Hos Kovsted & Skovgård får vi stadig flere opgaver, og derfor søger vi:

 

Bogholder til servicering af vore spændende virksomhedskunder

Opgaverne spænder bredt fra opstart af bogholderi til løbende bogføring og indberetning til relevante myndigheder. Derfor er det en fordel, at du har kendskab til de mest gængse bogholderiprogrammer.

Du er vant til at arbejde selvstændigt. Du er fleksibel, pålidelig og tør tage ansvar. Du er heller ikke bange for at være proaktiv i forhold til både kunder og kolleger. Du kommer til at arbejde på vores kontor i enten Rønde eller Ebeltoft.

Kovsted & Skovgård tilbyder:

En unik mulighed for at give din karriereudvikling et spark ind i fremtiden. Du bliver ansat i et moderne statsautoriseret revisionsfirma, der sætter faglig kvalitet og forretningsmæssig vækst i højsædet. Vi sætter en ære i at yde vore kunder grundlæggende økonomistyring, værdiskabende revision og mere rådgivning.

Vi er alle engagerede i forhold til de arbejdsopgaver, som vi løser. Det er vi bl.a. fordi, vi har gode fysiske rammer og et arbejdsmiljø, der præges af samarbejde og fleksibilitet.

Hos Kovsted & Skovgård forventer vi en del af hinanden, herunder stort engagement, vilje til konstant udvikling og stort medansvar for til stadighed at tilføre og ikke mindst udnytte den viden, der skal være til stede og tilføres organisationen.

Vores grundlæggende tanke er, at Kovsted & Skovgård skal være en lærende organisation, hvor den enkelte medarbejder udover sit individuelle ansvar har et teamansvar, hvor alle medarbejdere er villige til at dele viden med hinanden.

Vi agerer med udgangspunkt i vores værdier, som nærværende, troværdige, udviklende samt forretnings- orienterede, både i forhold til vores kunder og kolleger.

Ønsker du at vide mere om jobbet som bogholder, er du velkommen til at kontakte Johnny Skovgård Rasmussen på tlf. 70 22 09 99.

Skriftlig ansøgning bedes sendt på mail: ako@kovsted.dk Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere om Kovsted & Skovgård på www.kovsted.dk.
Kovsted & Skovgård beskæftiger 70 medarbejdere, heraf 8 statsautoriserede revisorer og 8 registrerede revisorer på kontorerne i Aarhus, Rønde og Ebeltoft.

Kovsted & Skovgård er medlem af Revisorgruppen Danmark (RGD)

Revisorgruppen Danmark (RGD) blev oprindeligt stiftet af 13 revisionsfirmaer, og er i dag vokset til 24 medlemsfirmaer fordelt i hele landet med ca. 70 kontorsteder, ca. 260 statsautoriserede revisorer og ca. 1.400 medarbejdere. Dermed er Revisorgruppen Danmark i dag ubetinget landets største netværk af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer.