Skattefrie sundhedsbehandlinger

22-10-2002

Flere situationer med skattefrihed, men der stilles fortsat betingelser

Folketinget vedtog den 17. maj 2002 at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger.

Skattefriheden er betinget af, at der foreligger en lægefaglig begrundelse og henvisning for behandlingen, når der er tale om sygdom, ulykke eller psykiske lidelser. Dette er dog ikke nødvendigt, når der er tale om alkoholafvænning, hvor det er tilstrækkeligt, at der foreligger en lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. En erklæring fra en autoriseret kiropraktor kan erstatte lægehenvisningen i forbindelse med kiropraktorbehandlinger.

Idet der er tale om skattefrihed for behandlinger, vil der fortsat være skattepligt efter de almindelige regler for beskatning af frynsegoder, når arbejdsgiveren afholder den ansattes private sundhedsudgifter som eksempelvis forebyggende behandlinger hos en massør eller lignende. Til gengæld er der skattefrihed for de udgifter, arbejdsgiveren afholder for at forebygge arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Som eksempler på sådanne udgifter kan fremhæves udgifter til arbejdsskadeforsikring, BST (bedriftssundhedstjeneste), fysioterapeutisk rådgivning om korrekte arbejdsstillinger samt akupunkturbehandling eller zoneterapi.

Loven udvider således området for skattefrihed til mere private sygdomsforløb, men det er et absolut krav, at der er tale om en behandling og at den er lægefagligt begrundet. Rent kosmetiske behandlinger falder således ikke ind under skattefriheden. Psykologbehandlinger kræver autorisation for at være omfattet af skattefriheden. Betalingsformen er ikke afgørende og arbejdsgiveren kan vælge at tegne en forsikring eller at betale direkte til behandleren. Der er dog også skattefrihed af rentebesparelsen, hvis arbejdsgiveren vælger at låne medarbejderen penge rentefrit til dækning af udgifterne til behandling. Skattefriheden omfatter alene forsikringsordninger, der begrænser sig til de ydelser, der er fastsat i loven.

Det ligger i sagens natur, at arbejdsgiveren har fradrag for de faktiske afholdte udgifter.

Personalepolitik

Det er vigtigt at bemærke, at udgifterne skal afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at "virksomhedens medarbejdere" er bredt defineret og skattefriheden omfatter således også konsulenter og revisorer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager en (honorar)ydelse. Også personer valgt til medlem af råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser er omfattet af skattefriheden. Der kan foretages indskrænkninger i personkredsen på grund af anciennitet eller antal arbejdstimer.

Til gengæld er der ikke skattefrihed for sygdomsbehandling m.m. af fagforeningsmedlemmer eller medlemmer af en pensionskasse eller lignende, hvor foreningen eller pensionskassen betaler behandlinger. Disse kan dog fortsat modtage skattefri alkoholafvænning.

Da det kan være problematisk at have en generel vedtagelse i et firma om, at man dækker personalets udgifter til alkoholafvænning, har man valgt at fjerne dette krav. Alkoholafvænningsudgiften kan derfor dækkes individuelt, uden at modtageren mister skattefriheden. Dette har virkning fra 1. juni 2002.

Den øvrige del af lovændringen har virkning fra 1. januar 2002. Personer, der har modtaget behandlinger i perioden 1. januar - 17. maj 2002 i den tro, at de var skattepligtige, har derfor ekstra grund til at glæde sig.