Ny årsregnskabslov

28-09-2001

En kort omtale af overgangsordninger i den nye årsregnskabslov samt en beskrivelse af de forberedelser virksomhederne står overfor.

 Lovforslaget til ny årsregnskabslov blev som ventet vedtaget uden væsentlige ændringer.

Med vedtagelsen af loven er der skabt basis for mere informative årsrapporter - den nye betegnelse for årsregnskaber med tilhørende beretninger. Samtidig hermed vil danske årsrapporter i større omfang end hidtil efterleve normer og krav i internationale regnskabsvejledninger og standarder.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002. Det betyder, at virksomheder med regnskabsår, der begynder på denne dato eller senere, skal aflægge årsrapport efter de nye bestemmelser. Virksomheder, hvis regnskabsår for eksempel løber fra den 1. oktober 2001 - 30. september 2002, skal således anvende den nuværende årsregnskabslovs bestemmelser på regnskabsaflæggelsen.

Imidlertid kan man frivilligt anvende lovens bestemmelser for regnskabsår, der begynder før 1. januar 2002. Dette skal blot ske systematisk og konsekvent og således, at årsrapporten i det mindste giver et retvisende billede på højde med det senest aflagte årsregnskab.

Overgangsregler

Loven indeholder en række overgangsbestemmelser, som skal gøre skiftet fra den gamle til den nye lov mindre byrdefuld for virksomhederne.

Når årsrapporten første gang aflægges efter den nye lov, vil der - alt efter hvilken regnskabsklasse virksomheden er placeret i - skulle foretages ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag. Indregningsmetoder fastlægger, hvilke aktiver og passiver, indtægter og omkostninger der skal medtages i årsregnskabet, og hvor de skal medtages. Målegrundlaget svarer principielt til det mere kendte begreb "værdiansættelse".

Eksempelvis vil finansielt leasede aktiver nu skulle indregnes i balancen til en opgjort kostpris og forpligtelsen overfor leasinggiver vil skulle indregnes som gæld.

Hovedreglen i den nye lov er, at ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, der følger af lovens implementering, skal betragtes som en ændring i anvendt regnskabspraksis. Det betyder, at regnskabet skal aflægges, som om de nye indregningsmetoder og målegrundlag altid havde været anvendt. Den samlede virkning af ændringerne skal indregnes direkte på egenkapitalen, og sammenligningstallene skal desuden tilpasses den nye praksis for de år, der er medtaget i resultatopgørelsen og balancen.

Undtagelserne fra denne hovedregel er følgende:

· Ændring af metoderne for indregning af immaterielle aktiver i form af goodwill, internt oparbejdede rettigheder og udviklingsprojekter kan ske således, at alene forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret, skal indregnes efter de nye regler.

· Ændring af metoderne for indregning af indirekte produktionsomkostninger (IPO'er) for et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv kan ske således, at IPO'er alene indregnes i kostprisen for aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.

· For perioder, der ligger før det regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere, kan virksomheden undlade at tilpasse sammenligningstal for de poster i årsrapporten, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag som følge af den nye lov.

· Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hjemmel til at fastsætte yderligere overgangsbestemmelser for at lette overgangen til de nye regler. Her tænkes især på at undgå, at virksomhederne unødigt skal genindregne aktiver og forpligtelser langt tilbage i tiden.

Virksomheder, der er underlagt eller frivilligt følger de danske regnskabsvejledninger, kan ikke benytte de nævnte undtagelsesbestemmelser.

Regnskabsklasse

I den nye årsregnskabslov er virksomhederne opdelt i fire regnskabsklasser. Små virksomheder skal følge en række generelle krav til regnskabsaflæggelse, medens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav.

Afgørende for, hvilken regnskabsklasse en virksomhed tilhører, er størrelsen af balancesum, nettoomsætning og antal ansatte. Virksomhederne skal i to på hinanden følgende regnskabsår overstige - henholdsvis ikke længere overstige - mindst to af disse størrelser, før der skiftes regnskabsklasse.

Idet loven ikke indeholder overgangsbestemmelser, der kan afgøre, hvilken regnskabsklasse en virksomhed tilhører, på det tidspunkt hvor loven træder i kraft, er grundlaget herfor årsregnskaberne før lovens ikrafttræden.

Det betyder eksempelvis, at en virksomhed, som i regnskabsårene 2001 og 2002 opfylder mindst to af de tre størrelseskriterier i regnskabsklasse B, vil være en B-virksomhed i 2002. Hvis virksomheden i regnskabsårene 2000 og 2001 opfylder kriterierne til en klasse C-virksomhed, vil den også være en C-virksomhed i 2002. Dette gælder uanset, at størrelseskriterierne i klasse B er opfyldt i 2002.

Loven indeholder overgangsbestemmelser for skift til højere regnskabsklasse. Afgørende for hvilke overgangsbestemmelser man kan anvende er, hvilken regnskabsklasse der skiftes til. Ved skift fra eksempelvis klasse B til klasse C omfatter overgangsbestemmelserne lempelige krav til indregning af IPO'er i aktiver og indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter. Endvidere vil der ikke være krav om tilpasning af sammenligningstal for forrige år.

Forberedelse til de nye krav

Der forestår en række overvejelser og beslutninger vedrørende overgangen til den nye årsregnskabslov.

Alle virksomheder, der er omfattet af loven, bør gennemgå en proces, hvorved det klarlægges, hvad de nye regler betyder for regnskabsaflæggelsen og de registreringssystemer og forretningsgange, der medvirker til regnskabsaflæggelsen.

Denne proces bør indeholde overvejelser, der går ud over "det absolutte minimum", hvilket blandt andet vil sige overvejelser om eksempelvis at anvende loven før den bliver obligatorisk og bruge den nye lov som løftestang for nye beslutninger omkring virksomhedens fremtidige regnskabsaflæggelse.

Ved vurderingen af effekten af den nye årsregnskabslov på virksomhedens regnskabsaflæggelse bør der være særligt fokus på følgende hovedområder:

· Ledelsesberetningen, herunder det nuværende registreringssystems evne til at frembringe krævede oplysninger.

· Indregningsmetoder og målegrundlag, herunder om virksomhedens nuværende regnskabspraksis skal ændres som følge af de nye krav.

· Noter, herunder vurdering af informationsbehov som følge af nye notekrav.

· Budgetter, herunder om de nye krav til indregning og måling skal indarbejdes i de førstkommende budgetter.

Virksomheder i regnskabsklasse C og D, det vil sige virksomheder, der overskrider følgende størrelsesgrænser:

· balancesum på 20 mio. kr.

· nettoomsætning på 40 mio. kr.

· gennemsnitligt antal ansatte på 50

står overfor de største udfordringer. For klasse B-virksomheder vil der imidlertid i mange tilfælde også være tale om ændringer, der kræver planlægning, med henblik på at lette overgangen.

Anbefalingen er, at der snarest muligt foretages en analyse af den effekt, den nye årsregnskabslov vil have på virksomhedens regnskabsaflæggelse.

Tidsfrister

Fremover skal virksomheder i klasse B og C indsende årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb.

De nye tidsfrister for indsendelse af årsrapporter træder først i kraft for de regnskabsår, der afsluttes i 2003.

Dog skal det bemærkes, at bestemmelsen om, at årsrapporter skal indsendes "uden ugrundet ophold" (hvilket formentlig vil sige 3-4 dage) efter generalforsamlingens godkendelse, er gældende for årsrapporter aflagt den 31. maj 2001 eller senere.