Skatteindgreb

18-06-2007

CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde

Folketinget har vedtaget lovforslag L 213 om CFC-beskatning og kapitalfonde mv.

Det betyder markante ændringer i den danske aktionær- og selskabsbeskatning.

Selskabsskattesatsen

Danmark sætter nu skatteprocenten ned fra 28 til 25 for virksomhedsindkomst i virksomhedsskatteordningen og for selskabers indkomst. Begge dele har allerede virkning for 2007. Selskaber, der afslutter deres indkomstår den 1. april 2007 eller senere, kan således se frem til en skattebesparelse på 3 procentpoint.

Begrænsning af selskabers fradrag for renter

Folketinget har samtidig vedtaget nye regler for selskabers fradragsret for nettofinansieringsudgifter.

Stramningen vedrørende beskatningen af finansieringsudgifter finder sted i det omfang, nettofinansieringsudgifterne overstiger 20 mio. kr. Fradragsbegrænsningen sker i form af en omberegning af nettofinansieringsudgifterne.

For selskaber, hvis nettorenteudgifter overstiger 20 mio. kr., lægges der således et loft over fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en standardforrentning (pt. 6,5 %) af den skattemæssige værdi af aktiverne. For finansieringsudgifter herudover vil fradragsværdien bortfalde.

Endvidere kan den skattepligtige indkomst for de berørte virksomheder målt før nettofinansieringsudgifter ikke nedbringes med mere end 80 % som følge af nettofinansieringsudgifter

For at foretage en vurdering af, om man er omfattet af reglerne, er det nødvendigt at kende det grundlag, som anvendes ved beregningen/vurderingen.

Nettofinansieringsudgifter skal opgøres som summen af:

  • Skattepligtige renteindtægter (dog ikke fra varedebitorer og provisioner).
  • Fradragsberettigede renteudgifter (dog ikke fra varekreditorer).
  • Fradragsberettigede provisioner og lignende.
  • Skattepligtige kursgevinster og kurstab af fordringer og gæld, samt finansielle kontrakter. Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, er dog ikke omfattet.
  • En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger beregnet efter reglerne i de internationale regnskabsstandarder.
  • Skattepligtige aktieavancer, fradragsberettiget aktietab og skattepligtige udbytter.

Til aktiverne henregner man ikke selskabets beholdning af aktier, der ikke er indkøbt med næring for øje. Heller ikke finansielle fordringer og finansielle kontrakter tælles med. Finansielt leasede aktiver og fremførselsberettigede underskud skal til gengæld medregnes efter et særdeles kompliceret regelsæt. Datterselskaber medregnes dog. Aktier i udenlandske ikke sambeskattede datterselskaber medregnes dog kun med 20 % af anskaffelsessummen efter en særlig beregningsmetode.

Renteloftet skal beregnes på grundlag af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ved indkomstårets udløb. Ved opgørelsen anvendes den skattemæssige værdi med fradrag af årets afskrivninger. Dette gælder også for bygninger og installationer.

Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen. Udgifter til forbedringer af aktiver anses for at være en del af anskaffelsessummen.

Fremførelsesberettiget underskud forhøjer beregningsgrundlaget. Der medregnes de underskud som ville være fradragsberettiget uden fradragsbeskæring efter det nye regelsæt.

Finansielt leasede aktiver modregnes af leasingtageren til den regnskabsmæssige værdi - dog den skattemæssige værdi i sambeskatningsforhold. Der indgår ikke nogen aktivværdi hos leasinggiveren.

Finansieringsudgifterne opgøres på sambeskatningsniveau. For at sikre, at selskaber, der bliver ramt af reglerne, ikke reducerer deres nettofinansieringsudgift ved at etablere finansiel leasing vedrørende deres driftsaktiver, skal de fremover medregne en beregnet lånerente af leasingaktiver, baseret på en stipuleret rente af den rente, der ville være gældende for et lån i tilfælde af et køb af de pågældende aktiver.

Reglerne er meget detaljerede, og indeholder et element af skøn, der vil udløse en ikke ubetydelig arbejdsindsats i forbindelse med såvel udarbejdelsen som ligningen af selvangivelsen for de berørte selskaber.

