Ledelsespåtegning og ledelsesberetning

07-10-2002

Ændringer i forbindelse med årsregnskabsloven

Den nye årsregnskabslov trådte i kraft den 1. januar 2002.

Virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter den "gamle" årsregnskabslov, vil derfor i den nærmeste fremtid skulle forholde sig til de mange nyskabelser, som loven har medført.

Kravene til indholdet af såvel ledelsespåtegning som ledelsesberetning har undergået væsentlige ændringer.

Nærværende artikel behandler de væsentligste nyheder i disse to elementer af årsrapporten.

Ledelsespåtegning

Kravet om underskrift på årsrapporter er ikke nyt. Ledelsens underskrift på årsrapporten signalerer, at ledelsen har ansvaret for at udarbejde årsrapporten i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle andre krav i for eksempel vedtægter.

Hensigten med at indarbejde en ledelsespåtegning i årsrapporten har fra lovgivers side været at rette ledelsens opmærksomhed mod dette ansvar.

Samtidig hermed er ansvarsfordelingen i forhold til revisor også tydeliggjort, idet revisor som hidtil har ansvaret for revisionen.

Ledelsens ansvar for regnskabsaflæggelsen er således ikke ændret i forhold til tidligere.

Indholdet af ledelsespåtegningen kan eksempelvis udformes således:

"Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2002 for Selskab B A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse."

Hvis der medtages såkaldte supplerende beretninger i årsrapporten - eksempelvis miljørapporter og videnregnskaber - skal ledelsespåtegningen også indeholde omtale heraf.

Man kan undre sig over, at det retvisende billede af ledelsesberetningen ikke specifikt skal nævnes i ledelsespåtegningen.

Havde der i årsregnskabslovens bestemmelse om ledelsespåtegningen været en generel henvisning til det retvisende billede af alle årsrapportens elementer, ville lovgivers hensigt med bestemmelsen være kommet bedre til udtryk.

Ledelsesberetning

Den nye årsregnskabslov har på en række om råder betydet, at gamle, velkendte begreber har skiftet navn.

Den hidtidige "årsberetning" er således nu blevet til "ledelsesberetning".

Udover den terminologiske nyskabelse er der foretaget væsentlige ændringer omkring kravene til indholdet af ledelsesberetningen.

Som noget nyt er der fremover pligt til at udarbejde en ledelsesberetning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. Disse virksomheder kunne efter den tidligere årsregnskabslov undlade årsberetningen.

I figuren nedenfor er angivet de krav, der stilles til indholdet af ledelsesberetningen.

Figuren er opbygget således, at kravene er specificeret for de enkelte regnskabsklasser A, B og C. Det er ligeledes markeret, hvorvidt der er tale om helt nye krav.

Årsregnskabslovens krav til beskrivelse/omtale i ledelsesberetningen

B

C

D

Virksomhedens hovedaktiviteter
+
+
¤
Eventuel usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med beløbsangivelse
¤
¤
¤
Usædvanlige forhold, så vidt muligt med beløbsangivelse
¤
¤
¤
Udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold
¤
¤
¤
Betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning
¤
¤
¤
Forventet udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer
+
¤
Virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning
+
+
Særlige forretningsmæssige og finansielle risici
+
¤
Påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning heraf
+
+
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
¤
¤
Filialer i udlandet
¤
¤
Årets resultat sammenholdt med tidligere udmeldte forventninger
+
¤
Fem års hoved- og nøgletal
+
¤
Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv i andre danske aktieselskaber, bortset fra egne 100%-ejede datterselskaber
¤
Opfølgning på tidligere udmeldte fremtidsforventninger i årets løb
¤

 

¤ markerer krav til omtale

+ markerer, at der er tale om et nyt krav til omtale

--------

Børsnoterede virksomheder (klasse D) vil udover ovenstående krav også være omfattet af de krav, der fremgår af de danske regnskabsvejledninger.

