Revisorassistent med erfaring søges

Hos Kovsted & Skovgård får vi stadig flere og flere opgaver, og derfor søger vi:

Erfaren revisorassistent med tiltrædelse snarest.

Du har mindst 3 års erfaring fra et revisionskontor. Du kan arbejde selvstændigt og har stor lyst til at udvikle dig som revisor. Du er fleksibel og pålidelig, og tør tage ansvar. Du er desuden udadvendt og proaktiv i forhold til både kunder og kolleger. Opgaverne spænder bredt fra revision og regnskabsudarbejdelse til budgettering, opstart af bogholderi, It og mange andre spændende rådgivningsopgaver. Vi aftaler i fællesskab hvilket af vore tre afde­lingskontorer ansættelsen skal finde sted.


Vi tilbyder:

En unik mulighed for at give din karriereudvikling et spark ind i fremtiden. Du bliver ansat i et moderne statsautoriseret revisionsfirma, der sætter faglig kvalitet og forretningsmæssig vækst i højsædet. Vi sætter en ære i at yde vore kunder værdiskabende revision samt dybdegående rådgivning i øjenhøjde med kunden.

Vores dynamiske kollegateam har et højt fagligt niveau, men en uhøjtidelig omgangstone. Du får gode personaleforhold, en fleksibel lønpakke samt økonomisk og faglig støtte til videreuddannelse.

Ønsker du at vide mere om jobbet som revisorassistent, er du velkommen til at kontakte René Ferrer Ruiz på tlf. 70 22 09 99.

Skriftlig ansøgning bedes sendt på mail: rfr@kovsted.dk

Tiltrædelse sker efter aftale.
 

Alle henvendelser behandles fortroligt.