Miljøforhold i årsrapporten

18-03-2003

For større virksomheder skal der nu informeres om miljøpåvirkninger samt foranstaltninger til reduktion heraf. Kravet er særlig relevant i miljøtunge virksomheder, men også i andre virksomheder, hvor miljøpåvirkningen er en væsentlig faktor ved driften af virksomheden.

Større virksomheder, der for første gang aflægger årsrapport efter den nye årsregnskabslov, er omfattet af et nyt krav til information i ledelsesberetningen omkring miljøforhold.

De omfattede virksomheder er virksomheder i regnskabsklasse C og D. Virksomheder i klasse C er eksempelvis aktie- og anpartsselskaber der overskrider to af størrelsesgrænserne nedenfor i to på hinanden følgende regnskabsår:

  • Nettoomsætning > 40 mio. kr.
  • Balancesum > 20 mio. kr.
  • Antal ansatte > 50

Virksomheder i klasse D er børsnoterede og statslige aktieselskaber.

Miljøforhold der skal omtales

Det fremgår af årsregnskabsloven, at ledelsesberetningen skal:

  • Beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø
  • Beskrive foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå

Eksternt miljø omfatter fysiske omgivelser såsom luft, vand, flora, fauna og ikke-fornybare ressourcer som mineraler og fossile brændstoffer. Uden for kravet til beskrivelse er for eksempel virksomhedens interne arbejdsmiljø. Antageligvis vil den generelle fokus på arbejdsmiljø medføre, at flere og flere virksomheder også vil omtale væsentlige forhold vedrørende arbejdsmiljøet. Af bemærkningerne til årsregnskabsloven fremgår det, at en sådan beskrivelse af det interne arbejdsmiljø skal kunne adskilles fra beskrivelsen af det eksterne miljø, således at regnskabslæser ikke er i tvivl om, hvad der vedrører det ene eller det andet.

Omtalen i ledelsesberetningen skal overordnet beskrive virksomhedens miljøpolitik og miljøledelse samt tilstedeværelsen af væsentlige miljøgodkendelser. Herunder kan beskrives den indvirkning, som disse forhold har for virksomhedens forventede udvikling.

Miljøinformationer i ledelsesberetningen skal tage udgangspunkt i det overordnede formål, nemlig at beskrive forhold, som har betydning for virksomhedens økonomiske drift.

Der skal med andre ord foretages en vurdering af, hvordan virksomhedens omsætning og resultat påvirkes af et miljøforhold eller en ændring heraf. Eksempler herpå kunne være:

  • Vil virksomhedens på grund af øget miljøhensyn kunne øge salget af et bestemt produkt eller til en bestemt kundegruppe?
  • Vil en ændret miljøpolitik i virksomheden påføre virksomheden øgede omkostninger?
  • Er miljøforhold så vigtige, at en ændring af lovgivningen eller virksomhedens miljøpræstation vil forhindre virksomheden i at vinde et offentligt udbud?
  • Kan en lovændring på miljøområdet true virksomhedens fortsatte drift?

 

Er det eksterne miljø ikke af betydning ved driften af virksomheden, kan beskrivelsen helt undlades.

Nedenfor er givet et eksempel på omtale af miljøforhold:

 

Miljøforhold

Der er i 2002 udarbejdet en samlet strategi for koncernens miljøarbejde.

Til styring af de miljømæssige forhold er der i denne forbindelse blevet udarbejdet en miljøpolitik med tilhørende målsætninger. Denne politik tager udgangspunkt i en miljømæssig forsvarlig driftsførelse og indgår som en naturlig del i koncernens målsætninger for produktkvalitet og produktionsforhold.

For fabrikken i Industriby påbegyndtes i denne forbindelse i 2001 miljøcertificering efter ISO 14000-standarden. Fabrikken i Industriby har i 2002 fået en ny miljøgodkendelse. For at opnå godkendelsen måtte der foretages investeringer i støjdæmpning for 0,5 mio. kr. Virksomheden kan gennemføre de planlagte aktiviteter inklusive en mindre ekspansion i de nærmeste år indenfor rammerne af den nuværende miljøgodkendelse.

Miljøregnskaber

Miljøtunge virksomheder er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om grønne regnskaber (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 594 af 5. juni 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab). Virksomhedens regnskabsklasse er ikke afgørende for, om den er omfattet af kravet om miljøregnskab.

Medens oplysningerne om miljøforhold i ledelsesberetningen er knyttet til den finansielle definition af virksomheden, er oplysninger om miljøforhold i det grønne regnskab knyttet til miljøgodkendelsen og dermed til produktionen.

Det grønne regnskab skal beskrive, hvordan de miljøtunge virksomheder påvirker miljøet ved at oplyse om de forurenende stoffer, der indgår i produktionsprocesserne og som udledes til omgivelserne eller udsendes fra virksomheden med dens produkter eller affald.

De grønne regnskaber beskriver ofte kun en del af virksomheden i årsregnskabslovens forstand, da en "listevirksomhed" som omhandlet i miljøbeskyttelsesloven, trods betegnelsen kun er en delmængde af den juridiske enhed. Derfor er de som udgangspunkt ikke knyttet til de finansielle regnskaber.

Supplerende beretninger

Årsregnskabsloven giver mulighed for, at virksomheder, der ønsker at informere mere detaljeret om bestemte emner, kan udbygge årsrapporten med supplerende beretninger. De skal dog være adskilt fra og placeret efter den lovpligtige del af årsrapporten.

Idet et grønt regnskab ofte kun beskriver en del af virksomheden, vil medtagelsen af dette som en supplerende beretning skulle overvejes nøje. Hvis der indarbejdes grønt regnskab i årsrapporten som supplerende beretning, skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af virksomheden der er omfattet og ikke omfattet af det grønne regnskab. Såfremt det grønne regnskab kun beskriver en meget lille del af virksomhedens samlede miljøbelastning, vil det efter omstændighederne kunne være en overtrædelse af kravene i lovens § 13 om fuldstændighed og neutralitet. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at udvide det lovpligtige grønne regnskab med frivillige oplysninger og data, så rapporteringen af miljøforhold afgrænses i overensstemmelse med årsrapporten..

Fremover forventes det, at mange virksomheder frivilligt vil supplere med miljørapporter, der omhandler virksomhedens miljøforhold i et bredere perspektiv end det grønne regnskab. Her vil det være hensigtsmæssigt, at rapporteringen knyttes til årsrapporten som en supplerende beretning. Virksomheden vil derved sende et signal til investorer og kreditorer om, at miljøforhold er integreret i driften og beslutningerne i virksomheden.

Vejledning fra miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har i 2003 udsendt en vejledning om grønne regnskaber.

Vejledningen har som målsætning at støtte de virksomheder, som skal udarbejde grønt regnskab. Herudover giver vejledningen også en række ideer og forslag til supplerende information, blandt andet med det formål at gøre det muligt at integrere regnskabet i årsrapporten som en supplerende beretning.