Virksomhedspant

04-12-2005

En ny pantsætningsform kan blive særdeles interessant

Folketinget har gennem vedtagelsen af en række tilføjelser til tinglysningsloven og enkelte ændringer i konkursloven etableret mulighed for, at virksomheder kan pantsætte en langt større del af deres aktiver end tidligere i form af underpant.

I denne artikel giver vi et overblik over reglerne, idet det allerede inden lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2006 kan have interesse at forberede eventuel etablering af virksomhedspant.

Man kan gøre alle forberedelser, så det umiddelbart efter den 1. januar vil være muligt at få tinglyst et nyt virksomhedspant, der kan kobles sammen med nye finansieringsmuligheder.

Denne artikel vil belyse nogle hovedpunkter i virksomhedspantet, men vi gør opmærksom på, at rådgivning om fordele og ulemper skal ske individuelt - og virksomhedens rådgivere bør kontaktes.

Hvad er det særlige ved virksomhedspant?

Virksomhedspant er en mulighed for pantsætning af virksomhedens aktiver i større grad end tidligere - og i en langt mere håndterlig form.

Vil man i dag give pant i eksempelvis virksomhedens varelager, er dette kun muligt, hvis varelageret bliver låst inde, og panthaveren har nøglen. Dette bliver ofte kaldt "nøglepant".

Det er naturligvis ganske upraktisk, at hver gang virksomheden skal sælge en vare, skal der ringes til eksempelvis banken, der så rykker ud med en nøgle - og formentlig også vil have pengene for den solgte vare med hjem.

Fremover kan der gives pant i virksomhedens samlede varelager - og der kan frit sælges af varelageret samtidig med, at nye varer på lageret gribes af det bestående virksomhedspant.

Endvidere kan der på en enkel måde gives pant i stort set alle virksomhedens aktiver under ét, om end der er visse formkrav forbundet hermed.

Hvad kan omfattes af virksomhedspant?

Syv forskellige kategorier af virksomhedsaktiver kan pantsættes under ét virksomhedspant til én kreditor. Der er også mulighed for at give virksomhedspant i én aktivtype til én kreditor og i en anden aktivtype til en anden kreditor.

Det kan ligeledes vælges kun at give virksomhedspant i nogle af de syv aktivtyper.

Aktivtyperne er følgende:

    1.

    Der kan gives virksomhedspant i virksomhedens simple fordringer, der hidrører fra salg af virksomhedens varer eller tjenesteydelser. Er der udstedt gældsbrev eller veksel, er det ikke en simpel fordring, og disse tilgodehavender kan således ikke omfattes af virksomhedspantet. Fordringer på det offentlige, eksempelvis et tilgodehavende momsbeløb, kan heller ikke omfattes af virksomhedspantet. Der skal ikke ske nogen form for meddelelse til debitorerne, der skal betale til virksomheden fuldstændig som normalt. På denne måde adskiller virksomhedspant sig således fra factoring, hvor debitor skal adviseres og kun kan betale til den, der har overtaget fordringen som led i en factoringaftale.


    2.

    Virksomhedens varelagre (råvarer, halvfabrikata og færdigvarer) kan omfattes af virksomhedspantet. Der er en vigtig undtagelse, idet brugte biler ikke kan omfattes af virksomhedspant. Dette skyldes, at der i forvejen er et velfungerende system for pantsætning af brugte biler i form af den såkaldte bilbog, hvor alle pantsætninger er registreret på den enkelte bil. Som følge af stelnumre og registreringsnumre er det muligt at holde styr på biler.


    3.

    Biler, der aldrig har været indregistreret i Centralregisteret, kan man ikke på samme måde holde styr på. Fabriksnye biler kan derfor omfattes af et virksomhedspant.


    4.

    Driftsinventar og driftsmateriel kan omfattes af virksomhedspantet. Hidtil har man udelukkende kunnet løsørepantsætte disse aktiver, hvilket betød, at ejeren ikke kunne sælge driftsinventar og løsøre uden panthaverens tilsagn. Det kan nu lade sig gøre. Sælger virksomheden sin gamle maskine og køber en ny og mere moderne, udgår den gamle maskine blot af virksomhedspantet, og den nye omfattes automatisk af virksomhedspantet. Der er her nogle særlige problemstillinger i relation til aktiver, som på grund af deres særlige beskaffenhed vil blive omfattet af tinglyst gæld i fast ejendom. Køber virksomheden en ny maskine med ejendomsforbehold fra sælgeren (eksempelvis på en købekontrakt), vil dette også skulle aftales nærmere med virksomhedspanthaveren.


