EU-pakken

16-09-2003

Mulige ændringer i dansk skattelovgivning som følge af EU-rettens regler om den fri etableringsret og arbejdskraftens fri bevægelighed

I de senere år har vi oplevet et stigende antal sager for EF-domstolen, hvor det konstateres, at et medlemlands interne skattelovgivning er i strid med EU-rettens regler om den fri etableringsret og arbejdskraftens fri bevægelighed. Denne udvikling medfører, at de øvrige medlemstater løbende forsøger at indrette den nationale lovgivning i overensstemmelse hermed.

Nedenfor er skitseret, hvad der i denne anledning kan forventes ændret i dansk skattelovgivning i det kommende folketingsår. Endvidere er kort gengivet gennemførelsen i dansk ret af rentebeskatnings- og rente-/royaltydirektivet. Det skal understreges, at der endnu ikke er fremsat lovforslag på disse områder.

Aktier m.v. og fraflytningsbeskatning

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven medfører ophør af fuld dansk skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted, at der indtræder beskatning af urealiseret avance på aktier, fordringer m.v. samt købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28. Der kan opnås henstand med skatten af den urealiserede avance for aktier, købe- og tegningsretter mod, at der stilles betryggende sikkerhed for skattekravet. Henstand kan derimod ikke opnås for fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven.

Det forventes, at der fremover tillige vil kunne opnås henstand med skatten af urealiserede avancer omfattet af kursgevinstloven. Endvidere vil kravet om sikkerhedsstillelse antagelig blive ophævet, hvis flytning sker til EU-lande samt alle de nordiske lande.

Ejendomsavance og genanbringelsesreglen

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven kan der ske udskydelse af beskatningen af fortjeneste på en erhvervsejendom, hvis der genanskaffes en ny erhvervsejendom. Dette sker ved, at fortjenesten nedsætter anskaffelsessummen for den nye ejendom. Reglen gælder dog ikke for udenlandske ejendomme.

De gældende regler vil formentlig blive udvidet til også at omfatte udenlandske ejendomme. For at sikre sig mod provenutab vil der givetvis blive indført en fraflytningsbeskatning på udenlandske ejendomme, hvis genanbringelsesreglen er anvendt.

Det kan ikke udelukkes, at der vil blive tale om begunstigende lovgivning med tilbagevirkende kraft, måske for ejendomme afstået den 1. januar 2002 eller senere.

Arbejdsudleje m.v.

Efter de gældende regler udgør skatten 30% af bruttoindkomsten for personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark i forbindelse med arbejdsudleje. Det samme gælder lønmodtagere, der arbejder her for en udenlandsk arbejdsgiver, der udøver kulbrintevirksomhed.

For disse lønmodtagere indføres formentlig adgang til at blive beskattet efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, således at der bliver valgfrihed mellem de to regelsæt.

Omregning til helårsindkomst

Efter de gældende regler i personskattelovens § 14 skal der ske omregning til helårsindkomst i forbindelse med til- og fraflytning m.v. Omregningen sker typisk automatisk ved, at delårsinkomsten ganges op til helårsindkomst. Dette giver i mange tilfælde en urealistisk helårsindkomst. Omregning til helårsindkomst skal også ske, hvor en person f.eks. er begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst i 2 måneder.

Omregningen til helårsindkomst vil efter alt at dømme blive ophævet for begrænset skattepligtige personer, men til gengæld vil der ikke kunne opnås personfradrag, når indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år.

For fuldt skattepligtige skal der fortsat omregnes til helårsindkomst, men der vil blive mulighed for, at det er den faktiske indkomst i perioden før indtræden eller efter ophør af fuld dansk skattepligt, der anvendes ved opgørelsen af helårsindkomsten.

Tynd kapitalisering

Efter de gældende regler i selskabsskattelovens § 11 (tynd kapitalisering) er udgangspunktet, at fradragsretten for renter af gæld til udenlandske koncernselskaber beskæres, hvis gælden overstiger 4 gange egenkapitalen. Reglerne gælder ikke renter af gæld til danske koncernselskaber.

Denne diskrimination over for udenlandske koncernselskaber må givetvis skulle ophæves. Dette vil muligvis kunne ske ved at sondre mellem danske og udenlandske långivere. Er långiver dansk, kunne hovedreglen være, at der ikke var fradragsret for renter i koncernforhold. Til gengæld skulle den danske långiver ikke være skattepligtig af renteindtægterne m.v. Er långiver derimod udenlandsk, bibeholdes fradragsretten for renteudgifter, hvis der ikke er tale om tynd kapitalisering efter de allerede gældende regler.

Da den hidtil gældende regel om tynd kapitalisering efter alt at dømme klart har været i strid med EU-retten, må det forventes, at den nuværende udforming ophæves med tilbagevirkende kraft, således at reglen herefter aldrig har eksisteret.

Rentebeskatningsdirektivet

Rentebeskatningsdirektivet (direktiv 2003/48/EF) går ud på at sikre, at der sker beskatning af renter i overensstemmelse med national lovgivning, uanset hvor man har placeret sin formue. Dette skal sikres ved pligtmæssig indberetning og automatisk udveksling af kontroloplysninger.

EU-landene skal gennemføre direktivet som national ret inden den 1. januar 2004, og målet er, at disse regler skal anvendes fra og med 1. januar 2005.

I Danmark indføjes nogle yderligere bestemmelser i skattekontrolloven om indberetningspligt for renter samt en pligt for de danske skattemyndigheder til at videresende oplysningerne til skattemyndigheden i det land, hvor rentemodtageren er bosiddende. På samme måde skal der i de øvrige EU-lande indføres bestemmelser om indberetnings- og automatisk udvekslingspligt.

Belgien, Luxembourg og Østrig skal dog i en overgangsperiode sikre beskatningen af rentebetalinger fra disse lande ved at opkræve kildeskat af beløbet. Kildeskatten er 15% de første 3 år, 20% de næste 3 år og derefter 35%. Overgangsordningen løber indtil Schweiz og en række andre lande uden for EU accepterer at give EU's medlemsstater oplysninger om betaling af renter fra disse lande. Dette betyder naturligvis ikke, at sådanne renter ikke er omfattet af det danske globalindkomstprincip og dermed skal selvangives i Danmark. Den indeholdte kildeskat vil blive anset for en indeholdt dansk forskudsskat.

Rente- og royaltydirektivet

Efter de gældende danske regler er der begrænset skattepligt for udenlandske selskaber, der modtager royalty her fra landet, hvorimod der ikke er begrænset skattepligt for renter.

Rente- og royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) betyder, at Danmark ikke kan beskatte renter og royalties, som danske selskaber betaler til associerede selskaber i andre EU-medlemsstater.

Det betyder, at den begrænsede danske skattepligt for royalty ophæves, når modtageren er et associeret selskab i en medlemsstat. I alle andre tilfælde er royalty fortsat omfattet af den begrænsede skattepligt.

Endelig indføres der som hovedregel begrænset skattepligt af renter, når rentemodtageren er et udenlandsk selskab og der er tale om "kontrolleret gæld", jfr. skattekontrollovens § 3 B. Undtagelsen er, når rentemodtageren er et selskab hjemmehørende indenfor EU, forudsat at selskabet har været associeret i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. I sidstnævnte tilfælde er renter således ikke omfattet af begrænset dansk skattepligt.

Udenlandske pensionsordninger

Det må forventes, at der i et eller andet omfang indføres fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med ReviTax