Fri bil

18-04-2005

Et kort overblik over beskatningen af fri bil, som relativt ofte giver anledning til spørgsmål og problemer

Hvis en arbejdsgiver stiller en bil helt eller delvist til rådighed for en medarbejders private kørsel, skal medarbejderen som bekendt beskattes af værdien af fri bil.

Det samme gælder, hvis en selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at lade sin bil indgå i virksomhedsordningen.

Det er selve rådigheden over en fri bil, der beskattes, og ikke den faktiske private kørsel.

En firmabil, der udelukkende er stillet til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, beskattes ikke. Hvis bilen ikke er egnet til privat anvendelse, beskattes rådigheden ikke. I stedet beskattes medarbejderen kun af den faktiske private anvendelse.

Hvis bilen anvendes til transport mellem bopæl og arbejdssted, har det ingen skattemæssige konsekvenser ud over bortfald af befordringsfradraget.

For almindelige personbiler giver selve rådigheden over bilen uden for normal arbejdstid en formodning om, at bilen er til rådighed for privat befordring, medmindre arbejdsgiveren har stillet begrænsninger for anvendelsen.

For at undgå beskatning skal der som minimum oprettes en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel. Som privat kørsel indgår normalt kørsel mellem hjem og arbejde.

Arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at aftalen overholdes.

Bil på gule plader

En gulpladebil, hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, vil som udgangspunkt blive anset for at være udelukkende erhvervsmæssigt anvendt.

Selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer er derfor ikke længere pligtige til at føre en kørebog for at bevise, at de ikke anvender bilen privat, selv om bilen er placeret på samme adresse som den private bopæl.

Hvis der er tale om en hvidpladebil - eller en gulpladebil, hvor der er betalt tillægsafgift for privat anvendelse - er det stadig nødvendigt at føre kørebog for at dokumentere, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel.

Rådighedsperioden

Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvist har været til rådighed. Én enkelt dags brug i en måned medfører en hel måneds beskatning.

Ansatte hos bilforhandlere skal beskattes af værdien af dyreste bil, der er benyttet inden for den pågældende måned.

Det kan ikke betale sig at få bilen til rådighed i slutningen af måneden. Hvis bilen eksempelvis indregistreres den 30. april, bør man vente til den 1. maj med at hente bilen.

Leje/leasing

Hvis arbejdsgiveren har lejet eller leaset firmabilen, beskattes medarbejderen, som om bilen var blevet købt af arbejdsgiveren. Bilens værdi fastsættes til nyvognsprisen/anskaffelsessummen ved første indregistrering.

75%-reglen gælder også for leasede biler. Reglen går i korte træk ud på, at beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi i det 3. indkomstår efter første indregistrering nedsættes til 75% af nyvognsprisen.

Hvis arbejdsgiveren efter endt leasing vælger at købe bilen, og bilen på dette tidspunkt er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, er beregningsgrundlaget for værdi af fri bil arbejdsgiverens købspris på dette tidspunkt, selv om bilen før og efter leasingen bliver anvendt af samme medarbejder.

Deleleasing

En anden mulighed er deleleasing. Ved deleleasing forstås, at arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab leaser en bil, og de hver især indgår en kontrakt med leasingselskabet.

Både arbejdsgiveren og medarbejderen skal føre et detaljeret kørselsregnskab, som danner grundlag for afregningen over for leasingselskabet.

Hvis der sløses med detaljerne, er der en stor risiko for, at medarbejderen bliver beskattet af værdi af fri bil, og at medarbejderens betaling til leasingselskabet bliver anset for at være egenbetaling, der vel at mærke ikke reducerer værdi af fri bil, fordi egenbetalingen ikke sker til arbejdsgiveren.

Dermed er der en risiko for, at den forventede fordel bliver vendt til en stor ulempe.