Værdi af fri bil - beregningsgrundlag

08-03-2007

Landsskatteretten har ændret en tidligere afsagt kendelse

Den 14. november 2006 blev der offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor retten nåede frem til, at aftageligt træk og aluminiumsfælge med tilhørende vinterdæk skulle medtages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil.

Afgørelsen blev i dagene umiddelbart herefter refereret som en væsentlig skærpelse af praksis for opgørelse af grundlaget for beskatning af nye firmabiler.

SKAT udtalte sig den 19. december 2006 ved Kammeradvokaten i sagen, og sagen blev på dette grundlag og efter aftale med klageren i sagen optaget til fornyet behandling.

I en kendelse der er offentliggjort den 28. februar 2007 har Landsskatteretten nu ændret den tidligere afgørelse. Det betyder, at eftermonteret ekstraudstyr ikke indgår i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Landsskatterettens begrundelse

I begrundelsen for i den konkrete sag at nedsætte beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil anfører Landsskatteretten:

  • "Det følger af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. punktum, at der ved beregning af skatteværdien af fri bil skal tages udgangspunkt i "nyvognsprisen", hvilket efter en sædvanlig sproglig forståelse, forarbejderne og Vestre Landsrets dom i SKM2004.18.VLR, er den pris, som faktisk skal betales for bilen, dvs. den udfakturerede pris (inkl. moms og registreringsafgift). Udgangspunktet er således, at også afgiftsfritaget ekstraudstyr, jf. registreringsafgiftslovens § 8, skal medregnes i nyvognsprisen ..."
  • For så vidt angår ekstraudstyr har det imidlertid siden cirkulære 202/1993 til stadighed fremgået af de administrativt fastsatte retningslinier (herunder cirkulære 72/1996), at det udelukkende var "normalt tilbehør", som skulle medregnes i nyvognsprisen, og at der herved forstås tilbehør, som forekommer i privatejede biler. Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1996,487, præciseret, at den nærmere afgrænsning af "normalt tilbehør" bør følge registreringsafgiftslovens regler, således at kun registreringsafgiftspligtigt udstyr/tilbehør medregnes ved værdiansættelsen. Dette forekommer at være tiltrådt af skatteministeren i det offentliggjorte svar i TfS 1997,388, og siden ligningsvejledningen for 1996 har denne afgrænsning udtrykkeligt fremgået af ligningsvejledningen under henvisning til netop TfS 1996,487. Vestre Landsrets dom har ikke ændret herpå.
  • Formuleringen i den offentliggjorte meddelelser og Ligningsvejledningen er entydig og forbeholdsløs, og skatteyderne kan derfor som udgangspunkt støtte ret herpå ..."

Konklusion

Landsretten når herefter frem til, at klageren har haft en berettiget forventning om, at beregningsgrundlaget kunne opgøres ud fra de retningslinier, der fremgår af ligningsvejledningen.

Vi er herefter atter tilbage ved "gammel praksis" på området, hvorefter eftermonteret ekstraudstyr ikke skal indgå i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Som et lille kuriosum skal det nævnes, at Landsskatteretten i sin oprindelige afgørelse har lagt til grund, at beløbet ifølge slutsedlen er inklusive moms og registreringsafgift. Det kunne forlede til at tro, at Landsskatteretten har været af den opfattelse, at der faktisk var tale om fabriksmonteret tilbehør (hvilket i givet fald ville have bragt afgørelsen i overensstemmelse med praksis).

I den konkrete sag var der imidlertid tale om en fabriksny bil erhvervet i juli måned, hvor man vel næppe vil sende en bil på gaden med vinterdæk!