De gældende regler for tynd kapitalisering fortsætter uændret. Da disse får forrang for de nye fradragsbegrænsningsregler, skal effekten af de nye regler vurderes efter, at der er foretaget beskæring af rentefradraget efter reglerne om tynd kapitalisering. Kort fortalt går disse regler ud på, at der i visse tilfælde sker beskæring af rentefradrag vedrørende koncernintern gæld eller gæld, hvor der er afgivet hæftelsestilsagn eller er stillet sikkerhed af et koncernselskab. 

Ændrede afskrivningsregler for bygninger og andre aktiver med lang levetid

Afskrivningsreglerne på aktiver med særlig lang levetid, som eksempelvis rullende jernbanemateriel, boreplatforme, skibe, fly, vandindvindingsanlæg, spildevandsanlæg og minikraftvarmeanlæg over 1 MW (undtagen vindmøller), strammes i form af en reduktion af afskrivningssatsen fra 25 % til 15 %. Nedsættelsen sker over en 10 årig periode med 2 % point hvert andet år begyndende i 2007, så satsen i 2008 og 2009 bliver 23 %.

Infrastrukturanlæg i form af rørledninger og andre transmissionsanlæg til brug for radio-, data- og telekommunikation, el, vand, spildevand, varme og kulbrinter og lignende kan kun afskrives med 7 % med virkning fra og med 2008.

Afskrivningssatsen for bygninger bliver reduceret fra 5 til 4 % med virkning fra og med 2008.

Nye CFC regler

EF-Domstolen afgav den 12. september 2006 dom i Cadbury Schweppes sagen. Dommen betyder, at det ikke er muligt at opretholde de gældende CFC-regler indenfor EU/EØS for andet end helt kunstige arrangementer. CFC-reglerne har hidtil forhindret, at en dansk international koncern placerer sin finansielle kapital i et lavskatteland, og herfra finansierer aktiviteterne i højskattelande. Herved ville en koncern kunne opnå et højt rentefradrag i for eksempel Danmark og lav skat på renteindtægter i lavskattelandet.

CFC-reglerne for selskaber udvides til at omfatte alle datterselskaber, uanset om de er danske eller udenlandske. For at begrænse antallet, hæves tærsklen for at være omfattet fra de nuværende 25 %, til at moderselskabet fremover skal have kontrol over datterselskabets beslutninger, og at mere end 50 pct. af datterselskabets indkomst skal være af finansiel karakter. Salgsindtægter af patenterede produkter omfattes af CFC-reglerne.

Fremover skal moderselskaber omfattet af CFC reglerne indregne en forholdsmæssig del af dattervirksomhedens samlede indkomst i sin indkomstopgørelse for den del af året, hvori ejerskabet består. Tidligere skulle alene den finansielle indkomst indregnes.

Finansielle selskaber og ”tykt” kapitaliserede danske virksomheder ville fortsat efter en satsnedsættelse kunne opnå en skattebesparelse på helt op til 25 pct. ved at omplacere deres egenkapital til nulskattelande inden for EU som eksempelvis Gibraltar eller Estland.

CFC-beskatningen udvides derfor til at gælde generelt for alle datterselskaber uanset land og skatteniveau, så der ikke bliver nogen forskelsbehandling mellem CFC-beskatning af danske datterselskaber, udenlandske datterselskaber inden for EU eller udenlandske datterselskaber uden for EU. Hermed er CFC-beskatningen efter regeringens opfattelse ikke længere i strid med EU-retten.

CFC reglerne går kort fortalt ud på, at de moderselskaber, der kontrollerer datterselskaber, hvor over halvdelen af den skattepligtige indkomst er ”CFC indkomst”, skal indtægtsføre et beløb svarende til moderselskabets ejerandel af datterselskabet i sin egen indkomst – der således bliver dansk indkomst, uanset, hvor datterselskabet er hjemmehørende. ”CFC indkomst” består af positiv finansiel indkomst og patentindkomst.

Også på dette område er reglerne komplekse og detaljerede med risiko for usikkerhed i opgørelsen af selvangivelsen og ligningen heraf.

CFC reglerne finder også anvendelse for personer, der har kontrol over et udenlandsk selskab. Her gælder reglerne i forhold til lande, hvor skattetrykket er mindre end 75 % af det danske selskabsskattetryk målt på selskabets CFC indkomst. Også her er det ejerens ejerandel i forhold til det udenlandske selskab, der er rettesnor for, hvor stor en andel af indkomsten, der skal selvangives og beskattes i Danmark. For personer er det kun den finansielle indkomst i det udenlandske selskab, der bliver tvangsselvangivet i Danmark. For selskaber inden for EU eller EØS, bliver der mulighed for at søge om fritagelse.

