Partnerselskaber

12-06-2009

En overset, men interessant selskabsform

Partnerselskaber er en selskabsform, der dækker over en hybrid mellem et aktieselskab og et kommanditselskab/interessentskab. Derfor kalder man det også et kommanditaktieselskab.

Selskabsformen er ikke særlig udbredt, selv om den i mange situationer vil være et godt alternativ til de mere traditionelle former for selskaber.

Partnerselskabets karakteristika

Grundliggende er et partnerselskab et kommanditselskab, der i en række henseender er
underlagt visse af reglerne i aktieselskabsloven. Et partnerselskab er karakteriseret ved, at der skal være mindst to selskabsdeltagere i selskabet.

Deltagerne - ”kommanditaktionærerne” - i et partnerselskab tegner kommanditaktier. Herudover skal der deltage mindst én komplementar i lighed med, hvad der kendes fra kommanditselskaber.

Komplementaren hæfter for partnerselskabets forpligtelser med hele sin formue. Såvel fysiske som juridiske personer kan indtræde som komplementar. Oftest indtræder et anpartsselskab med en kapital på 125.000 kr. i denne rolle.

Reglerne om beskyttelse af kapitalen, der kendes fra aktieselskaber, er også aktuelle for partnerselskaber. Det betyder, at kommanditaktionærer, der arbejder i selskabet, kan få udbetalt løn, og at der kan udloddes udbytte efter de samme regler, som kendes fra aktieselskaber.

En række af de selskabsretlige regler, der gælder for partnerselskaber, er ufravigelige. Det
gælder i særlig grad reglerne om kommanditaktionærernes indskud og den retlige beskyttelse af indskudskapitalen. Disse bestemmelser har til formål at beskytte selskabets kreditorer.

En væsentlig del af de regler, der gælder for partnerselskaber, er deklaratoriske og kan således fraviges ved aftale. Dette gælder samtlige regler, der regulerer forholdet mellem komplementaren og kommanditaktionærerne. Disse regler fastlægges i vedtægterne og skal offentliggøres. Et partnerselskabs vedtægter er således offentligt tilgængelige hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Efter dansk ret udgør et partnerselskab ikke et selvstændigt skattesubjekt. I skattemæssig henseende er selskabet således gennemsigtigt, hvilket har afgørende betydning, dels for selskabets egen skattemæssige stilling, dels for den skattemæssige behandling af selskabsdeltagerne.

Kommanditaktionærerne

Enhver fysisk eller juridisk person kan indtræde som kommanditaktionær. Komplementaren kan ikke indtræde som kommanditaktionær, men et selskab, der er kontrolleret af komplementaren, kan fungere som kommanditaktionær.

Der er ingen øvre grænse for antallet af kommanditaktionærer.

Et partnerselskab adskiller sig fra et almindeligt kommanditselskab ved, at kommanditaktionærernes indskud skal være fordelt på aktier. Kommanditaktionærerne
skal tegne indskudskapitalen i selskabet. Indskudskapitalen skal være fastsat til et bestemt beløb, der skal udgøre mindst 500.000 kr. eller et tilsvarende beløb i euro.
Indskudskapitalen skal være fordelt på én eller fl ere kommanditaktier, der hver lyder på et fast nominelt beløb, som fastsættes i samme valuta som indskudskapitalen.

Beskatning af deltagerne

Partnerselskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet er således ikke undergivet selskabsbeskatning, men i stedet beskattes kommanditaktionærerne og komplementaren af deres ideelle andel af resultatet. Beskatningen hos de enkelte deltagere sker i overensstemmelse med hver deltagers egen skattemæssige status. Udbytte fra partnerselskabet beskattes derfor ikke med udbytteskat.

Det løbende driftsoverskud/-underskud beskattes hos deltagerne på grundlag af den enkelte deltagers andel af driftsresultatet, der kan fordeles uafhængigt af ejerforholdene. Afskrivning på anlægsaktiver fordeles i forhold til ejerandelen. Kapitalgevinster i form af genvundne afskrivninger og avancer/tab på anlægsaktiver og gæld beskattes ligeledes i forhold til ejerandelen.

De deltagere i partnerselskabet, der er fysiske personer, kan anvende virksomhedsordningen og skal heri indregne det skattemæssige resultat fra partnerselskabet.

Som følge af at kommanditaktionærerne alene hæfter med den indskudte kapital, er adgangen til skattemæssigt fradrag for underskud begrænset.

Derfor kan der i princippet ikke opnås skattemæssige fradrag, der overstiger det tab, kommanditaktionæren kan blive påført. Til styring heraf føres en såkaldt ”fradragskonto” svarende til den, der kendes fra kommanditselskaber.

En kommanditaktionær, hvis fradragskonto for et givet indkomstår er negativ, kan ikke foretage skattemæssige af- og nedskrivninger på partnerselskabets aktiver, medmindre de svarer til den del af årets ikke hævede overskud, der overstiger fradragskontoens negative saldo.

Driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger kan uden tidsbegrænsning fremføres og fradrages inden for en positiv saldo på fradragskontoen i et senere år.

For de deltagere i et partnerselskab, der er fysiske personer, gælder en række begrænsninger i adgangen til at foretage fradrag for underskud fra partnerselskabet. Regelsættet herom betegnes i daglig tale ”Anpartsreglerne”.

Anpartsreglerne gælder blandt andet i følgende situationer:

  • Når antallet af deltagere i partnerselskabet er over 10, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
  • Udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den
    skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Ved afgørelsen
    anvendes en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som vejledende norm.

I disse situationer vil et overskud blive beskattet som kapitalindkomst, og virksomhedsordningen kan derfor ikke anvendes på andelen i partnerselskabet.

