Firmabiler

03-08-2001

Gennemgang af generelle og specielle problemstillinger

Gode råd

? Ved valg af fri bil bør bilen købes i december frem for efterfølgende januar, hvis købsprisen er højere end 200.000 kr.

? Lad ekstraudstyr blive eftermonteret hos forhandleren - alene bilens registreringspligtige værdi inkl. levering indgår i beskatningsgrundlaget.

? Hvis den ansatte af egen lomme skal afholde udgifter vedrørende bilens drift, skal denne først sørge for at få refunderet udgiften af arbejdsgiveren og herefter indbetale samme beløb til arbejdsgiveren. Dermed reduceres værdi af fri bil.

? For at undgå værdi af fri bil for en gulpladebil, bør den aldrig parkeres på hjemmeadressen.

? Det tilrådes at føre kørebog som dokumentation for, at en gulpladebil ikke er anvendt privat.

Personbiler

Når en personbil stilles til rådighed for en ansat, bliver denne skattepligtig af værdien af "fri bil". Ansatte omfatter her også hovedaktionærer og indehavere af personligt drevne virksomheder, som har valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Begrebet personbil omfatter ikke kun egentlige personbiler, men også varebiler m.fl., der ikke er uegnet til privat kørsel. Se de særlige regler for specialindrettede vogne nedenfor.

Beregningsgrundlag for værdi af fri bil

Skattemæssigt skal der beregnes en værdi af fri bil, som tager udgangspunkt i bilens værdi. Fra og med 2001 er beskatningsgrundlaget ændret til at udgøre 25% af de første 300.000 kr. og 20% af resten. Tidligere blev værdien af fri bil beregnet som 25% af bilens værdi, dog højst 25% af 450.000 kr. Nu som tidligere er beskatningsgrundlaget dog altid mindst 160.000 kr.

Der gælder en særlig overgangsregel for indkomstårene 2001 og 2002, hvis der er indgået bindende aftale om køb eller leasing af bilen før 29. marts 2000. Ansatte kan for de anførte år vælge, om de vil anvende de nye eller de gamle regler. Hovedaktionærer, som tidligere har fået stillet fri bil til rådighed som udbytte, skal dog anvende de nye regler fra indkomståret 2001.

Biler som overtages, inden de er tre år gamle

For biler, som købes eller lejes, inden de er tre år gamle (3 x 365 dage), beregner man værdien af fri bil ud fra bilens værdi på registreringstidspunktet. Denne værdi beregnes som den registreringsafgiftspligtige værdi inkl. moms og registreringsafgift. Eftermonteret ekstraudstyr påvirker normalt ikke beregningsgrundlaget.

I det 3. år efter indregistreringsåret reduceres beskatningsgrundlaget til 75% af bilens oprindelige værdi, dog mindst 160.000 kr.

Hvis bilen anskaffes fra ny i december 2001, falder beskatningen altså fra og med 2004.

Biler som overtages, når de er

mere end tre år gamle

Hvis bilen er mere end 3 år gammel (3 x 365 dage) på overtagelsestidspunktet, beregner man værdien af fri bil ud fra den faktiske handelsværdi på overtagelsestidspunktet. Det skal dog bemærkes, at omkostninger til istandsættelse/forbedring i tilknytning til anskaffelsen skal tillægges bilens værdi. Også her gælder minimumværdien på 160.000 kr.

Denne regel om "gamle" biler gælder ved ethvert ejerskifte, selv om brugeren af bilen fortsat er den samme. Reglen gælder også ved koncernintern overdragelse af bilen. F.eks. ved salg af bilen til et holdingselskab eller ved fusion, virksomhedsomdannelse eller lignende.

Flere biler og "halve" biler

Det er rådigheden over bilen til privat anvendelse, som beskattes, hvilket principielt medfører beskatning af samtlige biler, der står til en persons rådighed.

Hvis en firmabil kun er til rådighed for privat brug en del af året, reduceres den skattemæssige værdi forholdsmæssigt. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed. Selv om den kun har været til rådighed en del af en måned, medregnes værdien af fri bil for hele måneden.

