Skat ved rekonstruktion

30-01-2002

Artiklen beskriver nogle alternative modeller for rekonstruktion

Allerede før terrorangrebet i USA den 11. september 2001 var verdensøkonomien på vej ind i en lavkonjunktur. Terrorangrebet forstærkede lavkonjunkturen og eksperter mener nu, at der er fare for en egentlig recession. Danmark vil tilsyneladende undgå en recession, men der er samtidig tegn på et øget antal skrantende virksomheder, hvis overlevelse vil afhænge af en rekonstruktion, hvor virksomhedens gæld reduceres eller hvor der indskydes ny kapital.

Nedenfor beskrives nogle alternative modeller for rekonstruktion, men ikke konsekvenserne af en konkurs.

Gode råd

  • For at sikre sig bedst muligt mod økonomisk krise bør virksomheder løbende følge markedet og virksomhedens placering heri. Dette sker bl.a. gennem planlægning og opfølgning på udviklingen i virksomhedens økonomiske nøgletal.
  • Et stærkt økonomisk fundament, herunder en tilstrækkelig konsolidering i gode år, er ofte afgørende for virksomhedens overlevelsesmuligheder i dårlige år.
  • Tidsfaktoren er uhyre vigtig. Forhandlinger med banker, kreditorer og rådgivere tager tid.
  • Skattemæssigt vil det være gunstigt at gennemføre en rekonstruktion på et tidspunkt, hvor virksomheden endnu ikke er insolvent. Undtagelserne hertil er tvangsakkord og frivillig akkord som en samlet ordning.

Rekonstruktionens faser

En succesrig rekonstruktion kan opdeles i følgende faser:

Erkendelsen

Det er væsentligt, at problemerne erkendes så tidligt som muligt, selv om det i den tidlige fase kan være svært at skelne en midlertidig nedgang fra en permanent. Virksomhedens udvikling bør følges i tæt kontakt med de økonomiske rådgivere, herunder revisor og advokat.

Muligheder

Den næste fase er at undersøge de konkrete muligheder for at gennemføre en rekonstruktion. Tidshorisonten samt ikke mindst de skattemæssige konsekvenser er afgørende faktorer for valg af løsningsmodel.

Problemstillingerne er sjældent ens i to virksomheder og det er derfor vigtigt, at opgaven løses ud fra en konkret vurdering af den enkelte situation. Nedenstående modeller skal blot opfattes som en del af de værktøjer, der er til rådighed. Ofte er det nødvendigt at benytte en kombination af modellerne.

Følgende modeller vil blive behandlet:

  • Gældseftergivelse / akkord.
  • Konvertering af gæld til aktie- eller anpartskapital.
  • Kontant kapitalforhøjelse og indfrielse af gæld.

Personer

Gældseftergivelse / akkord

En gevinst ved nedskrivning eller frigørelse af gæld er normalt skattefri for personer, medmindre gælden nedskrives til et beløb, der er lavere end værdien for kreditor på tidspunktet for nedskrivningen. Det er uden betydning, om der er tale om en enkeltstående (singulær) gældseftergivelse eller om en samlet ordning, herunder frivillig akkord eller tvangsakkord.

Hvis der er tale om en samlet ordning, skal nedskrivningen reducere det skattemæssige underskud, hvorimod en singulær ordning ikke påvirker det skattemæssige underskud.

Følgende forhold er centrale for vurderingen af de skattemæssige konsekvenser:

  1. Hvornår er en akkordordning en samlet ordning?
  2. Hvornår foreligger der en aftale om en gældseftergivelse / akkord?
  3. Hvornår medfører en nedskrivning, at fordringen nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for nedskrivningen?


Samlet ordning

En tvangsakkord er pr. definition en samlet ordning i skattemæssig henseende, medens en frivillig akkord kan være enten en samlet ordning eller en singulær ordning i skattemæssig henseende.

Efter praksis anses en akkordordning, hvor mere end 50% af de usikrede kreditorer er omfattet, for en samlet ordning.

Tidspunkt for akkord

Fastlæggelsen af tidspunktet svarer som hovedregel til datoen for aftalens underskrivelse.

Tidspunktet er vigtigt, fordi de skatteretlige virkninger - som hovedregel - indtræder ved aftalens indgåelse.

Værdi for kreditor

Ved bedømmelse af fordringens værdi for kreditor må man vurdere, hvor stor en del af fordringen kreditor har udsigt til at kunne inddrive i forbindelse med en tvangsinddrivelse.

Hvis der umiddelbart inden gældseftergivelsen har været forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan fordringen som udgangspunkt anses for at være værdiløs.

Tilsvarende gælder ved insolvenserklæring fra debitor ved fogedretten.

En samlet ordning, herunder fra en eller flere af hovedkreditorerne, vil normalt medføre en nedskrivning til fordringens reelle værdi.

En akkord, som medfører, at debitor efter nedskrivningen har en positiv formue, betyder ikke nødvendigvis, at fordringen er nedskrevet til en for lav værdi. Kreditor kan meget vel have accepteret nedskrivningen ud fra en forretningsmæssig begrundelse. Herunder hensyntagen til en nødvendig driftskapital i debitors virksomhed for at sikre det fremtidige forretningsforhold.

De skattemæssige konsekvenser skal naturligvis vurderes ud fra en samlet bedømmelse, herunder debitors økonomiske muligheder for at betale sin gæld.

Følgende elementer skal også indgå i vurderingen:

  • Debitors ubehæftede aktiver.
  • Debitors indkomstforhold.
  • Debitors løbende økonomiske forpligtelser.
  • Debitors privatforbrug.
  • Debitors eventuelle forsørgerforpligtelser.


Særlige forhold

Gæld i udenlandsk valuta
Ved gæld i udenlandsk valuta er personer - som hovedregel - skattepligtige af nettogevinster, som for indkomståret overstiger 1.000 kr.

Omkostninger ved akkord
Omkostninger ved en akkord mv. kan være fradragsberettigede som driftsomkostninger. Afgørende for fradragsretten er, om omkostningerne kan karakteriseres som driftsomkostninger, der afholdes for at sikre virksomhedens fortsatte drift. Dette gælder også udgifter til revisor og advokat m.fl.

Renter
Gæld, som er omfattet af en akkord mv., opgøres inklusive renter.

Som hovedregel gives der fradrag for renter på gæld efter forfaldsprincippet, hvis debitor er solvent. Ved debitors insolvens er fradragstidspunktet lig betalingstidspunktet.

Fradragsretten for påløbne renter på gæld, der nedsættes som følge af en gældseftergivelse, er undergivet visse begrænsninger.

Påløbne renter på tidspunktet for gældseftergivelsen fradrages med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen.

Hvis renterne allerede er fratrukket inden gældseftergivelsen, reduceres fradraget ikke, hvis de fratrukne renter udgør et mindre beløb end restgælden efter gældsnedsættelsen.

Selskaber

Selskaber er som hovedregel skattepligtige af gevinst på gæld.

Gevinst på gæld forekommer i situationer, hvor gælden indfries mv. til en lavere værdi end pari.

Gældseftergivelse ved akkord

Samlet ordning
Ved en samlet ordning er gevinst på gæld kun skattepligtig, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktetfor gældseftergivelsen.

I stedet vil nedskrivningen medføre begrænsning i eventuelle skattemæssige underskud fremført fra tidligere år.

Singulær ordning
Ved en singulær ordning er selskaber skattepligtige af gevinst på gæld.

Når der sker beskatning, kan der ikke samtidig ske underskudsbegrænsning.

Koncernforbundne selskaber
Koncernforbundne selskaber er i denne sammenhæng defineret som selskaber, foreninger og fonde mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50% af aktierne eller råder over mere end 50% af stemmeretten i hvert selskab.

I forbindelse med en akkord er gevinst på gæld til et koncernforbundet selskab skattefri, hvis kreditorselskabet ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Dette gælder kun, hvis gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på akkordtidspunktet.

Fra hovedreglen om, at der ikke kan fratrækkes tab på tilgodehavender hos koncernforbundne selskaber, gælder der en vigtig undtagelse. Nemlig, hvis kreditorselskabet har erhvervet fordringen som et skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver eller for tjenesteydelser samt

  • hvis kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller
  • hvis fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatningen.

Der gælder endvidere særlige undtagelser for rentefordringer uden for sambeskatning samt for næringsdrivende med køb og salg af fordringer og næringsdrivende med finansieringsvirksomhed, når koncernforbindelsen er midlertidig og et led i afvikling af udlån og medvirken til omstrukturering.

I disse situationer vil debitorselskabet være skattepligtig af gevinst på gæld.

Dette gælder både ved en samlet ordning og ved en singulær ordning, da kreditorselskabet har fradrag for kurstabet.

Reglerne omfatter gevinst på gæld i både danske og udenlandske selskaber.

Gæld i udenlandsk valuta behandles som gæld i danske kroner. Dog skal der opgøres en fordringsgevinst og en valutakursgevinst eller et valutakurstab.

Valutakursgevinster og -tab er ikke omfattet af reglerne for andre kursgevinster og -tab i koncernsammenhæng.

Kapitalforhøjelse ved gældskonvertering

En kapitalforhøjelse er ikke skattepligtig, selv om den sker til favørkurs.

En kapitalforhøjelse kan dog indirekte medføre skattepligt/underskudsbegrænsning, hvis den sker i forbindelse med en gældskonvertering.

Ved en gældskonvertering til aktie- eller anpartskapital forstås den situation, hvor en kreditor anvender sin fordring på et selskab til at tegne aktier eller anparter i selskabet.

Singulær ordning
Hvis gældskonverteringen sker som en singulær ordning, er en gevinst skattepligtig.

Beregningsgrundlaget for en gevinst er gældens værdi på stiftelsestidspunktet sammenholdt med fordringens værdi på gældskonverteringstidspunktet.

Samlet ordning
Det har gennem en årrække været antaget, at en gevinst ved en gældskonvertering var skattefri, hvis den skete som et led i en samlet ordning. Til gengæld skulle der ske underskudsbegrænsning.

Skatteministeriet gennemførte imidlertid en praksisændring i februar 2000 med virkning for gældskonverteringer til aktie- eller anpartskapital foretaget efter den 10. marts 2000.

Praksisændringen indebærer, at også gældskonverteringer som led i en samlet ordning er skattepligtige. Den skattepligtige gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi på optagelsestidspunktet og på konverteringstidspunktet. Til gengæld sker der ikke underskudsbegrænsning.

Ændringen har kun praktisk betydning, hvis den skattepligtige gevinst ikke kan rummes i det insolvente selskabs skattemæssigt fremførte underskud. Eksempelvis, hvis selskabets underskud har været anvendt i sambeskattede selskabers overskud.

Koncernforbundne selskaber
Gevinst på koncernintern gæld som følge af gældskonvertering er ikke skattepligtig og medfører ikke underskudsbegrænsning, hvis kreditorselskabet ikke har fradrag for tabet.

Reglerne gælder gevinst på gæld til både danske og udenlandske selskaber.

Kontant kapitalforhøjelse med samtidig indfrielse af gæld

Som nævnt er en kapitalforhøjelse ikke skattepligtig, selv om den eventuelt sker til overkurs.

Som et alternativ til en gældskonvertering i et insolvent selskab kan en kreditor opnå den samme økonomiske realitet ved en kontant udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen for derefter at anvende de tilførte likvider til en indfrielse af fordringen.

Samlet ordning
En kontant kapitalforhøjelse efterfulgt af en tilbagebetaling af gæld til nærtstående behandles skattemæssigt som en gældskonvertering, hvis tilbagebetalingen foretages i forbindelse med kapitalforhøjelsen. Det medfører, at det insolvente selskab mister et skattemæssigt underskud svarende til det beløb, som gælden anses for nedsat med. Altså

forskellen mellem kursværdien af gælden på optagelsestidspunktet og kursværdien af gælden på tidspunktet før kapitalforhøjelsen.

I modsætning til en gældskonvertering konstateres der ikke en skattepligtig kursgevinst ved denne type rekonstruktion (gælden tilbagebetales til kurs pari), hvilket betyder, at det insolvente selskab stilles bedre ved denne ordning, hvis selskabet ikke har et skattemæssigt underskud.

Det insolvente selskab får som nævnt kun reduceret skattemæssige underskud, hvis tilbagebetalingen foretages i forbindelse med kapitalforhøjelsen.

Det interessante spørgsmål er, hvor lang tid der skal gå mellem en kontant kapitalforhøjelse og indfrielse af gælden for at undgå beskatning.

Myndighederne har ikke givet svar på dette spørgsmål, men det må antages, at tidsforløbet skal være så langt, at indskuddet reelt har været undergivet en økonomisk risiko. Vort bud er mindst et år og mindst til næste ordinære generalforsamling.

Singulær ordning
For singulære ordninger sker der ikke beskatning og heller ikke underskudsbegrænsning ved denne type rekonstruktion.

Koncernforbundne selskaber
Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber er normalt også i denne situation fritaget for beskatning, hvis kreditorselskabet ikke har fradrag. Der sker heller ikke begrænsning af underskuddet, hvis det koncernforbundne selskab ikke har fradrag.

Reglerne omfatter gevinst på gæld til både danske og udenlandske selskaber.

Renter
Ligesom for personer kan der i forbindelse med en gældsnedsættelse ske begrænsning af fradragsretten for renter, som indgår i den reducerede gæld.

Konklusion

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af rekonstruktionsmuligheder, afhænger de skattemæssige konsekvenser af valget af model. Da reglerne samtidig er overordentlig komplicerede og af stor rækkevidde, er det essentielt, at der gribes tidligt ind og at virksomhedens rådgivere involveres i sagen på et tidligt tidspunkt.

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax