Flytning til udlandet

18-08-2002

Skattemæssige konsekvenser når man bor og arbejder uden for Danmark

Den stigende internationalisering er en af årsagerne til, at mange danskere tager udfordringen op og i nogle år bor og arbejder uden for Danmark. Cirka 50.000 personer fraflytter Danmark hvert år. Og i hvert enkelt tilfælde skal der tages stilling til, om personen trods fraflytningen har bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at personen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark.

Personer med bopæl her i landet er omfattet af fuld dansk skattepligt. Fuld skattepligt betyder, at globalindkomsten - og dermed alle indkomster - beskattes i Danmark. Eksempelvis er løn for arbejde udført uden for Danmarks grænser omfattet af dansk skattepligt, uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. Det samme gælder renteindtægter fra udenlandske bankkonti og obligationer samt udbytte og fortjeneste ved salg af udenlandske aktier mv.

Gode råd

  • Sælg eller udlej boligen i mindst 3 år, hvis skattepligten til Danmark ønskes tilendebragt.
  • Flyt til udlandet inden efteråret 2002, hvis De har store urealiserede gevinster på minoritetsaktier ejet i under 3 år.
  • Sørg for at tilpasse pensionsindbetalinger i årene forud for afrejsen.
  • Undgå privattegnede pensionsordninger efter fraflytningen, da der ikke gives fradrag for indbetalingen i Danmark, selv om De eventuelt er begrænset skattepligtig af f.eks. løn fra Danmark. Vælg hellere en arbejdsgiveradministreret ordning.

Hvordan bringes den fulde danske skattepligt til ophør?

Ophør af fuld dansk skattepligt kræver, at den danske bopæl opgives. Hvis bopælen bevares ved udrejsen, vil den fulde danske skattepligt bestå, også selv om der indtræder fuld skattepligt i tilflytningslandet.

Bopæl og bolig er næsten altid sammenfaldende, når skattepligtsspørgsmålet skal afgøres. Men bopælsbegrebet er bredere og blot en boligmulighed kan være tilstrækkelig til, at den fulde danske skattepligt består, uanset at den hidtidige helårsbolig er solgt eller udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.

Ejerskab af et dansk sommerhus hindrer normalt ikke ophør af den fulde danske skattepligt.

Hvis den fulde danske skattepligt bevares og hvis der samtidig indtræder fuld skattepligt til tilflytningslandet, foreligger der et såkaldt "dobbeltdomicil". Se nærmere herom under afsnittet "Dobbeltdomicil".

For diplomater, ansatte ved stat, amter og kommuner, EU-ansatte og søfolk gælder der særlige regler for bevarelse af den fulde danske skattepligt i forbindelse med flytning til udlandet. Disse regler vil ikke blive omtalt nærmere.

Konsekvenser af skattepligtsophør

Ophør af fuld dansk skattepligt medfører,at Danmark ikke længere kan beskatte globalindkomsten. Men der kan stadig være tale om en begrænset skattepligt til Danmark af indkomster fra danske kilder. Hvilke indkomster og hvorledes beskatningen sker, omtales under afsnittet "Begrænset skattepligt til Danmark ".

Skat ved fraflytning

Ved fraflytning fra Danmark sker der beskatning af visse kapitalgevinster mv. Der er tale om beskatning af en fiktivt opgjort fortjeneste på forskellige aktiver og i visse tilfælde sker der også efterbeskatning af indbetalinger på pensionsordninger.

Aktier og anparter

Aktier og anparter anses i skattemæssig henseende for solgt til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtsophøret.

Denne beskatning af urealiserede aktieavancer gælder normalt kun for personer, som har været fuldt skattepligtige til Danmark i mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen.

Der gælder en undtagelse for minoritetsaktier ejet i mindre end 3 år. Denne undtagelsesbestemmelse forventes dog ophævet i 2002. Så hvis man overvejer at flytte til udlandet og hvis man ejer aktier med en ejertid på under 3 år, hvor der vil blive konstateret en urealiseret aktieavance ved fraflytning, kan man spare skat ved at opgive den fulde danske skattepligt inden efteråret 2002.

Fortjeneste på børsnoterede aktier ejet i over 3 år, som ville være skattefri ved salg på grund af bagatelgrænsen, vil ikke blive beskattet ved fraflytningen.

Hvis der konstateres tab på aktier ved skattepligtsophøret, kan dette tab ikke fratrækkes efter de almindelige regler, men kun modregnes i fortjeneste på andre aktier, der måtte være omfattet af fraflytningsbeskatningen.

Henstand med skattebetalingen


Der kan søges om henstand med betalingen af den beregnede fraflytningsskat. Skattemyndighederne stiller som betingelse for henstanden, at der stilles sikkerhed for skatten. Normalt sker denne sikkerhedsstillelse i form af de pågældende aktier. Henstand er i øvrigt også betinget af, at der indgives rettidig selvangivelse. Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvori den fulde skattepligt ophører.

Ved skattehenstand beregnes der en ikke-fradragsberettiget rente. Renten svarer til diskontoen i det enkelte kalenderår.

Kun hvis aktierne sælges under udlandsopholdet, skal fraflytningsskatten og rentetillægget betales.

Omberegning af skatten


Ved salg af aktierne under udlandsopholdet kan man vælge at få den beregnede skat ved fraflytningen omberegnet. Det medfører, at fortjenesten opgøres på basis af den faktisk konstaterede salgssum for aktierne og den reelle ejertid. Den beregnede skat bortfalder og rentetillægget skal heller ikke betales.

Genindtræden af dansk skattepligt


Hvis man flytter tilbage til Danmark og fortsat ejer de pågældende aktier, bortfalder pligten til at betale den beregnede fraflytningsskat. Dette gælder også, selv om man rent faktisk betalte skatten ved fraflytningen.

Ved et senere salg af aktierne anvendes den faktiske anskaffelsessum for aktierne. Det betyder, at også en eventuel værdistigning under udlandsopholdet bliver beskattet.

Obligationer,gæld og andre fordringer

Obligationer,fordringer og gæld mv.anses også i skattemæssig henseende for solgt til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

Gevinst på obligationer i danske kroner er normalt skattefri.

Beskatningen gælder kun personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for skattepligtsophøret.

Fraflytningsbeskatning omfatter desuden gevinst og tab på finansielle instrumenter som eksempelvis optioner og terminskontrakter.

Der gælder ikke særlige henstandsregler med betaling af skat af sådanne urealiserede avancer.

Udenlandske afskrivningsberettigede aktiver

Hvis man ejer afskrivningsberettiget fast ejendom eller driftsmidler,der er placeret i udlandet, skal man ved flytning til udlandet beskattes af en urealiseret avance på disse aktiver. Beskatningen kan dog makimalt udgøre de skattemæssige afskrivninger, der er fratrukket ved den danske indkomstopgørelse.

Pensionsordninger

Ved ophør af fuld dansk skattepligt skal der i visse tilfælde ske efterbeskatning af indbetalinger til pensionsordninger.

Pensionsordninger oprettet i ansættelsesforhold

Der kan blive tale om efterbeskatning af en del af indbetalingerne på en pensionsordning, der er oprettet i et ansættelsesforhold. Dette gælder ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Derimod kan der aldrig ske efterbeskatning af kapitalpensioner.

Efterbeskatning vil ske, hvis pensionsindbetalingerne er "vilkårligt" forøget i fraflytningsåret eller i de 4 forudgående år (5-årsreglen).

For hovedaktionærer gælder der dog en 10-årsregel - altså ved en "vilkårlig" forøgelse af indbetalingerne i fraflytningsåret eller i de 9 forudgående år.

Der kan dog aldrig blive tale om efterbeskatning, hvis pensionsindbetalingen i det enkelte år maksimalt udgør 20%af årets lønindtægt inkl. pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren og værdi af fri bil mv.

Følgende eksempel illustrerer efterbeskatningsreglen.

Det er i en arbejdsgiveradministreret pensionsordning aftalt, at den årlige indbetaling skal udgøre 75.000 kr. Dette beløb blev indbetalt i 1997. Fraflytning til udlandet sker i 2002.

Pensionsindbetalingerne i ansættelsesforholdet udviklede sig som følger op til fraflytningen:

År

Pensionsindbetaling

Bruttoløn inkl.

pensionsindbetaling

20%'s grænsen

Efterbeskatning

1997
75.000
400.000
80.000
Sammenligningsår
1998
80.000
425.000
85.000
1999
90.000
450.000
90.000
2000
100.000
475.000
95.000
5.000
2001
70.000
300.000
60.000
2002
300.000
525.000
105.000
195.000


Der skal ikke ske efterbeskatning af indbetaling erne i 1998 og 1999, selv om de er højere end i sammenligningsåret. Det skyldes, at indbetalingerne ikke overskrider 20%'s grænsen.

Indbetalingen i 2000 er højere end indbetalingen i sammenligningsåret og overskrider desuden 20%'s grænsen. Der skal derfor ske efterbeskatning af den del, der overstiger 20%'s grænsen, hvorved indkomsten for 2000 skal forhøjes med 5.600 kr. svarende til det for meget indbetalte beløb på 5.000 kr. og et 6%'s tillæg for 2 år.

Indbetalingen i 2001 er mindre end indbetalingen i 1997 og der skal derfor ikke ske efterbeskatning.

Pensionsindbetalingen i fraflytningsåret overstiger både indbetalingen i sammenligningsåret og 20%'s grænsen. Der skal altså ske efterbeskatning af den del, der overstiger 20%. Indkomsten i 2002 forhøjes derfor med 195.000 kr.

Selv om der sker efterbeskatning af en del af indbetalingerne, vil beløbet ikke kunne udbetales skatte-og afgiftsfrit fra pensionsordningen.

De kommunale skattemyndigheder kan fritage for efterbeskatning. Fritagelsen gives kun i særlige tilfælde, f.eks. når en person udstationeres i en periode og forventes at blive fuldt skattepligtig til Danmark igen.

Privattegnede pensionsordninger præmieophør

For private ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger gælder der en generel regel om omberegning af fradrag for engangsindskud. Der vil også ske omberegning, hvis indbetalingen nedsættes eller ophører inden for en 10-års-periode.

Udgangspunktet er,at fradrag for indbetalinger til private ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger skal fordeles over 10 år med 1/10 fradrag for hvert år. Der kan dog altid fradrages 37.600 kr. (2002) om året (opfyldningsfradrag). Overstiger den årlige indbetaling denne beløbsgrænse, er der fuld fradragsret, hvis den aftalte indbetalingsperiode udgør mindst 10 år.

Ved ophør af den fulde skattepligt til Danmark kan der ikke længere opnås dansk fradrag for indskud på pensionsordninger.

Hvis den årlige indbetaling overstiger 37.600 kr. (2002) og hvis indbetalingen standses inden for de første 10 år, skal der ske omberegning.

Ved en pensionsaftale med en årlig indbetaling på 120.000 kr. på en ratepension i 10 år udgør det årlige fradrag 120.000 kr. Men hvis den fulde danske skattepligt ophører, efter at der er indbetalt i 5 år, skal der ske omberegning. Omberegningen sker ved, at den samlede indbetaling på 600.000 kr. fordeles over 10 år. Det tilladte årlige fradrag bliver dermed 1/10 af 600.000 kr. svarende til 60.000 kr. Der er imidlertid årligt fratrukket 120.000 kr. og derfor skal indkomsten for hvert af disse 5 år forhøjes med 60.000 kr. plus et 6%'s tillæg, der for de respektive år udgør fra 30%til 6%. I det første indbetalingsår skal indkomsten forhøjes med 78.000 kr. (60.000 kr.plus et tillæg på 30%).

Fradrag for pensionsindbetalinger gælder kun fuldt skattepligtige personer og der gives ikke fradrag for indbetalinger, der foretages efter fraflytning.

Hvis en privat pensionsordning ophæves i forbindelse med omberegning af fradrag og efterbeskatning, skal der betales en 60%'s afgift af den del af tilbagekøbsværdien, der ikke gives fradrag for. Hvis tilbagekøbsværdien udgør 800.000 kr. som i eksemplet ovenfor, skal der betales en 60%'s afgift af 500.000 kr., da det årlige fradrag efter omberegningen udgør 60.000 kr. - eller i alt 300.000 kr. for de 5 år.

Afsluttende selvangivelse

Ved flytning fra Danmark skal man indsende en selvangivelse, der omfatter alle skattepligtige indkomster frem til udrejsedatoen. Der skal ske periodisering af renteindtægter og renteudgifter. For andre indtægter vil det normalt være afgørende, om der er erhvervet endelig ret til beløbet inden udrejsen. A-indkomst (løn og feriepenge mv.), der er optjent inden udrejsen, skal medtages på den afsluttende selvangivelse.

Eventuelle urealiserede avancer på aktier mv. skal også selvangives.

Da den afsluttende selvangivelse ofte omfatter en kortere periode end et år, skal de selvangivne indkomster og fradragsberettigede udgifter omregnes til et helt år. Denne omregning sker af hensyn til personfradraget og de progressive statsskatter. Der skal naturligvis kun betales skat af den indkomst, der faktisk er optjent inden fraflytningen.

Ikke alle indtægter og udgifter skal helårsomregnes.

Det er muligt at opnå henstand med indgivelse af selvangivelsen.

Dobbeltdomicil

Hvis den fulde skattepligt til Danmark bevares efter flytning til et andet land, bliver der tale om dobbeltbeskatning, hvis der indtræder skattepligt i tilflytningslandet.

Dobbeltbeskatning løses enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter interne danske regler.

Lempelse efter interne danske regler

Hvis man bosætter sig i et land,som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, skal globalindkomsten fortsat selvangives i Danmark. I så fald giver de interne danske regler to lempelsesmuligheder for dobbeltbeskatning.

Den ene lempelsesmulighed er credit-metoden, hvor man ved den danske skatteberegning maksimalt bliver godskrevet den betalte skat i udlandet.

Den anden lempelsesmulighed er exemptionsmetoden, hvor indkomsten skal selvangives og medtages ved skatteberegningen af hensyn til de progressive statsskatter mv., hvorefter man får et nedslag svarende til den udenlandske indkomsts andel af de samlede skatter. Exemptions-metoden kan kun anvendes for løn i ansættelsesforhold og en række nærmere betingelser skal være opfyldt, for at man kan opnå denne lempelse.

Lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst

Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningslandet, afgør overenskomsten det skattemæssige hjemsted; det vil sige hvilket land, der er bopælslandet. Det andet land betegnes som kildelandet.

Efter hovedreglen er bopælslandet det land, hvor personen:

  • har fast bolig til rådighed.
  • har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).
  • har sædvanligt opholdssted.
  • er statsborger.

Hvis det skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres efter ovenstående kriterier, aftaler myndighederne i de to lande, hvilket land der skal anses for at være bopælslandet.

Bopælslandet må beskatte globalindkomsten, medens kildelandet kun må beskatte indkomst fra kilder der - og kun hvis beskatningsretten er til lagt landet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Hvis Danmark har status som kildeland, gives der kun fradrag for udgifter, der vedrører de indtægter, som Danmark kan beskatte. Et typisk eksempel er fast ejendom i Danmark, hvor renteudgifter af gæld med pant i fast ejendom normalt kan fratrækkes fuldt ud i lejeindtægten.

Derimod gives der ikke fradrag i den danske indkomstopgørelse for f.eks. renteudgifter på et privat billån. Der gives heller ikke fradrag for pensionsindbetalinger, selv om man måtte være begrænset skattepligtig af lønindtægt. I denne situation bør en eventuel dansk pensionsordning oprettes i et ansættelsesforhold (en såkaldt "arbejdsgiverordning"), da den del af lønnen, der indbetales på en arbejdsgiverordning, ikke er omfattet dansk skattepligt. Dette kaldes bortseelsesret.

Begrænset skattepligt til Danmark

Danmark beskatter i et vist omfang indkomst fra Danmark, selv om personen ikke er fuldt skattepligtig her i landet.

Den begrænsede skattepligt omfatter i hovedtræk følgende indkomstarter fra kilder i Danmark:

    1.

    Lønindkomst for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver.


    2.

    Lønindkomst for arbejde udført ombord på skibe og fly med hjemsted i Danmark.