Pensionsordninger

27-12-2004

Det er nødvendigt og fordelagtigt at foretage pensionsopsparing - artiklen gennemgår nogle problemstillinger på pensionsområdet

Pensionsopsparing er en individuel sag. Nogle foretrækker at spare så meget op, at der er råd til en næsten uændret livsstil efter pensioneringen. Andre skærer ned på forbruget ved pensioneringen og flytter måske til et mindre og billigere hus.

Skattereglerne giver et vigtig incitament til at indbetale på pensionsordninger. Specielt, hvis man får fuldt fradrag i topskatten af pensionsindbetalingerne og kun beskattes med mellemskat af udbetalingerne.

Hvis man imidlertid et kort øjeblik ser bort fra skattereglerne, skal de samlede indbetalinger i den erhvervsaktive periode svare til de ønskede udbetalinger under pensioneringen.

Eller lidt forenklet: Hvis man ønsker at få 10.000 kr. udbetalt om måneden i 20 år, må man også indbetale næsten 10.000 kr. om måneden i tilsvarende 20 år. Kun næsten, fordi afkastet efter skat i pensionsordningen set over en længere årrække som regel er højere end inflationen.

Arbejdsgiveradministrerede ordninger

Skattelovgivningen om pensionsopsparing er meget detaljeret og må nødvendigvis beskrive både de nugældende pensionsordninger og de forhenværende, herunder detaljerede og specifikke regler for pensionsordninger oprettet i henholdsvis forsikringsselskaber og banker.

For arbejdsgiveradministrerede ordninger er der nogle væsentlige forskelle i forhold til pensionsordninger tegnet i privat regi.

Der gælder en såkaldt bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling til en medarbejders pensionsordning. Medarbejderen skal ikke selvangive fradrag for pensionsindbetalinger. I stedet sker fradraget indirekte ved, at arbejdsgiveren fratrækker pensionsindbetalingen før indberetning af A-indkomst. Pensionsindbetalinger reducerer også grundlaget for AM-bidrag.

Pensionsselskabet (forsikringsselskab eller pengeinstitut) skal betale AM-bidrag af de indbetalte beløb. Derudover skal pensionsselskabet indberette eventuelle beløb, der indbetales til en kapitalpension. Sådanne beløb tillægges grundlaget for beregning af topskat.

Der er i ordningens oprettelsesår en særlig mulighed for at få konverteret allerede udbetalt beløb til pension inden årets udgang. Medarbejderen indbetaler et beløb efter skat, og via lønsedlen sker der en rettelse i det allerede indberettede beløb, således at skatten er med til at finansiere pensionsindbetalingen. Det kræver, at medarbejderens løn hos den pågældende arbejdsgiver er stor nok til at rumme pensionsindbetalingen.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke benytte bortseelsesretten for indbetalinger på deres pensionsordninger, selv om de benytter virksomhedsordningen. De er ikke "arbejdsgivere" i relation til sig selv, da virksomhedsordningen ikke er en selvstændig juridisk person, men en skatteberegningsmodel. Selvstændigt erhvervsdrivende

må derfor fratrække pensionsindbetalinger på normal vis.

Fra 2004 er der kommet mere fleksible muligheder for selvstændigt erhvervsdrivende, idet de nu kan indbetale og fradrage op til 30% af virksomhedens løbende skattemæssige resultat.

Lån til opsparing?

Lanceringen af afdragsfrie lån har medført en øget interesse for lånefinansierede indskud på pensionsordninger.

Ideen er, at man optager et afdragsfrit lån med sikkerhed i den faste ejendom. Lånet anvendes til indskud på eksempelvis en ratepension. I den afdragsfrie periode (for eksempel 10 år) får man en skattebesparelse, som overstiger ydelsen på lånet.

Når pensionen til sin tid bliver udbetalt, skulle de løbende udbetalinger efter skat gerne overstige ydelserne efter skat på lånet.

Rentabiliteten af en lånefinansieret opsparing afhænger i høj grad af personens øvrige indkomster, herunder størrelsen af både kapitalindkomst og personlig indkomst før og efter pensioneringen. Lånet til opsparing kan kun anbefales i følgende situationer:

  1. Positiv nettokapitalindkomst i opsparingsperioden.
  2. Indkomsten er over grænsen for topskat i opsparingsperioden, men under grænsen for topskat ved pensioneringen. For eksempel hvis man overvejende har tegnet kapitalpensioner, mens det var fordelagtigt.
  3. Lånerenten er mindre end den garanterede rente fra pengeinstitutterne.
  4. Det kan forudses, at man får positiv nettokapitalindkomst ved pensioneringen. For eksempel som følge af forrentningen af store engangsudbetalinger fra kapitalpensioner.

I alle andre tilfælde er det tvivlsomt, om lånefinansierede indskud på pensionsordninger kan betale sig. Det kræver i hvert fald grundige overvejelser og beregninger.

Ophørspension

Fra 2001 blev der åbnet mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende - herunder hovedaktionærer - kan indskyde ekstraordinært store beløb på pensionsordninger i forbindelse med afståelse af deres erhvervsvirksomhed.

Betingelserne herfor er følgende:

  1. Pensionsordningen skal oprettes efter salg af egen eller ægtefælles virksomhed eller hovedaktionærselskab.
  2. Salget må tidligst ske efter det fyldte 55. år.
  3. Den pågældende person - eller en afdød ægtefælle - skal have drevet virksomhed i personligt regi eller via et hovedaktionærselskab i mindst 10 år forud for det år, hvori pensionsordningen oprettes.
  4. Virksomheden må ikke i overvejende grad have bestået af finansiel virksomhed, udlejning af fast ejendom eller leasingvirksomhed. Bortforpagtning af landbrugsejendomme med videre anses ikke for at være udlejning af fast ejendom. Virksomheden anses for at drive finansiel virksomhed, hvis mindst 50% af indtægterne eller 50% af aktiverne er finansielle.
  5. Pensionsordningen skal være en livrente eller en ratepension.
  6. Der kan højst indbetales et beløb svarende til den skattepligtige avance, der konstateres ved salget, og højst 2.201.800 kr. i 2004 og 2.249.800 kr. i 2005.
  7. Indbetalingen skal ske senest 10 år efter virksomhedens salg. Fradraget fås i den personlige indkomst i indbetalingsåret. Man kan dog vælge at få fradraget i aktieindkomsten. Hvis indbetalingerne sker senest ved selvangivelsesfristen (normalt den 1. juli i året efter salget), kan fradraget fås allerede i salgsåret.
  8. Udbetalingen af en ratepension kan tidligst ske 5 år efter oprettelsen.