Årsopgørelse 2017

20. februar 2018

Som almindelig lønmodtager kan man fra den 12. marts 2018 via TastSelv se sin årsopgørelse for 2017 på skat.dk. Årsopgørelsen giver et samlet overblik over ens indkomst, fradrag og skattebetaling.

SKAT indhenter automatisk oplysninger fra arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut, fagforening og A-kasse. Oplysningerne er fortrykt på årsopgørelsen, men det er ens eget ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de indhentede oplysninger er korrekte.

Det er muligt at ændre i de indberettede oplysninger frem til den 1. maj 2018, hvorefter man vil modtage en ny årsopgørelse.

Hvis man ikke har ændringer til årsopgørelsen og har overskydende skat til gode, vil beløbet blive udbetalt til ens NemKonto den 10. april 2018.

Hvis man derimod har restskat, kan denne betales senest den 2. juli 2018, inklusive et tillæg på 1,7 % regnet fra 1. januar 2018 og frem til betalingsdatoen.

Hvis restskatten ikke betales inden 2. juli 2018, vil en restskat på op til 20.325 kr. inklusive et fast tillæg på 3,7% blive indregnet i skatten for 2019. Den del af restskatten, der overstiger 20.325 kr. opkræves inklusive procenttillæg i 3 rater i august, september og oktober 2018.

Er man selvstændig erhvervsdrivende, eller har man eksempelvis udleje af en forældrebolig, skal man indsende en udvidet selvangivelse. Denne omfatter både de private og virksomhedens skattepligtige indkomster og fradrag. Man skal selv sørge for at selvangive senest den 1. juli 2018, hvorefter man vil modtage en årsopgørelse.

Tilbage til oversigt