Kapitalforklaring - hvornår og hvordan?

14-12-2001

Mindstekravsbekendtgørelsen opstiller en række supplerende krav til det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, og som danner grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst

 

Et af disse krav omfatter udarbejdelse af en kapitalforklaring. Ifølge mindstekravsbekendtgørelsen skal hovedaktionærer og fysiske personer, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven, afgive kapitalforklaring i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen.

Bogføringspligtige

Bogføringsloven omfatter som udgangspunkt alle erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet. Alle virksomheder eller aktiviteter, hvor man normalt modtager et vederlag for en vare eller ydelse, er omfattet af bogføringsloven og dermed også af mindstekravsbekendtgørelsens krav om udarbejdelse af kapitalforklaring.

I forhold til tidligere er der tale om en udvidet kreds af bogføringspligtige.

En af konsekvenserne ved den udvidede bogføringspligt er en skærpelse af reglerne for af givelse af kapitalforklaring. Flere skal nu udarbejde en kapitalforklaring, eksempelvis forældre, der udlejer en ejerlejlighed til deres barn, og personer, der udlejer deres bolig.

Også en række mindre erhvervsdrivende med eksempelvis udlejningsejendomme med op til 25 lejemål og mindre landbrug vil være omfattet af kravet. Sådanne virksomheder, der ikke hidtil har været bogføringspligtige efter bogføringsloven, omfattes af den nye mindstekravsbekendtgørelse fra og med indkomståret 2001. Der er overgangsregler for mindre landbrug.

Erhvervsdrivende, der ikke hidtil har været bogføringspligtige efter bogføringsloven, men som har anvendt virksomhedsskatteordningen, skulle afgive kapitalforklaring for 1999. For indkomståret 2000 var der ikke krav om udarbejdelse af kapitalforklaring, men fra og med indkomståret 2001 skal der igen udarbejdes en kapitalforklaring.

Hovedaktionærer

Kravet om kapitalforklaring blev tilbage i 1997 udvidet til også at omfatte hovedaktionærer, der ikke i forvejen er bogførings- eller regnskabspligtige.

Kapitalforklaringen anvendes som led i ligningsarbejdet til kontrol af sammenhængen mellem skatteyderens indkomst og privatforbrug.

En hovedaktionær er en person, der enten alene eller sammen med forældre, bedsteforældre, børn, svigerbørn, børnebørn og deres ægtefæller, plejebørn med videre, eller et selskab ejer mindst 25% af selskabskapitalen i et selskab eller råder over mere end 50% af stemmeværdien i et selskab. Det afgørende er altså ikke, om man selv har en eller mange aktier, men hvor mange aktier familien har tilsammen.

Personkredsen

Kapitalforklaringen skal omfatte den ægtefælle, skatteyderen levede sammen med ved udgangen af det pågældende indkomstår.

Kapitalforklaringen skal omfatte såvel den private som den erhvervsmæssige del af skatteyderens økonomi.

Hjemmeboende børn kan indarbejde deres oplysninger i forældrenes fælles kapitalforklaring. Udeboende børn skal selv aflevere en kapitalforklaring.

Indhold

Kapitalforklaringen skal som minimum inde holde:

  • Størrelsen af formuen ved indkomstårets begyndelse
  • Arten af formuen ved indkomstårets begyndelse - i hovedposter
  • Størrelsen og arten af ændringer i formuen i årets løb - i hovedposter
  • Størrelsen og arten af formuen ved årets udgang - i hovedposter

Væsentlige økonomiske aftaler

Udover kapitalforklaringen er der for hovedaktionærer pligt til at give oplysninger om væsentlige økonomiske aftaler indgået i årets løb mellem hovedaktionæren og selskabet.

Ved væsentlige økonomiske aftaler forstås eksempelvis:

  • Ansættelseskontrakter
  • Lejekontrakter og forpagtningsaftaler
  • Leasingkontrakter
  • Aftaler om fri bil, fri bolig med mere stillet til rådighed af selskabet eller lignende
  • Aftaler angående køb og salg af fast ejendom og driftsmidler
  • Låneaftaler

Oplysningerne skal som minimum omfatte tidspunktet for aftalens indgåelse, art og hovedindhold, herunder aftalens genstand og økonomiske omfang.

Oplysningskravet omfatter alene aftaler, som er indgået i det pågældende indkomstår. Vedrørende tidligere indgåede aftaler skal der senere gives oplysning herom i indkomstår, hvor aftalen ændres.

Tvangsbøder

Hvis ikke kapitalforklaringen og de øvrige krævede oplysninger afleveres inden udløbet af fristen for aflevering af selvangivelsen, kan myndighederne pålægge tvangsbøder, indtil oplysningerne bliver indsendt.