    5.

    Drivmidler og andre hjælpestoffer, der eksempelvis omfatter beholdninger af brændsel eller foder, kan lægges ind under virksomhedspantet.


    6.

    Et landbrug, en minkfarm, et dambrug eller andre virksomheder med dyr som aktiv kan tinglyse et virksomhedspant i besætningen. Det er underordnet, om der er tale om en stambesætning eller en salgsbesætning.


    7.

    Virksomhedens immaterialrettigheder kan virksomhedspantsættes. Dette gælder eksempelvis goodwill, patentrettigheder, varemærker og mange andre typer.

Hvad kan ikke omfattes af virksomhedspantet?

Inden for de ovenstående kategorier er der en del aktiver, der ikke kan omfattes af et virksomhedspant:

  • Aktiver, der omfattes af pant i fast ejendom (tilbehør)
  • Andelsboligaktiver
  • Apotekers inventar og varelagre
  • Biler, der ikke er indregistrerede, men kører rundt
  • Skibe med en bruttotonnage på fem eller derover
  • Luftfartøjer
  • Varelager af brugte biler

Biler, der ikke er indregistrerede, kører eksempelvis rundt i lufthavne. Der henvises til omtalen af varelager af brugte biler ovenfor.

Øvrige forhold

Alle pantsætninger efter reglerne om virksomhedspant finder sted ved anvendelse af en speciel formular og anmeldes ét sted (Retten i Århus). Det vil fremgå af registeret, hvilke aktivtyper en virksomhed har virksomhedspantsat.

Registreringen sker under virksomhedens CVR-nummer, for personer dog ved anvendelse af CPR-nummeret.

Det skal bemærkes, at det skadesløsbrev, som en virksomhedspantsætning hviler på, ikke kan overdrages. Skifter man således panthaver - eksempelvis ved flytning til et andet pengeinstitut - udløses nye stempelomkostninger.

Virksomhedspanthaveren påtager sig en særlig forpligtelse til at dække op til 50.000 kr. i omkostninger ved skyldnerens eventuelle konkurs. Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at al dividende ved virksomhedspant ofte tilfalder én kreditor.

Der gælder særlige omstødelsesregler ved virksomhedspant, og det bemærkes, at der kan foretages udlæg på ganske normal vis i de aktiver, der i forvejen er givet virksomhedspant i. Udlægshaveren skal inden for tre dage informere virksomhedspanthaveren, der herefter har tre måneder til at beslutte, om der skal begæres en konkurs.

I tilfælde af konkursbegæring eller betalingsstandsning inden for tre måneder efter udlæggets foretagelse, falder udlægget bort ved omstødelse. Ud over virksomhedspantet er der også mulighed for at lave et såkaldt fordringspant, der er en pantsætning af virksomhedens simple fordringer - såsom debitorer - på samme måde som ved virksomhedspant.

Der er enkelte forskelle mellem virksomhedspant og fordringspant, blandt andet skal panthaveren ikke dække omkostninger ved konkurs som nævnt ovenfor, pantet viger ikke for udlæg, og der er ikke særlige omstødelsesregler.

Det er ikke muligt at have både virksomhedspant og fordringspant i den samme virksomhed - men der kan godt afgives virksomhedspant til flere forskellige panthavere, der så får pant i hver deres aktivgrupper, eksempelvis tilgodehavender.

Overveje virksomhedspant?

Der kan være tre umiddelbare fordele ved at etablere virksomhedspant:

  • Sikring af et bestående låneforhold
  • Reduktion af renten som følge af bedre sikkerhedsstillelse
  • Udvidelse af kreditmuligheden som følge af flere sikkerheder

Virksomheder i kraftig vækst, iværksættere og kriseramte virksomheder kan have en særlig interesse i disse nye bestemmelser. Ligeledes kan det tænkes, at generationsskifter og virksomhedshandler lettere kan gennemføres.

Vi rådgiver som revisorer gerne om muligheder og ulemper ved virksomhedspant - som tidligere anført er det yderst individuelt.