Internethandel

30-10-2001

Særlige skattemæssige problemstillinger ved internethandel

"Internettet er blot et medie" - sådan lyder internetjuraens første læresætning. Der er intet overraskende eller revolutionerende i dette budskab, men erkendelsen er et godt udgangspunkt, når man arbejder med de juridiske aspekter af e-handel".

Ovenstående citat er hentet fra en artikel på hjemmesiden "bitconomy.dk" skrevet af Jan Trazakowski. Citatet er også et godt udgangspunkt for en vurdering af de skattemæssige aspekter, idet de internationale skatteregler og indbyrdes overenskomster om skatter også gælder ved e-handel. Der er dog nogle særlige karakteristika ved internethandel, som medfører nogle særskilte skattemæssige problemstillinger. Disse karakteristika og problemstillinger analyserer vi nedenfor.

Særlige momsmæssige problemstillinger ved e-handel er behandlet under "Faglig viden - Moms og afgifter".

Gode råd

  • Hvis e-handelsvirksomheden giver overskud, kan det betale sig, at den bliver hjemmehørende et sted, hvor skatten er lav. Men sørg for, at virksomheden ikke ledes fra Danmark.
  • Hvis e-handelsvirksomheden derimod giver underskud, kan det betale sig, at den bliver hjemmehørende et sted, hvor underskuddet enten ikke fortabes, eller hvor underskuddet kan modregnes i andre virksomheder, f.eks. via sambeskatning.
  • Overvej at bruge et internetservicebureau for at undgå tvivl om fast driftssted.

Hvor er virksomheden skattepligtig?

Et af de væsentligste skattemæssige problemer ved grænseoverskridende e-handel er spørgsmålet om, hvilket land der har ret til at beskatte indkomsten.

Danmark kan kun beskatte en indkomst optjent i forbindelse med e-handel, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

  1. Den person eller det selskab, der tjener indkomsten, skal være skattepligtig til Danmark efter de interne danske skatteregler (den såkaldte subjektive skattepligt).
  2. Danmark må ikke have afgivet beskatningsretten ved en dobbeltbeskatningsaftale.


Skattemæssigt hjemsted

Et godt bud på, hvilket land der har ret til at beskatte indkomsten fra e-handel, er at se på, hvor i verden internetvirksomheden er hjemmehørende.

Hvis virksomheden drives i selskabsform, er selskabet normalt hjemmehørende der, hvor selskabet er registreret.

Da internettets natur er international, er det derfor fristende at etablere e-handelsvirksomheden i et land med en lavere skatteprocent end Danmark.

Ledelsens sæde

For nogle år siden fik Danmark imidlertid indført nogle bestemmelser, der medfører, at et udenlandsk indregistreret selskab anses for hjemmehørende i Danmark - og dermed skattepligtigt her i landet - hvis ledelsens sæde befinder sig i Danmark.

Hvis man har overvejelser om at få en lav skatteprocent i selskabet, nytter det altså ikke at placere e-handelsvirksomheden nok så eksotiske steder rundt om i verden, hvis ledelsens sæde reelt er i Danmark.

Det afhænger af en konkret vurdering af de faktiske beslutningsprocesser, om ledelsens sæde er i Danmark.

Mest vigtig ved denne vurdering er den daglige ledelse af selskabet - altså direktionen. Men hvis bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, vil det i stedet være stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der afgør placeringen af ledelsens sæde.

International dobbeltbeskatning

Selv om man har afgjort, hvilket land virksomheden skattemæssigt er hjemmehørende i, er det dog ikke ensbetydende med, at indkomsten kun kan beskattes i dette land.

Hvis et selskab, som er hjemmehørende i ét land (eksempelvis Sverige), driver virksomhed i et andet land (eksempelvis Danmark), vil dette andet land typisk ønske at beskatte en del af indkomsten.

