Personalegoder

10-12-2002

Markante forskelle på beskatningen af personalegoder, alt efter om man er lønmodtager eller erhvervsdrivende

Vi har tidligere bragt en artikel om personalegoder til lønmodtagere her på hjemmesiden. Selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer bliver også beskattet af personalegoder. Beskatningen er dog ikke altid den, der gælder ved beskatning af øvrige lønmodtagere. Når der er forskel, er der stort set altid tale om negativ særbehandling af selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer.

Telefonudgifter

Selvstændige erhvervsdrivende kan for eksempel komme ud for, at den private andel af telefonregningen bliver større end de maksimalt 3.000 kr. pr. år, som lønmodtagere beskattes af, når de har fri telefon.

Når telefonen er placeret uden for arbejdsstedet, skal der således betales skat af et minimumsbeløb for samtaler på 2.388 kr. pr. år inklusive moms, og der skal betales skat af abonnementsudgiften. Er der flere abonnementer uden for virksomheden, beskattes de alle. Det gælder også de forholdsvis dyre teleabonnementer ISDN og ADSL, som mange anvender.

Sundhedsudgifter

På området for firmabetalte sundhedsudgifter er der tale om forskelsbehandling, idet lønmodtageren ikke skal betale skat af arbejdsgiverbetalte behandlinger, der er lægefagligt begrundede.

I hovedtræk går reglerne ud på, at der er skattefrihed under den betingelse, at der foreligger en lægefaglig begrundelse og en henvisning til behandling ved sygdom, ulykke eller psykisk lidelse.

Er der tale om alkoholbehandling, er det dog tilstrækkeligt med en lægeerklæring. I forbindelse med kiropraktorbehandlinger er det tilstrækkeligt med en erklæring fra en autoriseret kiropraktor. Arbejdsbetingede, forebyggende sundhedsydelser er skattefri under visse betingelser.

I forbindelse med finanslovsforslaget forventes det, at der fra 2003 skal være fradrag for selvstændige erhvervsdrivendes - herunder hovedaktionærers - sundhedsbehandlinger på tilsvarende betingelser, der gælder for lønmodtagere. Medarbejdende ægtefæller er også omfattet af forslaget.

Personbiler

På bilområdet er der også forskel på beskatningen. En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen og har en blandet benyttet bil, kan fordele de faktiske udgifter efter et skøn over kørslens omfang. Det er uden betydning, om bilen er købt for virksomhedens eller private midler.

Man kan også vælge at købe bilen for private midler og belaste firmaet for erhvervsmæssig kørsel ved at gange det faktiske kørselsomfang med statens takster for kørsel i egen bil i firmaets tjeneste - for 2002 2,84 kr. pr. kilometer for de første 20.000 kilometer pr. år og 1,58 kr. pr. kilometer herudover.

Denne metode kan også anvendes af personer, der har valgt virksomhedsskatteordningens regler. Disse personer kan vælge at fordele bilens udgifter efter et af skattevæsenet godkendt skøn over kørslens omfang, men bilen skal betales af "private" midler.

Hvis man har valgt at betale bilen med firmaets midler, bliver man omfattet af reglerne om fri bil. Fortryder man dette, kan man overføre bilen og en eventuel tilhørende finansiering til det private regnskab, men konsekvensen er, at nettobeløbet bliver bogført som en hævning og derfor medfører endelig beskatning.

Mange har efterhånden valgt at drive virksomhed i ApS eller A/S. Har man fri bil, bliver man beskattet af værdien af fri bil, uanset om man anvender bilen eller ej.

Det er tilstrækkeligt, at man har bilen til rådighed. Beskatningen kan kun undgås, hvis man kan løfte bevisbyrden for, at bilen ikke anvendes privat. Dette kan ske i form af et kørselsregnskab udfyldt efter gældende regler.

Fra og med 2002 gælder dokumentationskravet ikke, når der er tale om varebiler på gule plader, og virksomheden har fået refunderet momsen på varebilen.

Hovedaktionærer kan vælge at købe bilen selv og herefter modtage kørselsgodtgørelse efter statens takster på baggrund af et kørselsregnskab. Hovedaktionærerne kan således ikke vælge at fordele udgifterne efter et skøn.

Anskaffelsestidspunkt for fri bil

Netop i denne tid tænker mange på at skifte firmabilen ud. Det skyldes blandt andet reglen om "det 4. kalenderår".

Som bekendt udgør værdien af fri bil 25% af de første 300.000 kr. og 20% af resten, dog minimum 25% af 160.000 kr. For "nye" biler gælder det, at beregningsgrundlaget er nybilprisen.

I det 4. kalenderår, hvor man ejer bilen, nedsættes beregningsgrundlaget med 25%. De første 300.000 kr. beskattes dog stadig med 25%.

Hvis bilen købes sidst på året, vil den restende del af kalenderåret blive betragtet som det første år, og der går derfor i realiteten kun godt 2 år, før beregningsgrundlaget nedsættes med 25%.

"Brugte" biler

Når der er gået 3 år (3 x 365 dage) efter første indregistrering, betragtes bilen som "brugt". Køber man i stedet en "brugt" bil, er beskatningsgrundlaget 25% af de første 300.000 kr. af anskaffelsesværdien og 20% af resten - dog mindst 25% af 160.000 kr.

Før 28. marts 2000 gjaldt der andre regler. Er bilen anskaffet forud for denne dato, kan man stadig vælge de gamle regler for 2002. For 2003 gælder der kun ét regelsæt.

Har man anskaffet en meget dyr bil, der siden er faldet væsentligt (mere end 25%) i værdi, og som nu er "brugt", fordi den er mere end 3 år gammel, kan det overvejes at sælge den og købe en brugt bil magen til.

Herved kan man få beregningsgrundlaget reduceret til værdien - frem for 25% af nybilprisen.

Fri bolig

Et af de frynsegoder, der beskattes mest forskelligt, er en bolig.

Beskatningen afhænger af, hvorvidt man er medarbejder - med eller uden bopælspligt/fraflytningspligt - hovedaktionær eller familiemedlem.

I 2000 blev reglerne for beskatning af hovedaktionærers fri bolig skærpet. Den skattemæssige værdi udgør i 2002 6% af værdien op til 3.040.000 kr. og 8% af resten.

Der er en række valgmuligheder for beregningsgrundlaget, men for nyanskaffede huse er det den højeste værdi af ejendomsværdien eller anskaffelsessummen.

På grund af skattestoppet sker der ikke nogen regulering efterhånden som ejendomsvurderingen stiger. Boliger i udlandet fastsættes efter et skøn.

Hovedaktionærer skal i modsætning til det øvrige personale betale AM- og SP-bidrag af værdien af boligen.

Selvom det i mange tilfælde synes at være en god ide at lade selskabet købe huset, blandt andet fordi de opsparede midler i selskabet kan anvendes til finansieringen, bør det overvejes nøje.

En af de væsentligste fordele ved selv at eje huset er, at man som privatperson ikke betaler skat af en eventuel fortjeneste, hvis man er omfattet af den såkaldte parcelhusregel.

Reglerne gælder ikke ejendomme med bopælspligt, for eksempel landbrugsejendomme.

I disse tilfælde er beskatningsgrundlaget den markedsleje, der kan opnås gennem udleje af boligen.

<//td><//table>