Generationsskifte

15-10-2003

Nye muligheder for optagelse af medarbejdere og andre som medejere

Mange danske familievirksomheder står over for et generationsskifte inden for de kommende år. Generationsskifte i en virksomhed har to hovedoverskrifter:

  • Det ledelsesmæssige generationsskifte
  • Det økonomiske generationsskifte

Uden en kompetent ledelse af virksomheden vil de økonomiske konsekvenser langt overstige, hvad der kan udskydes eller spares i skatter og afgifter. Når planerne er lagt for det ledelsesmæssige generationsskifte, er det opgaven at finde den økonomisk mest fordelagtige løsning.

Der er tre parter i en sådan løsning - virksomheden, indehaveren og familien. Der er tale om en proces, hvor virksomheden først og fremmest skal sikres gennem videreførelse i familiens eje eller ved helt eller delvist salg.

Målet for generationsskifte er primært:

  • at virksomheden skal have en ledelse, der kan bringe den videre i en positiv udvikling til gavn for både medarbejdere og ejere,
  • at indehaveren skal bringes i en situation, hvor der er beslutnings- og handlefrihed til at vælge sin fremtid i forhold til virksomheden,
  • at beskytte formuen og fordele denne retfærdigt mellem arvingerne.

Samtidig er det vigtigt, at indehaverens børn reelt får mulighed for at vælge, om de vil involveres i virksomheden og i givet fald kan medvirke til at fastsætte vilkårene herfor.

En af vejene til et generationsskifte kan være at optage en eller flere medarbejdere som medejer(e).

Medejere

Vejen til optagelse af medarbejdere og andre som medejere i aktie- og anpartsselskaber har altid været belagt med - om ikke tidsler - så i hvert fald en hel del besvær.

Det skyldes ikke mindst, at der - som ved enhver form for medejerskab - skal gennemføres en række drøftelser og beslutninger samt indgås en række aftaler, der regulerer parternes indbyrdes roller som medejere. De økonomiske relationer ejerne imellem og i forhold til selskabet, herunder vilkårene for ind- og udtræden af samarbejdet, skal nøje vurderes og fastlægges.

For manges vedkommende er det første gang, der stiftes bekendtskab med de regler, der gælder for selskaber og deres ejere omkring selskabsret, regnskaber, revision og skat.

Derfor er assistance fra revisor og advokat i form af rådgivning om de muligheder og risici, lovgivningen indebærer, ofte forudsætningen for at komme helskindet gennem generationsskiftet.

Nye regler

Folketinget har i foråret 2003 vedtaget nye regler, der gør det skattemæssige grundlag for optagelse af medarbejdere som medejere lidt enklere.

Ligningsrådet har afgivet nogle bindende forhåndsbeskeder, der i nogle situationer kan forenkle optagelsen af nye selskabsdeltagere. Vi vil forsøge at give læserne et lille overblik over de nye muligheder. Samtidig kan det ikke understreges nok, at hver enkel virksomhed er unik og har krav på situationstilpasset rådgivning.

De nye regler om aktieløn - som blev vedtaget den 22. maj 2003 - giver mulighed for, at beskatningen af de aktier,medarbejderen modtager, udskydes til aktierne bliver solgt.

Mange vil måske sige "Ja, selvfølgelig", men efter vedtagelsen af reglerne er der faktisk fire forskellige regelsæt at vælge imellem. Disse kan skitseres som i skemaet nedenfor.

 

Ligningslovens Værdipapirer Beskatningstidspunkt Beskatningsform Fradrag i selskabet
§ 7 A Aktier Ved salg Aktieavance Ja
§ 7 H Aktier, køberetter og tegningsretter Ved salg Aktieavance Nej
§ 28 Køberetter og tegningsretter Ved udnyttelse Løn Ja
Andre ordninger Aktier, køberetter, tegningsretter og konvertible obligationer Ved tildeling Løn Ja

Hvert regelsæt indeholder en række betingelser.

Eksempelvis forudsætter reglerne i ligningslovens § 7 H blandt andet, at selskabet og arbejdstageren har aftalt at anvende disse regler, samt at der er et loft over værdien af de modtagne aktier og købe- eller tegningsretter.

Andre generationsskiftemodeller

Ligningsrådet har givet grønt lys for en ny generationsskiftemodel, hvor sælgers ønske om en høj pris kan kombineres med købers ønske om ikke at anstrenge likviditeten.

De nye aktionærer kan både være nære medarbejdere eller familiemedlemmer.

I forbindelse med generationsskifte af virksomheder, som drives som aktie- eller anpartsselskaber, vil den yngre generations ønske om at købe selskabet til lavest mulige acceptable pris normalt kollidere med sælgers - den ældre generations - ønske om at sikre sig fornødne midler til egen pension, idet den selvstændige erhvervsdrivendes pension ofte vil være værdien af selskabet.

Sigtet med den nye generationsskiftemodel er at lade den/de nye aktionær(er) nytegne aktier i selskabet til en lav kurs samtidig med, at de bestående aktionærer får en forlods adgang til udbytte og dermed sikres mod udvanding af deres andel af selskabets formue.

Modellen varierer, men kan for eksempel indeholde følgende elementer:

  • De udtrædende aktionærer sælger deres aktier til selskabet efterfulgt af en kapitalnedsættelse i selskabet, der enten beskattes som udbytte eller efter reglerne om aktiesalg. Dette kræver en dispensation.
  • Blandt de tilbageværende aktionærer sker der en opdeling af aktierne i A- og B-aktier, hvor A-aktierne i en periode forlods får ret til udbytte op til et bestemt beløb, før B-aktierne får ret til udbytte. Herefter kan det være aftalt at ligestille de to aktieklasser.
  • Den nye aktionær tegner B-aktier i selskabet til en relativt lav kurs, som afspejler, at ret til fuldt udbytte først opnås på et senere tidspunkt.

Ligningsrådets afgørelser illustrerer, at generationsskifte af selskaber rent likviditetsmæssigt kan gennemføres lempeligt.

De bestående aktionærer får fortrinsret til selskabets værdier, herunder selskabets reserver, og kompenseres dernæst ved en ret til forlods udbytte i en bestemt periode.

For den indtrædende aktionær vil der være økonomisk ligestilling efter en vis periode, og den indtrædende aktionær opnår at blive medejer af virksomheden på økonomisk lempelige betingelser. Tegningskursen for den indtrædende aktionær afspejler således, at denne kun delvist får adgang til selskabets værdier.

For de sælgende aktionærer er der dog den ulempe, at det ofte vil være uafklaret, om de kan regne med at modtage et udbytte af den beskrevne størrelse inden for den vedtagne tidshorisont, idet dette naturligvis afhænger af selskabets fremtidige drift.

De sælgende aktionærer vil derfor i et vist omfang påtage sig en økonomisk risiko ved aftalen.

Bindende forhåndsbesked

Værdiansættelse af aktierne kan som altid anfægtes af ligningsmyndighederne. Det er derfor en god ide at ansøge om en bindende forhåndsbesked vedrørende transaktionen, hvis der er risiko for, at ligningsmyndigheden kan være meget uenig i den værdi, parterne har fastsat. Dette gælder især, hvis modellen anvendes af medarbejdere.