Når to lande ønsker at beskatte samme indkomst, opstår der dobbeltbeskatning, som imidlertid ofte kan lempes via dobbeltbeskatningsaftaler.

Danmark har indgået en lang række dobbeltbeskatningsaftaler, som normalt følger en modeloverenskomst udarbejdet af OECD.

Modeloverenskomsten definerer blandt andet, hvad der skal til, for at et land skal have lov til at beskatte indkomst fra en udenlandsk hjemmehørende virksomhed. Det er kun en del af den udenlandske indkomst, man ønsker at beskatte. Derfor bruger man begrebet "begrænset skattepligt".

Fast driftssted

Den begrænsede skattepligt er knyttet til eksistensen af et "fast driftssted". Man beskatter kun indkomstenfra det faste driftssted.

Begrebet "fast driftssted" er udførligt beskrevet i OECD's modeloverenskomst og forudsætter traditionelt en konkret fysisk tilstedeværelse som f.eks. et kontor eller en forretning eller lignende. I dansk skattelovgivning er "fast driftssted" ikke defineret; praksis læner sig i stedet op ad definitionerne i OECD's modeloverenskomst.

Modeloverenskomsten tager ikke hensyn til de særlige karakteristika ved e-handel, men OECD har nedsat en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med retningslinier til regulering på området.

Arbejdsgruppen har foreløbig i 2000 udarbejdet nogle retningslinier for afklaring af e-handel i relation til netop begrebet fast driftssted.

Hjemmesider

En hjemmeside kan i sig selv ikke medføre fast driftssted, idet der ikke er tale om et forretningssted i form af indretninger, såsom lokaler eller i visse tilfælde maskineri eller udstyr.

Det passer udmærket sammen med den allerførste sætning i indledningen; at internettet netop blot er et medie. Hjemmesiden er et medie, som kan sammenlignes med en annonce i en avis.

Server

På den anden side kan en server, hvor hjemmesiden er placeret, godt udgøre et fast driftssted. En server er i bund og grund bare en computer med lidt ekstra edb-programmer i forhold til en personlig computer.

En server befinder sig normalt et fast sted, selv om man teoretisk set godt kunne forestille sig en server i form af en flytbar/bærbar computer, som befinder sig i en bil, på et fly eller på et skib, og alene er forbundet til internettet via en satellitmodtager/-sender. Se herom senere.

Via serverens fysiske tilstedeværelse antages det, at serveren kan udgøre et forretningssted for den virksomhed, der udøves gennem serveren.

Sondringen mellem en hjemmeside og en server er vigtig, idet den virksomhed, der driver serveren, ikke behøver at være den samme virksomhed, som drives gennem hjemmesiden.

Internetservicebureau

Ofte ejer indehaveren af hjemmesiden ikke selv serveren, men benytter sig af et internetservicebureau, der stiller serveren til rådighed. Selv om en virksomhed har indgået aftale med en internetudbyder om benyttelse af plads på en server til hjemmesiden, vil en sådan aftale typisk ikke medføre, at virksomheden kan disponere over serveren eller har nogen indflydelse på dennes placering.

I tilfælde af sådanne aftaler med et internetservicebureau vil der ikke foreligge et fast driftssted for virk-somheden.

Egen server m.v.

Hvis den virksomhed, der drives gennem en hjemmeside, selv har rådighed over serveren - f.eks. ved at eje (eller leje) - og betjener den server, hvor hjemmesiden er placeret og drives fra, kan placeringen af denne server medføre fast driftssted.

Flytbart udstyr

Placeringen af computerudstyr på et forretningssted kan kun medføre fast driftssted, hvis forretningsstedet kan anses som fast. For en servers vedkommende er det ikke muligheden for, at den kan flyttes, der er relevant, men om den faktisk bliver flyttet. Hvis et forretningssted skal kunne anses for fast, skal serveren være placeret på et givent sted i en vis periode. Hvis serveren befinder sig i en lastbil, der flyttes fra sted til sted, vil den virksomhed, som udøver virksomheden gennem serveren, altså ikke have et fast driftssted.

