Fri telefon

07-02-2002

Specielle problemstillinger som både arbejdsgiver og især lønmodtagere skal være opmærksomme på, før der indgås en aftale om helt eller delvist fri telefon

Gode råd

? Arbejdsgiveren kan begrænse sin udgift til medarbejderens telekommunikation ved at sætte et loft for udgiftens størrelse. Der må ikke indgås en aftale om tilskud.

? Aftalen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen skal altid være skriftlig. Dette gælder især, hvis der er tale om en ansat hovedaktionær.

? Hvis medarbejderen udelukkende får fri ADSL-forbindelse, vil både arbejdsgiveren og medarbejderen spare penge på at dele udgiften frem for, at arbejdsgiveren betaler hele udgiften.

Fri telefon

Værdi af fri telefon udgør 250 kr. pr. måned - dog højst arbejdsgiverens faktiske udgifter. Det har ingen indflydelse på denne beregning, hvor mange telefoner (herunder mobiltelefoner) arbejdsgiveren betaler for medarbejderen.

Hvis medarbejderen kun anvender biltelefon eller mobiltelefon til erhvervsmæssig brug og telefonen er en nødvendighed for arbejdets udførelse, skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon.

Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som medarbejderen ellers kun anvender erhvervsmæssigt, udløser ikke beskatning.

Værdien af disse opkald vil i stedet tælle med i værdiansættelsen af personalegoder omfattet af bagatelgrænsen. Hvis medarbejderen er tæt på at overskride bagatelgrænsen, kan opkald til hjemmet fra mobiltelefonen være dråben, som udløser beskatning af samtlige personalegoder.

Hvis mobiltelefonen tages med hjem, er der en formodning om, at den også benyttes privat. På tilsvarende måde må en biltelefon, som er installeret i en firmabil, der også er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat. Hvis beskatning skal undgås, må medarbejderen skriftligt pålægges ikke at anvende telefonen til privat brug.

Ligningsrådets sats på 3.000 kr. årligt gælder, uanset hvor mange telefoner og datakommunikationsforbindelser arbejdsgiveren afholder udgifter til. Hvis medarbejderens ægtefælle eller samlever også har fri telefon, skal der kun ske beskatning af én fri telefon i husstanden.

Fri datakommunikation

Hvis arbejdsgiveren betaler den løbende udgift til en ISDN- eller ADSL-forbindelse i medarbejderens hjem, sidestilles dette med fri telefon og medarbejderen skal beskattes af værdien heraf (250 kr. om måneden).

Hvis medarbejderen selv betaler sine private telefonudgifter, kan disse udgifter modregnes i beskatningsgrundlaget. Det vil sige, at der ikke skal ske beskatning af hverken fri telefon, fri ISDN- eller fri ADSL-forbindelse, hvis medarbejderen har private telefonudgifter på mindst 250 kr. om måneden.

I nedenstående skema har vi vist et eksempel på en medarbejders besparelse ved en ADSL-for-bindelse til 6.000 kr. årligt - både i det tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler hele udgiften, og i det tilfælde, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen deler udgiften. Den erhvervsmæssige andel er skønnet til at udgøre 50% ved beregningen af arbejdsgiverens momsfradrag.

Skemaet viser, at begge parter kan spare penge ved at dele udgiften frem for, at arbejdsgiveren betaler hele udgiften!

Arbejdsgiver dækker udgift
Parterne deler udgiften
Medarbejder
Arbejdsgiver
Medarbejder
Arbejdsgiver
Pris ADSL 4.800 kr. + moms
6.000
3.000
3.000
Moms af 50%
-600
-600
Selskabsskat
-1.620
-720
Nettoudgift for arbejdsgiver
3.780
1.680
Besparelse for medarbejder
6.000
3.000
Skat af fri telefon
1.860
3.000
Medarbejderens besparelse
4.140
3.000


Godtgørelse

Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes fuldt ud.

Lønmodtagere kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler i det omfang, at udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 4.600 kr. i 2002. Abonnementsudgiften betragtes som en privat udgift uanset telefonens brug og er derfor ikke fradragsberettiget.

Hvis arbejdsgiveren kun betaler for telefonsamtaler fra hjemmet og hvis det ved bilag fra telefonselskabet kan dokumenteres, at hver enkel samtale er erhvervsmæssig, foreligger der ikke et skattepligtigt telefontilskud, men i stedet en situation, hvor arbejdsgiveren betaler sine udgifter efter regning.

Egenbetaling

Hvis medarbejderen bærer en del af udgiften - eksempelvis ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren - fragår egenbetalingen i det beløb, der beskattes.

Ved medarbejderens betaling af 3.000 kr. til arbejdsgiveren for privat brug af telefonen skal der således ikke ske beskatning.

Ved medarbejderens betaling af kun 1.000 kr. til arbejdsgiveren for privat brug af telefonen skal medarbejderen beskattes af 2.000 kr.

Loft

Fri telefon omfatter nu også de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har sat et loft for, hvor store udgifter til medarbejderens telefon og datakommunikation der dækkes.

Dette indebærer, at medarbejderen beskattes af 3.000 kr., dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Endvidere har medarbejderen mulighed for at modregne husstandens udgifter til privat telefon og datakommunikation i det skattepligtige beløb. Hvorvidt der bliver et beløb at beskatte, afhænger således af, hvor store udgifter der kan modregnes.

Hvis arbejdsgiveren yder et fast månedligt beløb til dækning af telefonudgifter, uanset om medarbejderen rent faktisk afholder udgifter eller ej, er der ikke tale om et loft, men i stedet om en godtgørelse, der skal beskattes fuldt ud.

Vi har i nedenstående skema vist medarbejderens beskatning, når arbejdsgiveren sætter et loft over telefonudgifterne.

Medarbejderens udgift
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
Arbejdsgiverens loft
4.000
4.000
4.000
4.000
4.000
4.000
4.000
Medarbejderens egenbetaling
1.000
2.000
3.000
4.000
Beskattes:
Maks. værdi af fri telefon
3.000
3.000
3.000
3.000
3.000
3.000
3.000
- egenbetaling
1.000
2.000
3.000
4.000
Beskatning af fri telefon
2.000
3.000
3.000
2.000
1.000
Medarbejderens udgift
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
Arbejdsgiverens loft
2.000
2.000
2.000
2.000
2.000
2.000
2.000
Medarbejderens egenbetaling
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000