Om os

Kovsted & Skovgård servicerer et stigende antal kunder fra et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Vores målsætning er at omsætte regnskab og nøgletal til nye muligheder og potentialer, der sikrer, at vore kunder altid er på økonomisk forkant.

Hos Kovsted & Skovgård er vi nærværende og engagerede. Vi er rådgivere for vore kunder, og med forretningsmæssig forståelse tilbyder vi mere end blot en revision. Vi bestræber os på, at vore ydelser skal være værdiskabende for vore kunder.

Det er vigtigt at bruge tiden på det, man er god til. Det gør vi hos Kovsted & Skovgård. Vi holder et vågent øje med din økonomi, dine budgetter, dit bogholderi, din likviditet og meget mere. Vi stiller op til sparring, rådgivning og bistand, når din virksomhed skal udvikles, din strategi revurderes, eller når du afsøger nye muligheder. Kort sagt, vi er meget mere end revision.

Værdier – hos Kovsted & Skovgård er vi:

  • Nærværende
    • Hos Kovsted & Skovgård bekymrer vi os om vore kunder, virksomheden og hinanden
    • Vi har en ambition om til stadighed at være vor kunders nærmeste sparringspartner, hvilket stiller krav om at være til rådighed, straks der er brug for det
    • Vi arbejder ofte i teams, hvorfor det er vigtigt, at medarbejdere og partnere altid er der for hinanden
  • Troværdige
    • Hos Kovsted & Skovgård er vi såvel fagligt som menneskeligt redelige - vi er til at stole på
    • Det er afgørende for os, at såvel kunder som medarbejdere behandles med respekt og oplever, at vi gør hvad vi siger - og siger hvad vi gør
  • Udviklende
    • Hos Kovsted & Skovgård værdsætter vi at være proaktive og kunne bidrage til vore kunders udvikling
    • Dette kræver vedholdende faglig og personlig udvikling af alle i organisationen
  •  Forretningsorienterede
    • Hos Kovsted & Skovgård er vi forretningsorienterede og føler os forpligtede til at skabe netop de løsninger, som tjener vore kunder bedst
    • Endelig er det af stor betydning, at vor egen forretning drives lønsomt og med stor integritet, så det også fremadrettet er muligt at tiltrække og fastholde gode medarbejdere og partnere til gavn for vore kunder