Personalegoder

03-10-2002

En gennemgang af reglerne

Personalegoder er goder, som hverken kan anses som en del af kontantlønnen eller som naturalieydelser. Disse skal i princippet beskattes, men der er indført en bagatelgrænse på 4.600 kr.

Den samlede værdi af en række personalegoder er gjort skattefri, hvis den samlede værdi af goderne fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger denne grænse.

Den ansatte skal selv holde regnskab med bagatelgrænsen.

Derudover er privat brug af PC og P-plads, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, gjort helt skattefri, hvis disse er stillet til rådighed til brug i forbindelse med arbejdet. Der er også skattefrihed for alkoholafvænning.

Direktører

Der gælder særlige regler for direktører og andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der modtager personalegoder i form af fri helårsbolig, fri sommerbolig eller fri lystbåd.

For hovedaktionærer kan der være tale om maskeret udlodning.

Flytteudgifter

Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen. Eventuel, modtaget flyttegodtgørelse skal medregnes i den personlige indkomst. Følgende udgifter kan fratrækkes:

  • Flytning af bohave
  • Rejseudgifter for husstanden
  • Udgifter til nødvendige installationer
  • Huslejetab

Udgifter til advokat-og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages.

Hvis arbejdsgiveren godtgør de ovennævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst, og disse påvirker derfor ikke skatteberegningen.

Den ansatte kan dog herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på 3.000 - 6.000 kr., afhængigt af bohavet og husstandens størrelse.

Personalelån

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens renteomkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Mindsterenten vil som hovedregel svare til markedsvilkårene.

Eksempel på personalelån

Årets rentebetaling
1.000 kr.
Lånerente inklusive provision
1%
Mindsterente 1.halvår 2002
4%
Fordel

(4%-1%)

3%
Fordel herefter
3.000 kr.


Der er oplysningspligt, men ikke med beløbsangivelse. Der er fradrag for det tilsvarende, fikserede rentebeløb (renteudgift/kapitalindkomst).

Oplysningspligt

Som potentiel modtager af personalegoder bør man overveje såvel positive som negative konsekvenser ved at få disse goder.

For det første er en række goder ikke længere skattefri, hvis ikke alle medarbejdere får dem tilbudt.

For det andet er det i mange tilfælde den ansattes ansvar at selvangive personalegodet.

For det tredje er det den ansatte, der skal betale skatteregningen, hvis ikke alt er gået efter bogen.

Hvis der ikke er selvangivet korrekt, risikerer man at skatteregningen suppleres med et bødeforlæg.

Myndighederne vil i første omgang rette henvendelse til lønmodtageren, hvis der er spørgsmål i relation til de selvangivne goder. Uanset om lønmodtageren har været i god eller ond tro, vil myndighedernes krav blive rettet mod denne.

Kun hvis lønmodtageren ikke kan eller ikke vil betale skatten, vil myndighederne "gå efter" virksomheden, men i sidste ende bliver det alligevel en sag mellem virksomheden og den ansatte.

Fordelen ved selv at have oplysningspligten er, at man har kontrollen med, hvad der selvangives, og dermed i sidste ende, hvorledes beskatningen af personalegoderne bliver.

Fri telefon

Et godt eksempel er "fri telefon", som i flere år blev opgivet af arbejdsgiveren til en skattemæssig værdi af 3.000 kr. Denne ordning har uden tvivl medført, at mange lønmodtagere har snydt sig selv.

Hvis man således har andre udgifter til telefon i hjemmet - eksempelvis en teenager med en mobiltelefon - kan udgifterne til mobiltelefonen modregnes i den skattemæssige værdi på 3.000 kr., som herved vil blive reduceret.

Eneste krav er,at man kan dokumentere forbruget, der ligger ud over den fri telefon. Så det gælder om at gemme alle boner og regninger.

Beskatningen af personalegoder betyder også, at det ikke er alt, man blot skal tage imod med tak. Man bliver nemlig beskattet, hvad enten man udnytter tilbuddet eller ej, hvis man først har sagt ja.

Har man for eksempel sagt ja til et fitness-abonnement, som man ikke bruger, kommer man alligevel til at betale for skatteværdien heraf.

Man bør derfor overveje de skattemæssige konsekvenser, inden man siger ja tak til virksomhedens personalegoder.

Bagatelgrænsen

Bagatelgrænsen på 4.600 kr. giver ofte anledning til misforståelser. Det kan være problematisk at definere, hvilke goder der falder ind under bagatelgrænsen.

Herudover kan det nok give problemer, at man selv skal holde øje med, at grænsen ikke overskrides.

Konsekvensen af at overskride grænsen er, at der skal betales skat af hele beløbet.

Mange tror, at hvis man blot holder en række udgifter under 4.600 kr., så er det skattefrit, men så let er det ikke. Reelt kan relativt få udgiftstyper komme ind under bagatelgrænsen.

Sådanne udgifter - eksempelvis til kreditkort, aviser eller arbejdstøj - skal herudover være erhvervsmæssigt begrundet for arbejdsgiveren.

I modsat fald står lønmodtageren efterfølgende tilbage med hele skatteregningen.

Told- og Skattestyrelsen arbejder på at få personalegoder ind på styrelsens hjemmeside som et selvstændigt punkt, så skatteborgerne så at sige selv kan tjekke om pengene passer.

Det er hensigten, at skatteborgerne skal kunne gå ind under deres A- og B-indkomster på www.toldskat.dk og kontrollere, hvor stor en del af indkomsten,der stammer fra personalegoder.

Eksempler

Frynsegoder, der er B-indkomst, kan eksempelvis være:

Aviser og tidsskrifter (hvor anvendelsen kun er privat), almindelig beklædning, bonuspoint, firmabørnehave, fri jagt, fri kost og logi (hovedregel), fri skolegang, gaver i form af naturalier, private kontingenter, kørekort, lån af løsøre til privat benyttelse, medarbejderaktier, personalerabatter (hvis købspris er under arbejdsgivers kostpris), præmier og gevinster, private receptioner, private firmarejser, sundhedsudgifter uden relevans til arbejdet samt syge- og ulykkesforsikring med dækning over 500.000 kr.