Restskat

13-12-2001

for indkomståret 2001

 

31. december 2001

Mandag den 31. december 2001 er sidste frist for frivillig indbetaling af restskat vedrørende indkomståret 2001 over 40.000 kr. for at undgå restskattetillægget på 2%.

Husk at pengeinstitutter, posthuse mv. lukker tidligt den 31. december, og at kommuner samt Told- og Skatteregioner helt har lukket..

De personer, der har benyttet virksomhedsordningen for indkomståret 2000, skal være opmærksom på, at der for indkomståret 2001 kan være tale om en dobbelt hævning vedrørende restskat, hvis virksomhederne benyttede sidste års særlige udsættelse med betalingsfristen til 2. januar 2001 (på grund af, at den 31. december 2000 var en søndag).

15. marts 2002

Indtil den 15. marts 2002 kan der betales den del af restskatten, der overstiger 40.000 kr., uden betaling af restskattetillægget på 7%. Der skal dog betales et tillæg på 2% af restskat større end 40.000 kr., der betales efter indkomstårets udløb, det vil sige indbetalinger af restskat efter den 31. december 2001.

1. juli 2002

Indtil den 1. juli 2002 kan der betales restskat op til 40.000 kr. uden betaling af restskattetillægget på 7%.

Et godt råd

Restskat indtil 40.000 kr.: Vent med indbetaling til 1. juli 2002.

Restskat over 40.000 kr.: Indbetal inden 31. december 2001 og i hvert fald inden 15. marts 2002.