Personale

Vurderingen af, om der er fast driftssted, er uafhængig af, om virksomheden har brug for personale til at betjene computerudstyret på forretningsstedet.

Repræsentationskontor

En server medfører ikke fast driftssted, hvis dens funktion udelukkende er forberedende og hjælpende. Om der er tale om funktioner af forberedende og hjælpende karakter, må vurderes fra sag til sag. Følgende aktiviteter kan generelt anses som værende af forberedende og hjælpende karakter:

  • Tilbud om kommunikationslinier - som en telefonforbindelse - mellem leverandører og kunder,
  • reklame for varer og serviceydelser,
  • indsamling af markedsdata til virksomheden og
  • informationsydelser.

Nogle internetservicebureauer driver virksomhed ved at stille deres servere til rådighed for andre virksomheder. Sådanne internetservicebureauer driver disse servere med det formål at yde service til deres kunder, og denne aktivitet er en så essentiel og vigtig del af et internetservicebureaus virksomhed, at den ikke kan anses som værende af forberedende og hjælpende karakter.

Der vil derfor normalt foreligge fast driftssted.

Internethandelsvirksomheder

Som det fremgår, vil benyttelse af et internetservicebureau normalt ikke medføre skattepligt i det land, hvor internetservicebureauet har sin server. Dette vil være en lettelse for mange af de mindre e-handelsvirksomheder, idet de typisk gør brug af et servicebureau.

For større e-handelsvirksomheder, som kontrollerer deres egne servere, er der dog stadig stor usikkerhed.

Hvis sælgeren både averterer og modtager ordrer og betaling gennem serveren, kan virksomheden formentlig siges at være udøvet gennem dette forretningssted. Hvis de enkelte servere kun rummer enkelte funktioner, således at en hjemmeside er på én server, ordreafgivelsen går gennem en anden, accept gennem en tredje og betalingen gennem en fjerde, kan man næppe tale om fast driftssted.

Den server, som en hjemmeside ligger på, svarer til et sted, hvor man udstiller eller annoncerer. Dette er en aktivitet, der ikke er så kvalificeret, at der er tale om fast driftssted.

Det er yderst tvivlsomt, om en server, der udelukkende modtager ordrer eller betalinger, er nok til at kunne sige, at aktiviteten udføres gennem dette faste sted, idet der kræves flere servere, for at hele transaktionen kan gennemføres.

Skattemæssige underskud

Ovenstående betragtninger om, hvor det skattemæssige overskud skal beskattes, er desværre ren ønsketænkning for mange e-handelsvirksomheder.

Langt de færreste e-handelsvirksomheder har nemlig indtil videre haft held med overhovedet at få virksomheden til at løbe rundt.

Hovedparten af e-handelsvirksomhederne står derfor med et større problem med at bevare det skattemæssige underskud fra virksomhedens første leveår.

I Danmark kan skattemæssige underskud kun fremføres til modregning i de efterfølgende fem indkomstår, hvilket er noget ringere vilkår end i mange af de lande, vi sammenligner os med.

Hvis virksomheden drives i selskabsform, vil det skattemæssige underskud kunne udnyttes af en ny køber af virksomheden, dog med visse begrænsninger. Eksempelvis kan underskuddet ikke modregnes i renteindtægter, hvis mere end 50% af aktiekapitalen overdrages. Endvidere fortabes underskuddet helt, hvis der ikke er aktivitet i selskabet på tidspunktet for overdragelsen.

Endelig vil det skattemæssige underskud fortabes eller blive begrænset ved de fleste former for rekonstruktion.

I nogle lande kan skattemæssige underskud fremføres uendeligt, og i andre lande kan skattemæssige underskud modregnes i tidligere års overskud (carry back) og dermed medføre kontant udbetaling fra skattemyndighederne.