 

Klasse B

Virksomheder i regnskabsklasse B, som hidtil frivilligt har udarbejdet årsberetning, vil ikke opleve større indholdsmæssige krav til fremtidige ledelsesberetninger.

Bortset fra kravet om beskrivelse af virksomhedens hovedaktivitet videreføres de hidtil gældende regler for klasse B-virksomheder.

I praksis har mange virksomheder også hidtil givet disse oplysninger. Der er dog meget stor forskel på omfanget og detaljeringsgraden heraf.

Det er ledelsens opgave at fastsætte detaljeringsniveauet for beskrivelsen af hovedaktiviteterne under hensyn til virksomhedens art og omfang.

Kravene til omtale af virksomhedens forventede udvikling samt eventuelle filialer i udlandet indgår ikke længere for regnskabsklasse B, men gælder alene for virksomheder i regnskabsklasse C og D.

En virksomhed kan altid vælge at følge reglerne fra en højere regnskabsklasse. Reglerne skal følges på en systematisk og konsekvent måde, men virksomheden skal dog ikke nødvendigvis følge hele det højere sæt af regler.

Hvis man eksempelvis vælger at følge kravene til ledelsesberetningen for regnskabsklasse C om omtale af forventninger til fremtiden, skal virksomheden også iagttage de tilknyttede krav om beskrivelse af væsentlige forudsætninger for forudsigelserne.

Dog skal virksomheden ikke nødvendigvis iagttage alle de øvrige krav til ledelsesberetningen for regnskabsklasse C.

Tilsvarende skal de hovedtal, der nævnes i årsregnskabsloven, gives, såfremt der udarbejdes en hovedtalsoversigt i ledelsesberetningen.

Hvis en virksomhed aflægger årsrapport efter reglerne i klasse B, men med tilvalg af enkelte regler i klasse C, skal det fremgå, at klasse B anvendes, ligesom de regler for klasse C, der yderligere anvendes, skal fremgå. Disse oplysninger placeres i forbindelse med omtale af anvendt regnskabspraksis.

Klasse C

For virksomheder i regnskabsklasse C skærpes kravene til ledelsesberetningen.

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der en række nye krav til indholdet, eksempelvis omtale af virksomhedens videnressourcer og miljøforhold.

Andre krav, der tidligere kun har omfattet børsnoterede og statslige selskaber, er gjort obligatoriske for virksomheder i klasse C.

Det er oplagt, at de nye bestemmelser vil øge kravene til virksomhedens egne styringsredskaber og registreringssystemer.

Registrering

Beskrivelsen af eksempelvis videnressourcer og miljøforhold kræver, at virksomhedens forretningsgange tilrettelægges, således at der sker en løbende registrering af de relevante taloplysninger og anden dokumentation.

Sammenhængen mellem intern styring og ekstern rapportering er således hele fundamentet for en mere omfattende ledelsesberetning.

Samtidig skal virksomhedens ledelse tage stilling til, hvorvidt oplysninger om eksempelvis miljøforhold skal gives i ledelsesberetningen, eller om der eventuelt også skal udarbejdes supplerende beretninger herom.

Nye placeringer

Hidtil har nedenstående oplysninger skullet gives i årsberetningen:

  • Oplysning om et aktieselskabs ejerforhold i form af angivelse af navne med videre på selskabsdeltagere med betydelige kapitalandele i selskabet
  • Oplysning om de faktiske omkostninger i året ved stiftelse og kapitalforhøjelse

Sådanne oplysninger skal fremover gives i noterne. Der er således tale om at give disse oplysninger en anden placering end tidligere.

Efter den tidligere årsregnskabslov kunne ledelsens forslag til resultatdisponering placeres enten i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen.

Valgmuligheden er nu fjernet, således at ledelsens forslag til resultatdisponering fremover altid skal gives i tilknytning til resultatopgørelsen.