ofte nødt til at lade det let forståelige fare for det entydige for at udtrykke den mening om regnskabet, vi gerne vil.

Vi er som statsautoriserede revisorer tilknyttet den danske "Foreningen af Statsautoriserede Revisorer", hvor vi løbende debatterer vor faglige udvikling.

I denne forening har medlemskredsen valgt at følge internationalt anvendte standarder for vort arbejde. Tidligere har vi bearbejdet disse internationale standarder - men fra 2002 har vi valgt at anvende standarderne direkte.

På længere sigt vil revisorer på vort faglige niveau i det meste af verden arbejde med disse internationale standarder. Danske revisorer er på dette område med i forreste række. Skiftet i 2002 medfører, at erklæringer afgivet efter 1. januar 2003 har et lidt andet indhold end erklæringer afgivet før denne dato.

Bag de nye erklæringer ligger et meget omfattende sæt af standarder for, hvordan vi erklærer os om vort arbejde. Her er vi også i 2002 er skiftet til at anvende de internationale standarder direkte.

Vi er stadig underkastet Erklæringsbekendtgørelsen. Idet standarderne er bindende for medlemmerne af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, vil erklæringerne som udgangspunkt være ens uanset navnet på revisoren.

Grad af sikkerhed

Den væsentligste nyskabelse er, at vi i vore erklæringer anvender udtrykket "grad af sikkerhed". Vi kan som revisorer aldrig udtale os med 100% sikkerhed om et regnskab. Vor revision kan ikke omfatte samtlige tal i et bogholderi, og der er anlagt skøn ved regnskabsaflæggelse.

Derfor er "den bedste" overbevisning, vi kan udtrykke om et regnskab, betegnet "Høj grad af sikkerhed". Denne høje grad af sikkerhed kan vi udtrykke positivt i vor erklæring.

Næste niveau er "Moderat grad af sikkerhed". Udtrykket anvendes, når vi ved gennemgangen af et regnskab ikke er stødt på forhold, der giver mistanke om et forkert regnskab. Denne grad af sikkerhed afgrænses negativt i erklæringen.

Det laveste niveau er "Ingen sikkerhed", hvor vi på et afgrænset område udtaler os om en given arbejdsindsats. Her må brugeren af materialet selv træffe sin konklusion.

Groft sagt anvender vi "Høj grad af sikkerhed", når vi udfører revision. "Moderat grad af sikkerhed" udtrykker vi på regnskaber for personligt drevne virksomheder, som vi har gennemgået, men ikke revideret.

"Ingen sikkerhed" vil normalt ikke forekomme i en erklæring på et regnskab. Dog vil vi være nødt til at anvende denne formulering, hvis vi opstiller et regnskab på basis af et bogholderi, men ikke gennemgår og vurderer regnskabets rigtighed.

Revisionspåtegninger

I lighed med tidligere skal vi forsyne årsrapporten for et selskab med en revisionspåtegning. Lovgivningen kræver revision af et selskabs årsrapport - og mange andre steder er der tilsvarende krav om revision.

Vi må slå positivt fast i revisionspåtegningen, at "vi har revideret årsrapporten", og vi konkluderer, at årsrapporten efter vor opfattelse giver et "retvisende billede".

Det nye i revisionspåtegningen er, at der sker en præcisering af, at virksomhedens ledelse er ansvarlig for årsrapporten - og at vi er ansvarlige for revisionen.

Ofte yder vi regnskabsmæssig assistance med opstillingen af årsrapporten - men denne assistance hviler på en aftale med virksomhedens ledelse og har som sådan intet med revisionen at gøre.

Revisionen foretages med basis i lovgivningens krav herom, og revisor er valgt af virksomhedens ejere, det vil sige aktionærerne, når vi taler om aktieselskaber. Derfor stiles revisionspåtegningen i disse tilfælde til aktionærerne. Dette ændrer ikke ved vor rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.

En nyskabelse i revisionspåtegningen er, at eventuelle supplerende oplysninger i revisionspåtegningen kommer efter vor konklusion. Dette skyldes, at supplerende oplysninger aldrig kan påvirke vor konklusion, men er nødvendige for at fremhæve forhold vedrørende regnskabet.

Herudover er revisionspåtegningen i forhold til tidligere kun ændret på det formuleringsmæssige plan. Dette betyder, at vi har anvendt den internationale anerkendte måde at formulere os på.

Revisorerklæringer på personlige regnskaber

Denne type erklæringer anvendes først og fremmest ved gennemgang af regnskaber, der ikke skal revideres som følge af lovgivning eller vore kunders særlige ønske om revision.

Regnskaber for personligt drevne virksomheder, opgørelse af personers indkomst og formue, visse specifikationshæfter og bilag til selvangivelser for selskaber vil være forsynet med en revisorerklæring om "gennemgang" af materialet.

I forhold til erklæringer afgivet før 1. januar 2003 er der sket en del ændringer i de nye erklæringer fra os.

Først og fremmest fremhæves det, at virksomhedens ejer (ved indkomstopgørelser skatteyderen) har ansvaret for årsregnskabet (eller årsrapporten, hvis virksomheden aflægger regnskab efter årsregnskabsloven).

Der er ikke ændret i dette ansvar, men det har ikke tidligere været så tydeligt fremhævet. I lighed med selskaber vil det være normalt, at vi udfører assistance med opstilling af årsregnskabet.

Erklæringen stiles direkte til virksomhedens ejer (eller til skatteyderen), idet denne har bedt os om at udføre gennemgangen af årsregnskabet.

Tidligere skrev vi blot, at vi ikke havde foretaget revision af årsregnskabet. Nu forklarer vi lidt om begrænsningen i vor gennemgang, og vi fremhæver, at gennemgang giver mindre sikkerhed for årsregnskabets rigtighed end revision.

Desværre er det internationalt vedtaget, at vi skal erklære os negativt om regnskabets rigtighed.

Dette sker med følgende udsagn, der kan forekomme at være på kanten af lovgivers krav om entydig og let forståelig formulering:

"Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende billede ? i overensstemmelse med årsregnskabsloven".

Tidligere skrev vi:

"Årsregnskabet er efter vor opfattelse udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen og god regnskabsskik. Alle væsentlige forhold, som vi er blevet bekendt med, er medtaget i årsregnskabet".

Skræller vi pynten og de bagvendte formuleringer af, står der det samme. Vi håber blot på, at man internationalt tager sig sammen til at gøre erklæringen let forståelig.

Vi er som anført tvunget til at anvende de internationale standarder. Prisen for fagligt at være med i front er, at formuleringer og udtryk ikke altid passer til dansk tradition - samfundet er i evig bevægelse.

Andre erklæringer

Denne artikel fokuserer på vore erklæringer på årsrapporter. Vi afgiver en lang række særlige erklæringer, der spænder lige fra høj grad af sikkerhed til ingen grad af sikkerhed, men disse erklæringer uddybes ikke her.