Investering af pensionsmidler

24-10-2005

Nu kan pensionsmidler anvendes til køb af unoterede aktier

Folketinget har vedtaget at udvide mulighederne for at investere indeståender på pensionskonti. Hidtil har investeringsmulighederne været begrænset til børsnoterede værdipapirer.

De nye regler går ud på at udvide bekendtgørelsens liste over de værdipapirer, man kan placere pensionsmidler i, til også at omfatte porteføljeinvesteringer i aktier og anparter i selskaber, der ikke er børsnoterede.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt vedrørende pensionskontoen som sådan og vedrørende ejerkredsen i de enkelte selskaber. Reglerne gælder for den enkeltes pensionskonti set under ét.

Der skal efter de nye regler oprettes et særskilt pensionsdepot til registrering af de unoterede værdipapirer, pensionsmidlerne er investeret i.

Hver enkelt investering skal udgøre mere end 100.000 kr. Investering kan ske enten ved deltagelse i stiftelsen af et selskab, ved en kapitaludvidelse eller ved et salg af eksisterende aktier til pensionsordningen.

Den samlede værdi af unoterede aktier på investeringstidspunktet skal holde sig inden for de grænser, der er fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse:

  • 20% af de samlede pensionsmidler i samme pengeinstitut, når formuen er under 2 mio. kr.
  • 50% af de samlede pensionsmidler mellem 2 og 4 mio. kr.
  • 75% af de samlede pensionsmidler over 4 mio. kr.

Hvis værdien af den resterende del af ordningen (den del, der ikke indeholder unoterede aktier) falder til under 350.000 kr., skal kontohaveren afstå samtlige unoterede aktier eller erhverve dem for frie midler. Man kan også løse problemet ved at indskyde likvide midler på pensionskonti.

Der skal være tale om selskaber, som er hjemmehørende i et EU- eller et EØS-land.

Hovedaktionær

Ordningen kan ikke anvendes på hovedaktionæraktier. Ordningen er formuleret således, at man lægger personens aktier sammen med aktier ejet af pensionsordninger og aktier ejet af den såkaldte "værnsaktionærkreds" - det vil sige nærtstående parter.

Hvis den samlede beholdning af unoterede aktier i hvert enkelt selskab udgør mindst 25 % af hele selskabskapitalen eller mindst 50 % af stemmerne, kan aktierne ikke indskydes i ordningen.

Hvis ejerandelen eller stemmeandelen overstiger grænsen, mens ordningen indeholder andelene, skal ejerandelen nedbringes senest efter 3 måneder - ellers skal aktierne tages ud af ordningen. Værdien skal afgiftsberigtiges med 60 %.

Andre forhold

Værdien af unoterede aktier opgøres ikke af "markedet". Derfor indeholder reglerne en bestemmelse om, hvordan man værdiansætter aktier i forbindelse med beregning af pensionsafkastafgiften. Normalt beregnes denne ved at lægge det løbende afkast i form af udbytte med mere sammen med årets værdiregulering.

Efter forslaget skal værdien af unoterede aktier fastsættes til det største beløb af anskaffelsesværdien eller indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab for selskabet. Målingen foretages hvert år den 1. november. Pensionsafkastafgiften udgør pt. 15 % af det årlige afkast.

Senest 30. november hvert år skal ejeren af depotet indberette værdien til depotadministratoren. Hvis man overskrider indberetningsfristen, bliver depotet gjort op, aktierne bliver ført ud af ordningen, og der bliver beregnet afgift med 60 % af aktiernes værdi.

Reglerne har virkning fra 1. oktober 2005.

Fordele ved ordningen

Der er ikke krav om, hvad selskaber, der er omfattet af ordningen, skal beskæftige sig med. Reglerne åbner mulighed for investering i både aktive og passive selskaber, ejendomsselskaber og lignende. Normalt er en pensionsordning kreditorbeskyttet, hvilket er en af de fordele, der knytter sig til pensionsordninger.

Hvis man ser bort fra kreditorbeskyttelsen og sammenligner den skattemæssige behandling af ordningen med køb af aktier via et selskab, skal man huske på, at selskaber, der ejer mindst 20 % af aktierne i et andet selskab (fra 1. januar 2007 er det 15 %), kan modtage skattefrit udbytte. Gevinst ved salg af aktier, der er ejet mere end 3 år, er endvidere normalt skattefri for selskaber.

Det ser således ud til, at det først og fremmest er en fordel at investere i aktier gennem en pensionsordning, når ejerandelen er under 20 %, idet selskaber her betaler 18,48 % (66 % af 28) i skat af udbytte. Det er mere end pensionsafkastafgiften på de omtalte 15 %.

Man skal dog huske 3-årsreglen, der betyder, at ikke-udloddet værdistigning kan være skattefri i selskaber. Der skal betales 15 % i pensionsordningen.

Ordningen giver endvidere den fordel, at investeringen bliver trukket fra i skat på det tidspunkt, hvor det investerede beløb bliver indbetalt på pensionskontoen.

Selskaber og personer investerer for beskattede midler. Hos personer er der beskattet med op til cirka 64 %. Til gengæld betaler man afgift eller indkomstskat i forbindelse med udbetaling fra pensionsordninger.

De, der opnår den største skattemæssige fordel af investering gennem pensionsordninger, er personer, der kan fratrække indbetalingerne i personlig indkomst, der er beskattet med topskat, og som kan få deres pensionsopsparing udbetalt til en lavere skatteprocent.

Selv om en pensionskonto juridisk tilhører én selv, virker den i skattemæssig forstand som en selvstændig juridisk person.

Det betyder for eksempel, at man ved en flytning af aktier og anparter fra sit eget depot til pensionsdepotet bliver stillet, som om man har solgt aktierne eller anparterne til pensionskontoen og vice versa. Der skal således opgøres en skattemæssig fortjeneste eller et tab.

Hensigten med de nye regler er at motivere til større risikovillighed i forbindelse med investering i ikke-noterede aktier og anparter. Der skal derfor nok først og fremmest fokuseres på den fordel, der er ved, at den investerede kapital kan fratrækkes i skat, hvilket selvfølgelig er en klar fordel, hvis investeringen går tabt.