Kantinemoms - genoptagelse

11-10-2010

Momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden

EF-Domstolen fastslog tilbage i slutningen af 2008, at der i en række tilfælde ikke skal betales udtagningsmoms, når ansatte og forretningsforbindelse bespises fra virksomheden egen kantine. Idet dommen ændrede dansk praksis på området, giver den anledning til, at virksomheder, som har betalt udtagningsmoms af kantineydelser (eventuelt nedsat momsfradragene for indkøbene til kantinen), kan kræve denne moms refunderet af SKAT.

I denne forbindelse har SKAT udsendt et styresignal om genoptagelse af momsansættelserne med henblik på at få den for meget betalte moms refunderet. Link til styresignalet findes i boksen til højre.

Momsfradragsretten

EF-Domstolen fastslog, at momsfradragsretten omfatter servering af måltider i virksomheders kantiner for:

  • Forretningsforbindelser under møder, der afholdes i virksomhedens lokaler, når disse måltider serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter
  • Personale når behovet for at sikre, at møder i arbejdet forløber sammenhængende og godt, gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen

I styresignalet opremser SKAT herefter nogle tilfælde, der berettiget til momsfradrag:

  • møder med forretningsforbindelser
  • bestyrelsesmøder
  • interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
  • interne kursusaktiviteter,

og nogle tilfælde der ikke berettiger til momsfradrag:

  • daglig bespisning af medarbejdere
  • gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne
  • sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o. lign.)
  • markering af medarbejderes fødselsdage, jubilæer mv.
  • generalforsamlinger

Genoptagelse

Der er naturligvis en ganske stor variation fra virksomhed til virksomhed i, hvor meget egne kantineydelser anvendes og har været anvendt i forbindelse med aktiviteter, der omfattes af praksisændringen. Det bør derfor overvejes, om det eventuelle merfradrag der kan opnås, står mål med den indsats, der kræves hertil.

Hvis det vurderes, at der er økonomi i at opgøre et krav overfor SKAT, kan dette pt. ske med tilbagevirkende kraft tilbage til og med den momsperiode, der startede 1. oktober 1994. Den 16 år lange periode skyldes, at alle virksomheder kan ”gå lige så langt tilbage” som de virksomheder, der vandt sagen for EF-Domstolen.

Dog skal det bemærkes, at fremsættes kravet den 1. januar 2011 eller senere, kan der alene gås 10 år tilbage.

Den særligt lange forældelse gælder dog kun, hvis kravet fremsættes inden 6 måneder fra styresignalets udsendelse, dvs. inden den 4. april 2011. Herefter gælder den almindelige 3 års forældelse.

Det vil dog nok være de færreste, som har opbevaret dokumentation mere end fem - seks år tilbage i tiden og derfor vil dette typisk være den længste periode, der kan reguleres for.

Ud over momsen er virksomheden berettiget til rente af tilbagebetalingskravet. Renten beregnes fra indbetalingstidspunktet (betalingstidspunktet for de enkelte momsangivelser) og frem til udbetalingsdagen.

De øvrige formkrav til momskravet og hvortil dette skal sendes fremgår af styresignalet.  Her kan der også findes nogle konkrete eksempler på tilfælde, der er omfattet af momsfradragsretten – og ikke er. 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Lars Gosvig, ansvarshavende redaktør, Momsmail