Optager partnerskabet en ny deltager, anses de hidtidige deltagere for at have afstået en ideel andel af aktiverne. En udvidelse af et partnerselskab med 4 deltagere (med hver 25 % ejerandel) til 5 deltagere (med hver 20 % ejerandel) via en kapitalforhøjelse betyder, at hver
deltager har afstået 1/5 af deres hidtidige ejerandel.

Såfremt en ny deltager indtræder ved, at en af de hidtidige deltagere afstår en ejerandel direkte til den nyindtrædende (altså uden kapitalforhøjelse), udløses der ikke skattemæssige konsekvenser hos de øvrige deltagere.

Er der derimod tale om, at partnerselskabet først udløser den udtrædende og derefter sælger til den indtrædende, opstår der såvel køb som salg af ideelle andele hos samtlige partnerselskabets deltagere.

Beskatningen af ideelle andele ved deltageres ind- og udtræden nødvendiggør, at det i forbindelse med overdragelse af kommanditaktier og komplementarandele bliver aftalt, hvorledes overdragelsessummen er fordelt på partnerselskabets aktiver og passiver. Sælgeren og køberen har ved salg af afskrivningsberettigede aktiver pligt til at aftale en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der indgår i overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer,
goodwill og andre immaterielle rettigheder.

Regnskabsregler

Partnerselskaber afl ægger årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser. Årsrapporten revideres efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber. Den indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er offentligt tilgængelig.

Fordele ved partnerselskabet

Partnerselskabet bør tages med hver gangetablering af et aktieselskab eller et kommanditselskab overvejes.

De situationer, hvor partnerselskabet bør vælges frem for aktieselskabet, er karakteriseret ved, at ét af følgende forhold tillægges betydelig vægt:

  • Beskatning hos deltagerne
  • Én eller flere deltagere kan være komplementar med heraf følgende rettigheder og pligter

De situationer, hvor partnerselskabet bør vælges frem for kommanditselskabet, er karakteriseret ved, at ét af følgende forhold tillægges betydelig vægt:

  • Partnerselskabets lovmæssige regulering i aktieselskabsloven
  • Kommanditselskabets mindre gode image

De fleste nystartede virksomheder er kendetegnet ved, at de første regnskabsår med en vis sandsynlighed vil være underskudsgivende og medføre en negativ skattepligtig indkomst.

Samtidig kan der være et behov for at begrænse den driftsmæssige risiko. Virksomhedens bankforbindelse vil normalt kræve personlig kaution fra ejeren, men der kan være ønske om at undgå personlig hæftelse over for vareleverandører, offentlige gældsforpligtelser og lønmodtagerkrav.

I en sådan situation er partnerselskabet et godt alternativ til de ”traditionelle” selskabsformer. Selskabskonstruktionen kan opbygges med et anpartsselskab på 125.000 kr., der påtager sig at være komplementar i partnerselskabet. Kommanditaktiekapitalen på 500.000 kr. tegnes af virksomhedsdeltagerne personligt.

Underskud i partnerselskabet kan fratrækkes i deltagernes eller deres ægtefælles personlige indkomst. Renteudgifter på et eventuelt lån optaget for at kunne tegne kommanditaktierne indgår i virksomhedsordningen sammen med overskud/underskud fra partnerselskabet. Der sikres således fuld fradragsværdi for lånets renteudgifter. Samtidig sikrer partnerselskabsformen, at hæftelsen er begrænset til den tegnede kommanditaktiekapital.

Den beskrevne model er ligeledes velegnet for en iværksætter, der har supplerende lønindkomst ved siden af driften af virksomheden. Partnerselskabet sikrer, at underskuddet i opstartsperioden skattemæssigt kan modregnes i lønindkomsten.

Ofte ses situationer, hvor ejerkredsen bag en virksomhed kan opdeles i aktive deltagere og deltagere, der er passive investorer. De aktive deltagere ønsker her at opnå særlige økonomiske rettigheder og forvaltningsmæssige beføjelser, der overstiger, hvad der kan indgå i rammerne for aktionærer i aktieselskaber.

I et partnerselskab kan disse rettigheder og beføjelser opnås ved, at de pågældende deltager i et partnerselskab som komplementarer. I vedtægterne fastlægges de ønskede rettigheder og beføjelser. Herved giver partnerselskabet mulighed for etableringen af nogle rammer, der giver et øget incitament til, at for eksempel iværksættere søger ekstern kapital.

Virksomhedens omverden og de passive investorer ser normalt gerne, at de aktive deltagere i virksomheden hæfter personligt og ubegrænset som komplementarer. Modsat ønsker de passive investorer at begrænse deres hæftelse og kan derfor hensigtsmæssigt deltage som kommanditaktionærer.

Der kan være situationer, hvor passive investorer indskyder kapital i en virksomhed, der giver underskud, men hvor der forventes indtjeningpå længere sigt. Dette kan især være tilfældet i forbindelse med virksomheder, hvor der arbejdes med udviklingsprojekter. De passive investorer er indstillet på, at der konstateres underskud i starten, og de er ligeledes indstillet på, at der kan være en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden må afvikles. Her giver partnerselskabet mulighed for, at investorerne får fradrag for tabene i de første år og det endelige tab, såfremt selskabet må lukke. Tabet skal dog holdes inden for hæftelsen.

Særregler

Som hovedregel kan et partnerselskab drive enhver form for lovlig erhvervsvirksomhed i Danmark. I henhold til de næringsretlige regler kan visse typer af erhvervsaktivitet imidlertid kun udøves inden for rammerne af bestemte selskabsformer. Disse regler udelukker eksempelvis partnerselskabsformen for virksomheder inden for ejendomsformidling, erhvervsmæssigt fiskeri og landbrugsvirksomhed ligesom advokat-, læge- og tandlægevirksomhed ikke kan drives som partnerselskab.