Grænsehandel med varige forbrugsgoder

05-12-2010

SKAT skærper tonen

En del virksomheder, der sælger varige forbrugsgoder, har over årene skabt koncepter, der har udnyttet forskellen mellem den danske og især den tyske momssats. Kunden har indgået en aftale med den danske virksomhed og herefter hentet varen i Tyskland. På baggrund af en nylig dom fra Højesteret skærper SKAT nu kursen overfor disse koncepter.

Baggrund

Højesteret har i juni 2010 afsagt dom i en principiel sag om det momsmæssige beskatningssted for handlerne i et dansk-tysk grænsehandelsarrangement med salg af jetbåde, jetski og bådtrailere mm. Dommen har betydning for alle salg af varer i tilsvarende grænsehandelskoncepter, f.eks. salg af campingvogne, elektronikudstyr, hvidevarer mv.

Højesteret fandt på baggrund af en konkret bedømmelse, at de danske kunders købsaftaler var indgået her i landet med den danske detailforretning og ikke med det tyske firma, der deltog i arrangementet. Det tyske firma havde reelt kun fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådenes udlevering til de danske kunder og købesummens betaling.

Den danske detailforretnings levering blev derfor anset for at være sket til kunden og ikke til det tyske firma. Da bådene mv. befandt sig her i landet på det tidspunkt, hvor transporten til kunden (den endelige aftager) begyndte, var leveringsstedet her i landet, hvorfor der skulle betales moms i Danmark af salgene.

Ny praksis

Højesterets bedømmelse adskiller sig på flere områder fra de forhold, der tidligere er blevet lagt vægt på af Skatterådet og Landsskatteretten i lignende sager. Disse tidligere afgørelser kan derfor ikke længere påberåbes.

I stedet fastlægger Skatteministeriet i et styresignal en række punkter, der taler for, at salget i et grænsehandelskoncept skal ske med dansk moms, selvom varen (eller varerne) afhentes i udlandet, typisk Tyskland. Nedenstående punkter nævner Tyskland, men de gælder for alle lande, hvor der kan tænkes etableret et grænsehandelskoncept.

  1. Varerne befinder sig her i landet inden de transporteres til Tyskland med henblik på senere at blive afhentet af den danske kunde
  2. Varerne fremvises for kunden hos den danske forhandler i forhandlerens forretningslokale og lagerføres af den danske forhandler,
  3. Kunden får hos den danske forhandler oplyst, hvor og hvornår varen kan afhentes i Tyskland, hvorefter den danske forhandler kontakter sin tyske samarbejdspartner og oplyser, at der er en kunde på vej for at afhente varen,
  4. Købets omfang (model, evt. stelnummer for både mv., farve, andet udstyr mm.) og prisen for varen, er aftalt mellem den danske detailforretning og kunden.
  5. Det tyske selskab/filial/momsnummer driver i øvrigt ikke virksomhed med salg af den pågældende vare, ikke har noget varelager og forretningslokale, herunder demonstrationslokale,
  6. Den danske forhandler må anses for forpligtet over for den danske kunde til at sørge for, at kunden hos den tyske samarbejdspartner kan få varen udleveret mod at betale den aftalte pris,
  7. Kunden får varen udleveret mod kontant betaling til det tyske mellemled, og at det tyske mellemled herefter betaler den danske forhandler
  8. Det tyske mellemled modtager alene et fast (symbolsk eller meget lavt) beløb pr. kunde, uanset prisen på varen, mens den danske forhandler reelt oppebærer hele avancen ved salget af varen, dvs. at den danske forhandler reelt har fortjenesten ved salgene,
  9. Den danske forhandler har risikoen for, at varen ikke afhentes og købesummen betales af kunden, f.eks. fordi det tyske mellemled har ret til at returnere uafhentede varer til den danske forhandler, og
  10. Det tyske mellemled foretager sig reelt ikke andet end at udlevere varen til den danske kunde mod modtagelse af købesummen med henblik på videresendelse heraf til den danske detailforretning.

Et grænsehandelsarrangement skal sammenholdes med ovenstående forhold i den konkrete bedømmelse, der skal foretages, idet det skal fremhæves, at ikke alle momenter nødvendigvis skal være til stede samtidig. Der er således tale om en samlet konkret bedømmelse af hvert enkelt arrangement.

Sammenfattende må det konkluderes, at grænsehandelskoncepter, hvor den udenlandske partner alene fungerer som et udleveringssted og hvor dennes ”varelager” alene består af varer, der reelt er solgt, ikke kan drives, så varerne sælges med den lavere udenlandske momssats.

Den udenlandske partner skal som minimum drive salg af tilsvarende goder for egen regning og risiko og reelt være i stand til at tilbyde samme vare, uden at den danske virksomhed indgår i transaktionen.

Efteropkrævning af moms

Danske virksomheder, som deltager i eller har deltaget i grænsehandelskoncepter svarende til eller lignende det grænsehandelsarrangement, der var til påbedømmelse i Højesteretsdommen, og som ikke har momsberigtiget deres varesalg i Danmark, vil kunne få genoptaget deres afgiftstilsvar af SKAT inden for de frister, der fremgår af skatteforvaltningsloven, dvs. med tre års tilbagevirkende kraft.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at fortsætter en dansk virksomhed et grænsehandelskoncept, der efter Højesteretsdommen og styresignalet ikke længere opfylder betingelserne, vil dette kunne anses som forsætligt eller groft uagtsomt og dermed give hjemmel til at foretage en såkaldt ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret, der rækker ud over den normale 3-årige forældelse.


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Lars Gosvig, ansvarshavende redaktør, Momsmail