Undersøgelse af ulovlige aktionærlån

05-03-2011

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og SKAT fortsætter undersøgelser

SKAT startede i 2010 et projekt, hvor man undersøgte selskaber, hvor selskabets revisor i sin revisionspåtegning har givet supplerende oplysning om ulovlige lån til aktionærer/anpartshavere eller ledelsen.

Projektet - der er etableret i et tæt samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - vil fortsætte i 2011.

Ved udgangen af 2010 havde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodet ledelsen af 30 selskaber om at dokumentere, at ulovlige lån på i alt 113 mio. kr. er blevet indfriet med tillæg af lovpligtige renter.

Sagerne er oversendt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med henblik på at få vurderet, hvorvidt der skal rejses tiltale mod selskabernes bestyrelses- eller direktionsmedlemmer for at have ydet og/eller opretholdt lånene.

SKAT vil - når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afsluttet sin behandling - undersøge de skattemæssige forhold, herunder om der er sket korrekt forrentning, og om beløbene er tilbagebetalt.

Reglerne om aktionærlån

Et aktieselskab/anpartsselskab må som altovervejende hovedregel ikke yde lån eller stille sikkerhed for selskabets ejere eller ledelse (eller nærtstående hertil). Forbuddet omfatter ligeledes ejere og ledelse i et moderselskab.

Såfremt et aktieselskab/anpartsselskab har et tilgodehavende hos et eller flere  ledelsesmedlemmer, skal årsregnskabet for selskabet - jf. årsregnskabslovens § 73 - oplyse summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal endvidere angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Årsregnskabsloven foreskriver endvidere særskilt oplysning om lån, der er optaget og indfriet i løbet af regnskabsåret.

Selskabsloven

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget til den nye selskabslov blev de ret vidtgående muligheder for aktionærlån, der var lagt op til heri, fjernet.

Forbuddet i den "gamle" aktie-/anpartsselskabslovgivning mod aktionærlån og lån til selskabets ledelse (og disses nærtstående) blev således videreført til selskabsloven.