For ansatte i f.eks. bilforretninger, hvor der stilles flere biler til rådighed, men dog kun én ad gangen, beskattes den ansatte for den pågældende måned af den dyreste bil.

Udelukkende erhvervsmæssig kørsel

En firmabil beskattes ikke, hvis den alene er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for det firma, som stiller bilen til rådighed. Bemærk, at den ansatte beskattes af værdi af fri bil ved erhvervsmæssig kørsel for en anden virksomhed end den, som stiller bilen til rådighed.

For at undgå beskatning af fri bil bør der som minimum foreligge en skriftlig aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel. Heller ikke til kørsel mellem hjem og arbejde. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at aftalen overholdes, f.eks. ved at vurdere benzinforbrug m.v.

Den ansatte har ikke pligt til at føre en kørebog, se dog efterfølgende.

Egenbetaling

Egenbetaling reducerer værdien af fri bil. Dog kun, hvis den ansatte betaler direkte til arbejdsgiveren eller bliver trukket i løn efter skat. Egne afholdte udgifter reducerer derimod ikke værdi af fri bil. Hvis den ansatte selv har afholdt udgifter (f.eks. ved køb af benzin under rejse i udlandet) og derfor ønsker en reduktion i beskatningen, må firmaet først refundere den ansatte de afholdte udgifter, og den ansatte må herefter indbetale det samme beløb til arbejdsgiveren.

Varevogne

Varevogne defineres her som biler på gule nummerplader, idet dog også hvidpladebiler (personbiler) kan disponeres som varevogne af en virksomhed.

I praksis er det som regel varevogne, der giver problemer i forbindelse med afgrænsning mellem erhvervsmæssig og privat kørsel.

Dokumentation for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse

Hvis en ansat ikke ønsker at blive beskattet af fri bil, men har rådighed over en firmabil på en sådan måde, at den kan anvendes privat, må den ansatte dokumentere, at bilen ikke anvendes privat, eksempelvis via et kørselsregnskab.

Rækkevidden af disse bestemmelser blev testet i en Højesteretsdom fra 1999, hvor en direktør blev beskattet af privat rådighed over en varebil på gule plader. Bilens varerum var specialindrettet til brug for direktørens arbejde som gardinmontør. Bilen kunne imidlertid ikke efter sin art, fremtræden og specialindretning sidestilles med værkstedsvogne eller lignende køretøjer, og måtte derfor anses som anvendelig også til privat kørsel.

Direktøren havde dagligt bilen holdende ved sin bopæl, og han havde fuld rådighed over bilen. Da han ikke havde ført kørselsregnskab, og da han ikke på anden måde havde sandsynliggjort, at bilen udelukkende var anvendt til erhvervsmæssig kørsel, blev han beskattet af værdi af fri bil.

Højesteret var af den opfattelse, at det var direktøren, som havde bevisbyrden for, at han ikke anvendte bilen privat.

Den manglende kørebog var et afgørende element ved beskatningen af direktøren, men en manglende kørebog medfører dog ikke automatisk beskatning af fri bil.

Parkering ved hjemmet

Hvis firmabilen er parkeret ved bopælen uden for arbejdstiden, vil skattemyndighederne formode, at den også anvendes privat. I et sådant tilfælde er det den ansatte/selvstændigt erhvervsdrivende, der må dokumentere, at bilen rent faktisk ikke anvendes privat. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der er tale om en bil på gule plader, hvor der efter momslovens regler ikke må køres privat, hvis moms fuldt ud er fratrukket.

Der er i 2001 offentliggjort en landsskatteretskendelse, som viser, at hovedaktionærer/-anpartshavere ikke generelt er pålagt dokumentationskrav for anvendelsen af deres virksomheds firmabiler, medmindre der foreligger konkrete omstændigheder, der tilsiger, at en firmabil bruges privat.

Sagen angik en hovedanpartshaver, hvis selskab havde leaset en personbil. Bilen måtte ifølge en intern skrivelse til selskabets ansatte kun anvendes erhvervsmæssigt og altid stå på selskabets adresse efter arbejdstids ophør. Hovedanpartshaveren ejede selv en privatbil.

Da selskabet ikke havde adresse på hovedanpartshaverens bopæl, og da firmabilen ikke havde stået på hans bopæl uden for arbejdstid, havde hovedanpartshaveren ikke pligt til at dokumentere, at bilen ikke havde stået til rådighed for privat kørsel. Han blev derfor ikke beskattet af fri bil.

Specialindrettede varevogne

Specialindrettede køretøjer såsom lastvogne, kranvogne, værktøjsvogne og andre specialkøretøjer værdiansættes af privat kørsel til markedsværdien.

Der sondres mellem følgende former for privatkørsel:

? Kørsel mellem hjem og arbejdsplads

? Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel

? Privatkørsel i øvrigt

Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i et specialkøretøj beskattes kun, hvis den ansatte samtidig tager befordringsfradrag.

Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel i specialkøretøjer beskattes med 2,76 kr. pr. km (2001), hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året.

Privat kørsel i øvrigt i et specialkøretøj beskattes med et beløb, der svarer til det, det ville koste den ansatte at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder.

Særligt om leasing af firmabiler

Reglerne om beskatning af firmabiler gælder, uanset om arbejdsgiver køber eller leaser bilen. Ved leasede biler gælder der dog nogle særregler om delvist momsfradrag. Disse regler er en fravigelse fra hovedreglen om, at man slet ikke kan afløfte moms vedrørende personbiler.

Det delvise momsfradrag forudsætter, at bilen er lejet/leaset for en periode af mindst 6 måneder, og at mindst 10% af de kørte kilometer er erhvervsmæssige.

Det tilladte momsfradrag (indgående moms) beregnes på en særlig måde. De første 3 år (3 x 365 dage) beregnes fradraget som 25% af 2% af den betalte registreringsafgift. Herefter udgør fradraget 25% af 1% af den betalte registreringsafgift.

Delleasing

På Danmarks Radios Tekst-TV blev der den 14. juni 2001 omtalt en model, hvor arbejdsgiveren lejer bilen i arbejdstiden, og den ansatte lejer bilen uden for arbejdstiden. For en bil til ca. 500.000 kr. har en forhandler beregnet, at arbejdsgiver skulle betale en leasingafgift på ca. 7.000 kr. om måneden for brugen i perioden 8-16, og at den ansatte skulle betale en leasingafgift på ca. 3.200 kr. om måneden for brugen resten af døgnet.

Angiveligt skulle den ansatte derved kunne undgå beskatning af værdi af fri bil.

Modellen er ikke afprøvet ved hverken en bindende forhåndsbesked eller ved offentliggjorte afgørelser. Efter vor opfattelse holder modellen ikke, da lovens ordlyd ikke omtaler omfanget af rådigheden. Vi mener, at der er en væsentlig risiko for, at en ansat ved denne model bliver beskattet af fri bil og må derfor fraråde løsningen.

Driftsomkostninger ved bilen

For firmabiler kan arbejdsgiveren fratrække samtlige driftsomkostninger, herunder afskrivninger, benzin, forsikring, grønne afgifter, broafgifter og lignende.

For privatbiler kan ejeren som hovedregel ikke fratrække driftsomkostninger, men naturligvis fortsat renteudgifter.

Et særligt problem ved privatbiler er driftsomkostninger vedrørende færgeoverfart og broafgifter. Ved beregning af fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads kan der fratrækkes udgifter til færgefart, men af uransagelige årsager kan der ikke fratrækkes udgifter til broafgift.

Dog blev der vedrørende Storebæltsbroen indgået et forlig om et midlertidigt (1998 - 2002) brofradrag på 90 kr. pr. passage. Andre broafgifter kan ikke fratrækkes, heller ikke broafgift vedrørende Øresundsbroen.

Hvis arbejdsgiveren afholder broafgiften i forbindelse med den ansattes erhvervsmæssige kørsel, er udgiftsdækningen skattefri for den ansatte. Dækker arbejdsgiveren imidlertid broafgiften for den ansattes befordring mellem bopæl og arbejdsplads, er en sådan betaling skattepligtig for den ansatte, som i så fald ikke kan få ovennævnte fradrag for passage af Store-bæltsbroen.

Firmabil eller privatbil

Et ofte tilbagevendende spørgsmål er, hvorvidt det bedst kan betale sig at have fri bil, eller om den ansatte skal købe bilen privat og herefter modtage skattefri kørselsgodtgørelse.

Spørgsmålet kan ikke besvares generelt, idet der altid må foretages en konkret beregning.

Følgende faktorer kan have betydning for valget:

1) Skattefri kørselsgodtgørelse - egen bil

Når den ansatte kører i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, kan der ydes skattefri kørselsgodtgørelse som følger (2001):


Årlig kørsel


Godtgørelse pr. km.


0-20.000 km.


2,76 kr.


Over 20.000 km.


1,58 kr.

2) Befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde i egen bil

Fradraget er uafhængigt af, hvorledes man kommer mellem hjem og arbejde og kan beregnes som følger (2001):


Samlet kørsel pr. dag


Fradrag pr. km.


0-24 km.


0 kr.


25-100 km.


1,58 kr.


over 100 km.


0,79 kr.

3) Lønmodtagere kan som hovedregel ikke få fradrag for erhvervsmæssig kørsel i egen bil

For visse lønmodtagere med flere arbejdsgivere og med kundeopsøgende aktiviteter m.v. kan erhvervsmæssig kørsel dog fratrækkes med samme km-satser som kørselsgodtgørelse.

4) Ved fri bil kan arbejdsgiveren få fradrag for driftsomkostningerne

Arbejdsgiveren kan fratrække samtlige driftsomkostninger, herunder afskrivninger, benzin, forsikring, grønne afgifter, broafgifter og lignende.

5) Ved fri bil overføres risikoen for ekstraordinært værditab til arbejdsgiveren

Arbejdsgiveren vil dog naturligvis kræve kompensation, f.eks. ved generel lønreduktion eller løntilbageholdenhed. Heri indgår arbejdsgiverens vurdering af risikoen for værditab på bilen.

Eksempel

Valget mellem på den ene side fri bil mod lønreduktion og på den anden side egen bil med kørselsfradrag og evt. skattefri kørselsgodtgørelse kan illustreres ved følgende eksempel.

Beregningerne er foretaget for en mellemklassebil, Ford Mondeo, Trend Sedan 2,0 årgang 2001, og baseret på følgende forudsætninger indhentet dels fra FDM dels fra Ford-forhandler/importørmateriale:

Forudsætninger

Bilen erhverves i januar 2002 og sælges 4 år senere.

Værditabet på 4 år er anslået til 40%.

Den årlige kørsel udgør 20.000 km.

Udgifter til forsikring og vedligeholdelse er baseret på et kvalificeret skøn.

Benzinprisen udgør 8,50 kr. pr. liter.

Finansiering af bilen sker til en rente på 8% p.a. med en fradragsværdi på 32%.

Ydelser på lånet er beregnet således, at restgælden efter 4 år svarer til bilens forventede værdi.

Den ansatte skal betale for arbejdsgiverens udgifter til firmabilen i form af en tilsvarende lønnedgang.

Den ansatte betaler topskat; han har en personlig indkomst på over 276.900 kr. (2001) efter am-bidrag (8%) og særligt pensionsbidrag (1%).



Gennemsnitlige omkostninger

pr. år


60%

erhvervs-

mæssig

kørsel


40%

erhvervs-

mæssig

kørsel


20%

erhvervs-

mæssig

kørsel


0%

erhvervs-

mæssig

kørsel


Værditab


27.000


27.000


27.000


27.000


Benzin, reparation, ejerafgift m.v.


33.100


33.100


33.100


33.100


Renteudgifter før skat


17.280


17.280


17.280


17.280


Samlede udgifter, brutto


77.390


77.390


77.390


77.390







Kørsel i egen bil:






Fradragsværdi af renter


-5.530


-5.530


-5.530


-5.530


Kørselsgodtgørelse


-33.120


-22.080


-11.040



Nettoudgift efter skat


38.740


49.780


60.820


71.860







Fri bil:






Lønnedgang efter skat


16.380


20.465


24.550


28.634


Skat af værdi af fri bil


42.525


42.525


42.525


42.525


Nettoudgift efter skat


58.905


62.990


67.075


71.159







Fordel (+) / ulempe (-) ved fri bil


-20.165


-13.210


-6.255