Godtgørelse af energiafgifter

10-04-2002

Som udgangspunkt skal momsregistrerede virksomheder måle deres energiforbrug, hvis afgifterne af forbruget skal godtgøres. Der findes dog alternativer til den konkrete måling af forbruget, nemlig opgørelse af forbruget baseret på energianlæggets effekt og opgørelse på basis af lokalernes areal. Landsskatteretten har afgjort, at beregningen skal omfatte et helt år, hvis man anvender en af de alternative metoder.

Metoder til opgørelse af godtgørelsen

Når en virksomhed skal opgøre godtgørelsen af energiafgifter, er udgangspunktet, at virksomheden har målt sit forbrug af energi til godtgørelsesberettigede formål (forbrug af olie eller gas) eller det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug (elektricitet).

Lovgivningen om afgift af olie, gas og elektricitet tillader dog, at virksomheden i stedet kan anvende alternative metoder, hvis den samme energiforsyning anvendes til procesformål og til rumvarme.

Når elektricitet anvendes til procesformål og til drift af en varmekilde, kan godtgørelse opgøres som afgiften af det samlede forbrug med fradrag af et beløb svarende til varmekildens installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned. Alternativt kan godtgørelsen opgøres som afgiften af det samlede forbrug med fradrag af 10 kr. pr. kvadratmeter pr. måned for de rum, som varmekilden betjener.

Landsskatterettens afgørelse

I SKM2002.76.LSR har Landsskatteretten behandlet spørgsmålet om anvendelsen af de alternative metoder for opgørelsen af den godtgørelsesberettigede energiafgift.

Sagen drejede sig om en landevejskro, som rådede over restaurant, værelser, en fjernsynsstue og en sal til udlejning. Værelserne var fortrinsvist udlejet i 3-4 sommermåneder og kun i meget begrænset omfang resten af året.

Kroen anvendte el-radiatorer til opvarmning af værelser, fjernsynsstue og sal, og der var ikke installeret særskilte målere til måling af el forbrugt til rumvarme. Rumvarmen blev målt ved at multiplicere el-radiatorernes effekt med 350 timer pr. måned.

Kroen ønskede at kunne nøjes med at reducere sin elafgift med elforbruget i radiatorerne i den periode, hvor værelserne rent faktisk var udlejet, hvilket blev opgjort til 3 måneder.

Landsskatteretten afgjorde imidlertid, at anvendelsesperioden for den alternative metode skal svare til den samlede periode, for hvilken virksomheden ønskede godtgørelse af energiafgifter, dvs. 12 måneder.

Konsekvenser

Den konkrete afgørelse drejede sig kun om beregning af rumvarme ved hjælp af varmekildens effekt. Imidlertid berører Landsskatterettens afgørelse også den metode, som baserer sig på de opvarmede lokalers areal.

Konklusionen er, at den periode, for hvilken en virksomhed beregner sin rumvarme på basis af varmekildens effekt eller de opvarmede lokalers areal, skal omfatte 12 måneder, når virksomheden drives kontinuerligt. Kun i tilfælde, hvor hele virksomheden er inaktiv i visse dele af året, eksempelvis i industriferien, kan beregningen omfatte mindre end 12 måneder.

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax