Skattefri rejsegodtgørelse

10-03-2005

Reglerne er grundlæggende ret enkle, men i praksis opstår der ofte tvivl om, hvorvidt der er tale om en rejse, der berettiger til skattefri rejsegodtgørelse

Arbejdsgivere kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse til medarbejdere, der er på rejse. Det er en betingelse, at rejsen er forbundet med overnatning og har en varighed på mindst 24 timer.

Satserne for skattefri rejsegodtgørelse opdeles i henholdsvis kostsatsen på 408 kr. (2005) og logisatsen på 175 kr. (2005).

Reglerne er grundlæggende ret enkle, men i praksis opstår der tit tvivl om,hvorvidt der er tale om en rejse, der berettiger til skattefri godtgørelse. I artiklen beskrives rejsebegrebet - dvs. hvad der skal forstås ved en rejse - og de senest offentliggjorte afgørelser på området.

Gode råd

  • Hvis det overhovedet er muligt at nå hjem og få sin nattesøvn, skal man ikke regne med, at rejsereglerne er opfyldt.
  • Økonomisk set er det bedre at få skattefri kørselsgodtgørelse for de første 60 arbejdsdage eller befordringsfradrag end at få underkendt, at man er på rejse.
  • Gem arbejdssedler mv. som dokumentation for den daglige arbejdstid.

Rejsebegrebet

En medarbejder er på rejse:

  • Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender medarbejderen til et andet sted end hans sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl - de såkaldte tjenesterejser.
  • Når medarbejderen på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

 De såkaldte tjenesterejser giver normalt ikke anledning til tvivl. Ved tjenesterejser skal der foretages en konkret bedømmelse af medarbejderens samlede arbejdsvilkår på det midlertidige arbejdssted,herunder arbejdsgiverens instruktioner til medarbejderen. Et typisk eksempel på en tjenesterejse er en lærer, der er på lejrskole med en klasse, hvor det kræves, at læreren overnatter på lejrskolen. Her er afstanden mellem lejrskolen og den private bopæl uden betydning.

Diskussionen med skattemyndighederne opstår ved de øvrige rejser, hvor det gælder, at det skal være arbejdet og afstanden til det midlertidige arbejdssted, der nødvendiggør overnatning ude, og ikke at medarbejderen af den ene eller den anden grund finder det behageligt at overnatte ude.

Det vurderes bl.a., om medarbejderen ved hjælp af et eller flere almindelige transportmidler kan tilbagelægge strækningen mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted inden for et tidsrum, der muliggør overnatning på bopælen.

I vurderingen indgår også arbejdsgiverens instruktioner til medarbejderen, f.eks. tilkaldevagt og lange eller skiftende arbejdstider. Endvidere kan arbejdsmarkedslovgivningen have betydning, herunder hviletidsbestemmelser.

Det er ikke tilstrækkeligt for rejsebetragtningen, at det er besværligt, langt, upraktisk eller dyrt at tage hjem hver dag. Dette illustreres også af nedenstående to afgørelser.

Rørlægger uden bil til rådighed

En rørlægger arbejdede på et midlertidigt arbejdssted med nedlægning af varmerør mellem to byer. Rørlæggeren boede selv i en tredje by, og afstanden til begge de byer, hvor arbejdet fandt sted, udgjorde ca.60 km. Rørlæggeren havde boet i en campingvogn, og der var fremlagt kvitteringer fra campingpladsen.

Efter arbejdsgiverens pålæg begyndte arbejdet kl. 6.00 om morgenen for at mindske trafikale gener i de smalle bygader. Det var ikke muligt at nå fra bopælen til arbejdspladsen med offentlige transportmidler før ca. kl. 7.00. Familien havde kun én bil, som ægtefællen skulle bruge.

Landsretten fandt,at selv om der i et vist omfang havde været tale om overarbejde, nødvendiggjorde arbejdets karakter og arbejdstiden ikke overnatning i nærheden af arbejdsstedet. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at rørlæggeren ikke havde haft mulighed for at overnatte på bopælen på grund af afstanden mellem bopælen og

det midlertidige arbejdssted. Det forhold, at rørlæggeren af private årsager valgte at overnatte i en campingvogn ved arbejdsstedet, var uden betydning. De udbetalte rejsegodtgørelser var derfor skattepligtige.

Landsretten fandt dermed, at det ikke var afstanden, der nødvendiggjorde overnatning uden for hjemmet, men i stedet private grunde, hvilket formentlig var, at familien havde valgt kun at have én bil, og at denne skulle benyttes af ægtefællen.

Dommen er anket til Højesteret.

Major på overarbejde 100 km fra hjemmet

I denne landsskatteretssag var der tale om en major, der var beordret til midlertidig tjeneste som lærer på Hærens Officersskole. Afstanden mellem

bopælen og skolen var 94 km.

Den normale arbejdstid var fra kl. 7.30 til kl. 15.30. Ifølge en udtalelse fra Hærens Officersskole havde majoren i lange perioder haft en arbejdstid på 60 timer om ugen. Rejsetiden tur-retur var oplyst til at vare 3 timer.

Landsskatterettens afgørelse var:

"Efter det oplyste om afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted samt efter det oplyste i sagen om klagerens arbejdsforhold, er det ikke godtgjort, at overnatning ved det midlertidige tjenestested er nødvendiggjort af arbejdet, og ikke har været et udslag af et privat valg".

Heller ikke i denne sag kunne hverken afstanden eller arbejdets karakter begrunde udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Rejsebegrebet var ikke opfyldt.

Verserende landsretssager

Der verserer for tiden sager for Landsretten, hvor Landsskatteretten har godkendt, at rejsebegrebet var opfyldt, men hvor Skatteministeriet efterfølgende har valgt at indbringe sagerne for Landsretten.

I en af sagerne er der tale om en person, der arbejdede på metroprojektet. Afstanden mellem bopæl og arbejdsplads udgjorde knap 100 km. Det fremgik af en erklæring fra arbejdsgiveren, at personen havde været beskæftiget 11 timer pr. dag på projektet. Overnatning var sket i en campingvogn på den camp, der var opført i forbindelse med

projektet. Personen havde ikke selv en bil, og efter det oplyste om arbejdstidens længde mv. var det ikke muligt at anvende offentlige transportmidler.

Et retsmedlem (retsformanden) fandt, at afstanden mellem bopæl og arbejdsplads ikke udelukkede overnatning på bopælen, bl.a. fordi den enkelte arbejdsdags længde ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Men to retsmedlemmer fandt, at personen ikke havde haft mulighed for at overnatte på bopælen under hensyntagen til afstanden og den daglige arbejdstid.

 


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revitax