Som følge af Cadbury Schweppes dommen bliver der mulighed for at søge om genoptagelse af skatteansættelsen for årene 1996 og senere for de selskaber og personer, der uretmæssigt er blevet skatteansat efter de nugældende CFC regler.

Skattefrihed for udbytte til selskaber

Selskaber skal fortsat kunne modtage skattefrit udbytte fra aktieinvesteringer, når ejerandelen overstiger 10 % (15 % i 2007 og 2008) og når ejertiden overstiger 12 måneder. Udbytte fra udenlandske selskaber vil dog kun blive skattefrit, hvis selskabet hører hjemme i EU, EØS området, Færøerne, Grønland, et dobbeltbeskatningsaftaleland eller hvis selskabet indgår i dansk international sambeskatning.
 
Selskaber med beholdninger af aktier, hvor ejertiden på 12 måneder ikke er opfyldt og hvor ejerandelen er de nævnte 10 % (15 % i 2007 og 2008) har hidtil fået et nedslag i skatten af udbytte fra disse på 34 %, for at modvirke den dobbeltbeskatning, der ligger i, at selskabsindkomst, der ikke bliver udloddet direkte til personer, bliver beskattet som skattepligtigt udbytte.

Dette nedslag gælder fremover kun for udbytte fra selskaber, der hører hjemme i EU, EØS området, Færøerne, Grønland, et dobbeltbeskatningsland eller hvis selskabet indgår i dansk international sambeskatning. Nedslaget gælder også for selskaber med beholdninger af minoritetsaktier, uanset ejertid.  

Der er også indført beskatning af udbytte og salgsprovenu, modtaget af selskaber, der kvalificerer til at modtage skattefrit udbytte, i tilfælde af, at selskabet afhænder aktier til det udstedende selskab mindre end tre år efter anskaffelsen.

Som bekendt er selskabers aktieavancer skattefri efter 3 års ejertid. Selskaber har indtil 8. december 2006 kunnet undgå beskatning ved salg af aktier, ejet i mindre end 3 år, ved at sælge dem til det udstedende selskab. Det kan man ikke længere.

Udbyttebeskatning og aktieavancebeskatning for personer

Der bliver indført en højere sats for beskatning af aktieindkomst, hvorved den høje sats stiger fra 43 % til 45 % Der bliver samtidig indført et ekstra bundfradrag, således af aktieindkomst mellem 45.500 kr. og 100.000 kr. fortsat beskattes med 43 %.

Den nye skala vil fra indkomståret 2008 se således ud (2007-niveau):

28 % af de første 45.500 kr. (ægtefæller 91.000 kr.)
43 % af beløb mellem 45.500 kr. og 100.000 kr. (ægtefæller 91.000 kr. og 200.000 kr.) 
45 % af beløb over 100.000 kr. (ægtefæller 200.000 kr.)

Beskatningsprocenten på 43 % er i dag fastsat således, at den samlede beskatning af udloddet selskabsindkomst udgør 59 % svarende til højeste beskatning af personlig kapitalindkomst, hvilket også vil være tilfældet, når den høje sats på 43 % forhøjes til 45 %.

Der er indført en overgangsregel, der har til hensigt at sikre, at skatteprocenten på allerede indtjent selskabsindkomst ikke stiger. For børsnoterede aktier udgør ”overgangssaldoen” kursværdien pr. 1. januar 2007 med fradrag af anskaffelsesværdien.

For unoterede aktier og anparter udgør ”overgangssaldoen” som udgangspunkt den regnskabsmæssige værdi ved udgangen af regnskabsåret 2006 med fradrag af anskaffelsesværdien og med fradrag af efterfølgende udbytteudlodninger og aktieavancer.

Idet fristen for aflevering af årsrapporter for 2006 udløb den 31. maj 2007, er der indført en overgangsregel. Overgangsreglen giver mulighed for en forøgelse af ”overgangssaldoen”.

Forøgelsen fremkommer ved, at selskaber kan foretage en værdiregulering (opskrivning) af aktiver, der indgik i årsrapporten for regnskabsåret 2006. Denne værdiregulering skal foretages i regnskabsåret 2007, og skal ske efter reglerne om ændring af regnskabspraksis.