Ekstraordinært udbytte

20. november 2018

Når der udloddes udbytte uden for den ordinære generalforsamling

Dette udtryk smager lidt af noget uventet – vi modtager noget (penge eller andet), som er ud over det forventede. Sådan stiller sagen sig imidlertid ikke helt – ekstraordinært udbytte er tværtimod noget meget kontrolleret i langt de fleste tilfælde.

Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan udlodde penge til sine ejere ved at udbetale udbytte. Dette udbytte udbetales på grundlag af et årsregnskab, hvor selskabets ledelse indstiller til generalforsamlingen, at aktionærerne eller anpartshaverne skal have udbytte – der kan sammenlignes med en løbende forrentning af de penge, de har indskudt i selskabet.

Et nærliggende billede fra hverdagen er banker, der for de flestes vedkommende udbetaler udbytte til sine aktionærer. Der udbetales eksempelvis 10 kr. pr. aktie, og beløbet er på en eller anden måde afstemt med den formåen, bankens ledelse mener at have til at forrente aktionærernes indskud ud over kursudviklingen på aktierne.

Beløb, der udbetales i udbytte, kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det selskab, der udbetaler udbyttet – og den modtagende aktionær skal betale skat af udbyttet. Herved sikres en form for symmetri med al anden indkomstbeskatning, og udbyttet kildebeskattes af det udbetalende selskab.

Der er for god ordens skyld heller ikke tale om den sag om udbytteskat, der har plaget såvel Danmark som andre lande – her har det blandt andet drejet sig om at få refunderet udbytteskat, man ikke har betalt.

Hvad er ekstraordinært udbytte så?

Ekstraordinært udbytte (af nogle kaldt acontoudbytte) forekommer, når et selskab udbetaler udbytte inde i et regnskabsår – den ordinære generalforsamling og årsregnskabet danner således ikke baggrund for udlodningen.

Eksempelvis kan et selskab med kalenderårsregnskab vælge at udbetale (ordinært) udbytte i forbindelse med generalforsamlingen i februar 2018. I august måned beslutter selskabet at udlodde yderligere udbytte – og denne form for udlodning kaldes ekstraordinært udbytte.

Der kan være flere grunde hertil – men det er værd at bemærke, at udlodningen typisk sker i selskaber, der er kontrolleret af en enkelt person eller en meget lille personkreds, hvor beslutningen er let at træffe.

Udlodningen kan skyldes omstruktureringer i selskabet, forestående handel med aktierne eller anparterne – eller den kan skyldes ejerkredsens ønske om eller behov for at få udloddet udbytte uden for den normale termin herfor.

Spilleregler

Selskabsloven udstikker regler for, hvorledes udlodning af ekstraordinært udbytte kan foretages. Disse spilleregler skal blandt andet sikre, at et selskab ikke drænes for midler i et omfang, der hindrer overlevelse på relativt kort sigt.

  • Der skal være en beslutning herom. Generalforsamlingen skal som udgangspunkt beslutte det, men ledelsen kan have fået en bemyndigelse hertil af generalforsamlingen. Dette er muliggjort for at undgå unødigt administrativt arbejde.
  • Der kan kun udloddes frie midler i henhold til seneste årsregnskab (det, der på dette tidspunkt kunne være  udloddet) med tillæg af optjente, frie midler i tiden fra  statusdagen til beslutningen inde i næste regnskabsår.
  • Der skal være udarbejdet et årsregnskab for selskabet – nystiftede selskaber kan således ikke udlodde ekstraordinært udbytte inden første regnskabsaflæggelse.
  • Ledelsen skal i aktieselskaber vedlægge en balance, der viser, at midlerne i hvert tilfælde i seneste årsregnskab er til stede. Herudover kan ledelsen vælge at vedlægge en såkaldt mellembalance, der viser, at midlerne er til stede ved udlodningen.
  • I alle selskaber skal der, hvis udlodningen sker mere end 6 måneder efter balancedagen i seneste årsregnskab, udarbejdes en mellembalance til brug for udlodningen.
  • Mellembalancen skal gennemgås af en revisor, hvis selskabet er underlagt revisionspligt.
  • Hvis der udloddes andet end kontanter, skal der endvidere foreligge en vurderingsberetning.
  • Udlodningen skal indføres i selskabets forhandlingsprotokol.

Yderligere forhold

Det er meget vigtigt at pointere, at der ikke må udloddes midler, der overstiger det ansvarlige. Selskabet skal kunne svare enhver sit, og det skal kunne leve videre. Dette gælder også ved udlodning af ordinært udbytte, men kan have særlig relevans, når udlodningen ikke sker på baggrund af et revideret årsregnskab. I den yderste konsekvens kan selskabets ledelse blive erstatningspligtige, hvis det ekstraordinære udbytte medfører økonomiske udfordringer for selskabet på et senere tidspunkt.

Herudover skal det huskes, at der også skal indeholdes udbytteskat af det ekstraordinære udbytte. Denne skat skal indeholdes og afregnes på samme måde som ved det ordinære udbytte.

Det er ikke muligt at omdøbe hævninger i selskabet til ekstraordinært udbytte med tilbagevirkende kraft. Her kan man tværtimod komme i konflikt med reglerne om lån til selskabsdeltagere med de voldsomme konsekvenser, dette eksempelvis kan have skattemæssigt.

Tilbage til oversigt