Kursgevinster og -tab

11-09-2009

Vi opsummerer reglerne på området

Beskatningen af kursgevinster og kurstab er i langt de fleste tilfælde en forholdsvis ukompliceret sag.

Reglerne var i mange år styret af den gamle Statsskattelov, suppleret af Ligningsloven. De gik kort sagt ud på, at der kun var skattepligt i tilfælde af næring eller spekulation.

Finansielle kontrakter blev dengang beskattet på lige fod med væddemål og spil. Siden 1991 har disse været omfattet af kursgevinstloven.

Den første kursgevinstlov fra 1985 er et kludetæppe af særregler og indviklede ikrafttrædelsesbestemmelser. Med den ”nye” lov fra 1997 er der skabt en klar systematik, og den er nem at slå op i. Men når man kommer ned i detaljerne eller bliver omfattet af en undtagelses- eller ikrafttrædelsesbestemmelse, er det fortsat en meget kompliceret lov.

”Forårspakken 2.0” indeholder også ændringer til denne lov, og vi har derfor valgt at foretage en kort gennemgang af hovedreglerne i denne artikel.

Hovedregler

Fremover er hovedreglen for selskaber, at kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld er skattepligtige, og at gevinster og tab på fordringer skal opgøres efter lagerprincippet.

Fremover er hovedreglen for personer, at kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i danske kroner er indkomsten uvedkommende, når de er ”blåstemplede” (det vil sige, at mindsterentekravet er opfyldt på udstedelsestidspunktet). Gevinster og tab i udenlandsk valuta er skattepligtige efter realisationsprincippet.

I og med at låneomkostninger indgår i opgørelsen af kursværdien af gæld, betyder dette, at der er skattemæssigt fradrag for låneomkostninger på lån i fremmed valuta. Låneomkostninger på lån i danske kroner er kun fradragsberettigede, når løbetiden er mindre end 2 år. I 2009 kan personer for sidste gang vælge lagerprincippet. Valget er bindende for de efterfølgende år.

Som udgangspunkt gælder loven for alle pengefordringer, det vil sige, når der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld, også de udsving, der følger af indeksregulering eller valutakursændringer. Den skattemæssige behandling af gevinst eller tab er således ikke afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.

Lovens regler om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter gælder for både personer og selskaber. Bortset fra tab på aktiesalgsretter er beskatning af gevinst og tab symmetrisk og opgøres efter lagerprincippet. Der er dog mulighed for at søge om tilladelse til beskatning efter realisationsprincippet. Personer kan ikke modregne nettotab i andre indkomstarter.

Kursgevinstlovens regler omfatter alle typer af finansielle kontrakter, der kan defineres som terminskontrakter, aftaler om køberetter og aftaler om salgsretter. Beskatningen af finansielle kontrakter bygger på separationsprincippet. Dette indebærer, at den finansielle kontrakt og det underliggende aktiv beskattes hver for sig, uanset formålet med aftalen, for eksempel risikoafdækning, investering eller arbitrage.

Undtagelser

Loven indeholder undtagelser fra beskatningen for gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avancer ved salg af næringsejendomme samt gevinst og tab på præmieobligationer. Endvidere gælder særlige undtagelser i relation til førstegangsafståelser af visse ejerlejligheder samt personers gevinst og tab på konvertible obligationer.

Herudover er en række specifikke ”gevinster” og ”tab” undtaget fra loven, eksempelvis kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer samt aftaler om køb og salg af aktier.

Gældsordninger

Gældseftergivelser har et særligt afsnit i loven. Som udgangspunkt er gældseftergivelser skattepligtige, idet man reelt opnår en økonomisk gevinst.

Opnår et selskab en ordning med sine kreditorer, og opfylder ordningen ikke kravet om at være en generel ordning, skal selskabet medregne gevinst på gælden i sin indkomstopgørelse, med mindre kreditor er et koncernforbundet selskab, der ikke har mulighed for fradrag for tab på fordringen.

Gevinst på gæld, der opnås som følge af tvangsakkord eller en aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord), skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, forudsat at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Tilsvarende gælder for gevinst på gæld som følge af en gældssanering. Det er underordnet, om den gæld, der eftergives eller saneres, er gæld i danske kroner eller i fremmed valuta.

I det omfang en akkordordning med videre er skattefri, bliver debitors uudnyttede skattemæssige underskud nedsat med den gevinst, som debitor opnår på gælden.

Der skelnes mellem selskaber og personer, idet en singulær eftergivelse for et selskab medfører indkomstskat, mens en samlet ordning indebærer, at uudnyttede skattemæssige underskud bliver nedsat. For personer er en singulær eftergivelse derimod ikke skattepligtig, mens en samlet ordning vil medføre en reduktion af et uudnyttet skattemæssigt underskud.

Begrebet ”en samlet ordning” forudsætter, at de deltagende kreditorer repræsenterer mindst 50 % af den samlede usikrede gæld, at alle væsentlige kreditorer deltager, samt at den samlede ordning indebærer, at der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler.

Da Kursgevinstloven af 1997 blev vedtaget, var skatteministerens erklærede mål at samle og forenkle reglerne for beskatning af fordringer og gæld samt beskatning af finansielle kontrakter. Ud fra et teknisk synspunkt må missionen anses for at være lykkedes et stykke af vejen, idet lovens systematik er relativt klar. Med et blot overfladisk kendskab til kursgevinstlovens system er det således relativt nemt at finde ud af, hvilken bestemmelse man skal forholde sig til.

Problemerne opstår, når man skal anvende reglerne konkret og dermed finder ud af, at de i vid grad åbner mulighed for fortolkningsspørgsmål og tvivl. Kursgevinstloven er dog en af de love, hvor man kommer meget langt ved ganske enkelt at læse lovteksten samt holde sig for øje, at bortset fra individers gevinster på blåstemplede fordringer er gevinster altid skattepligtige, og tab kan fratrækkes.

De særlige regler, der gælder for opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld for realkreditinstitutter, er særdeles komplekse. De personer og selskaber, der ikke er omfattet af disse særlige regelsæt, kan så glæde sig over, at de trods alt slipper for de udfordringer, som denne særlige kategori af selskaber har i kursgevinstlovens system.