Hos Kovsted & Skovgård får vi stadig flere opgaver, og derfor søger vi:

 

Erfaren revisor med tiltrædelse snarest.

Du har mindst 3 års erfaring fra et revisionskontor. Du kan arbejde selvstændigt og har en stor lyst til at udvikle dig som revisor. Du er fleksibel og pålidelig, og tør tage ansvar. Du er desuden udadvendt og proaktiv i forhold til både kunder og kolleger. Opgaverne spænder bredt fra revision og regnskabsudarbejdelse til budgettering, opstart af bogholderi, It og mange andre spændende rådgivningsopgaver. Ansættelsen vil finde sted på vores kontor i Ebeltoft.

Kovsted & Skovgård tilbyder:

En unik mulighed for at give din karriereudvikling et spark ind i fremtiden. Du bliver ansat i et moderne statsautoriseret revisionsfirma, der sætter faglig kvalitet og forretningsmæssig vækst i højsædet. Vi sætter en ære i at yde vore kunder værdiskabende revision og mere rådgivning.

Vores dynamiske kollegateam har et højt fagligt niveau, men en uhøjtidelig omgangstone. Du får gode personaleforhold, en fleksibel lønpakke samt økonomisk og faglig støtte til videreuddannelse.

Det er firmaets politik, at medarbejderne er engagerede i forhold til de arbejdsopgaver, som de løser. Engagerede medarbejdere opnås bedst gennem gode fysiske rammer og et arbejdsmiljø, der præges af samarbejde og fleksibilitet overfor medarbejderne.

Hos Kovsted & Skovgård forventer vi en del af hinanden, herunder stort engagement, vilje til konstant udvikling og stort medansvar for til stadighed at tilføre og ikke mindst udnytte den viden, der skal være til stede og tilføres organisationen.

Vores grundlæggende tanke er, at Kovsted & Skovgård skal være en lærende organisation, hvor den enkelte medarbejder udover sit individuelle ansvar har et teamansvar, hvor alle medarbejdere er villige til at dele viden med hinanden.

Vi agerer med udgangspunkt i vores værdier, som nærværende, troværdige, udviklende samt forretningsorienterede, både i forhold til vores kunder og kolleger.

Ønsker du at vide mere om jobbet som revisor, er du velkommen til at kontakte statsautoriseret revisor René Ferrer Ruiz på tlf. 70 22 09 99.

Skriftlig ansøgning bedes sendt på mail: ako@kovsted.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere om Kovsted & Skovgård på www.kovsted.dk.
Kovsted & Skovgård beskæftiger 72 medarbejdere, heraf 7 statsautoriserede revisorer og 8 registrerede revisorer på kontorerne i Aarhus, Risskov, Rønde og Ebeltoft.

Kovsted & Skovgård er medlem af Revisorgruppen Danmark (RGD)

Revisorgruppen Danmark (RGD) blev oprindeligt stiftet af 13 revisionsfirmaer, og er i da vokset til 24 medlemsfirmaer fordelt i hele landet med ca. 70 kontorsteder, ca. 260 statsautoriserede revisorer og ca. 1.400 medarbejdere. Dermed er Revisorgruppen Danmark i dag ubetinget landets største netværk af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer.